Planlagt kejsersnit uden egentlig grund?

Nu er jeg en af dem , som overvejer at snakke med min jm om kejsersnit .. Jeg er førstegangsfødende og der er ikke nogen medicinsk grund til at jeg vil have det - ikke endnu i hvert fald :p
Men jeg har siden jeg var helt lille , været rædselsslagen for at føde .. I min familie har 4 forskellige mistet deres børn under fødslen .. Og jeg er sindssygt bange for at noget skal gå galt , så vores barn også dør :s
Har ikke snakket med jm eller noget endnu .. Men min kæreste er meget forstående , og bakker mig fuldt op i det ..

Maja_4000 skriver:

Nu er jeg en af dem , som overvejer at snakke med min jm om kejsersnit .. Jeg er førstegangsfødende og der er ikke nogen medicinsk grund til at jeg vil have det - ikke endnu i hvert fald :p
Men jeg har siden jeg var helt lille , været rædselsslagen for at føde .. I min familie har 4 forskellige mistet deres børn under fødslen .. Og jeg er sindssygt bange for at noget skal gå galt , så vores barn også dør :s
Har ikke snakket med jm eller noget endnu .. Men min kæreste er meget forstående , og bakker mig fuldt op i det ..

...og jeg er så en af dem som bakker dig op,selvom jeg ved der er masser der er uenige.Jeg havde selv en angst som du beskriver,og det var så kæmpestor en lettelse at få det kejsersnit.Det var min drømmefødsel,og skal jeg have flere børn er jeg ikke et sekund i tvivl om at det også skal være kejsersnit.

Selvfølgelig skal man til nogle samtaler,og det er også godt,for det skal selvfølgelig overvejes nøje når man har alle facts på bordet.Jeg må da også indrømme at jeg på et tidspunkt var lige ved at skifte mening,men gjorde det så ikke,og det var de meget forstående overfor.

Hvis du har lyst til at snakke privat sender du bare en besked

Pernilleh skriver:

...og jeg er så en af dem som bakker dig op,selvom jeg ved der er masser der er uenige.Jeg havde selv en angst som du beskriver,og det var så kæmpestor en lettelse at få det kejsersnit.Det var min drømmefødsel,og skal jeg have flere børn er jeg ikke et sekund i tvivl om at det også skal være kejsersnit.

Selvfølgelig skal man til nogle samtaler,og det er også godt,for det skal selvfølgelig overvejes nøje når man har alle facts på bordet.Jeg må da også indrømme at jeg på et tidspunkt var lige ved at skifte mening,men gjorde det så ikke,og det var de meget forstående overfor.

Hvis du har lyst til at snakke privat sender du bare en besked

Dejligt at der endelig bare er én som er enig med mig :b
Jeg er meget spændt på at høre hvad min jm siger til det , når jeg bringer det på banen næste gang .. Men jeg har hørt at de på Roskilde ikke er så svære at "overtale" :p Så nu må vi se (: Jeg vil helst ikke gå og frygte fødslen resten af graviditeten jo

Det er helt naturligt at være bange som førstegangsfødende over at skulle tænke på at føde et barn.

Man ved jo ikk hvad det er man går ind til uanset hvor forberedt man end er på fødslen er der ingen der ved hvad der kommer til at ske eller hvordan smerterne kommer til at være.

Jeg overvejede ogå kejsersnit med mit første barn fordi jeg var så bange men efter at have snakket med læge og jordmoder blev jeg enig med mig selv i at jeg ville føde normalt.

Efter et kejsersnit er det ikk bare barnet man skal tage sig af. Man har ligepludselig også et sår der skal plejes omhyggeligt og det kan tage tid.

Som andengangsfødende var jeg bestemt også bange for at skulle føde igen. Ikke fordi jeg ikk viste hvordan smerterne var men fordi jeg skulle igennem forløbet .. igen.

Jeg må sige at det absolut har været en oplevesle at være med til sin egen fødsel og være rask og have overskud når barnet er kommet til verden.

Kejsersnit mener jeg er et akut nødtilfælde hvis der ikk er andre muligheder.

En normal fødsel er overstået når fødslen er overstået.

SannaFo1 skriver:

Det er helt naturligt at være bange som førstegangsfødende over at skulle tænke på at føde et barn.

Man ved jo ikk hvad det er man går ind til uanset hvor forberedt man end er på fødslen er der ingen der ved hvad der kommer til at ske eller hvordan smerterne kommer til at være.

Jeg overvejede ogå kejsersnit med mit første barn fordi jeg var så bange men efter at have snakket med læge og jordmoder blev jeg enig med mig selv i at jeg ville føde normalt.

Efter et kejsersnit er det ikk bare barnet man skal tage sig af. Man har ligepludselig også et sår der skal plejes omhyggeligt og det kan tage tid.

Som andengangsfødende var jeg bestemt også bange for at skulle føde igen. Ikke fordi jeg ikk viste hvordan smerterne var men fordi jeg skulle igennem forløbet .. igen.

Jeg må sige at det absolut har været en oplevesle at være med til sin egen fødsel og være rask og have overskud når barnet er kommet til verden.

Kejsersnit mener jeg er et akut nødtilfælde hvis der ikk er andre muligheder.

En normal fødsel er overstået når fødslen er overstået.

Nu er det altså ikke for at modsige dig,men en "normal" fødsel er bestemt ikke altid overstået med det samme.Jeg kender mange som har haft rigtig mange skavanker efter en normal,og jeg er sikker på at opretter man en sådan tråd,kommer der mange svar

ja men nu tænker jeg mere på mine egne fødsler i forhold til mange andre

De har været så nemme og er kommet mig med det samme.

Men som man siger:

ingen fødsel er ens og derfor skal man ikk lægge alt for meget i hvad man hører og læser.

der er jo også mange der kommer sig hurtigt efter et kejsersnit, men det er bare det der sår som hurtigt kan komme i vejen.

Jeg har ikk prøvet kejsersnit selv men der er et par stykker i min familie der har og de blev meget skuffede over oplevelsen.

men alt er jo så forskelligt fra person til person.