Puttehelvede - What to do??!

Susan1978 skriver:

uha ja trine.. der er vist kun den hårde måde tilbage..

jeg har selv lært det på den hårde måde med Ea, du fatter ik hvad vi gjorde bare for at få ro.

så var det ligge sammen med hende, så var det holde hende i hånden, så var det synge for hende, så var det musik osv osv osv .. og det tog tilsidst 2 timer at få hende til at sove..

til jeg en dag sagde STOP.. tilbage til det gamle putteritual.
Flaske og godnat... ved ik om du synger en godnat sang.

også skal hun ha lov at skrige. noget med 3 minuter eller sådan noget, så ind og sige shhhhh nu skal du sove... og det skal du blive ved med indtil hun sover...

Det er såååååååååååååååå hårdt de første 2 dage, men så går det allerede bedre.. en lille uge og du har dit putteritual tilbage..

det er så hård en kamp og du hader dig selv.. lad far hjælpe, så du ik står med "lorten" alene.

jeg ved ik om du har kræfter til at genneføre det nu.. men jeg er ked af at sige det nok er den eneste vej frem..

knus og masser af held og lykke

Susan

Jeg tror du har ret - For jeg er jo nærmest villig til at blive siddende deroppe i 2 timer bare for at få ro.

Jeg vil bare gerne høre fra andre at det er det der skal til før jeg gør noget.
Er så bange for at gøre noget der er forkert mht. det putning.
Jeg vil ikke have at det bliver en dårlig oplevelse for hende (Øhh.. Og så er det lige jeg spørger mig selv - KAN det nærmest blive værre?)

Hej Trine, Vi har også probs herhjemme med det der puttesjov. Og jeg kan altså slet ikke ha' hun græder, så den metode er out of the question herhjemme. VI er begyndt at lægge hende til at sove i vores seng. Så falder hun i dyb søvn der, og så kan vi liste hende ind i sin egen når vi smutter i seng. Men hun kan stadig godt vågne nogle gange i løbet af aftenen. SÅ spurter vi bare derop så snart vi kan høre hende give den mindste lyd, og så når vi som regel at få taget det i opløbet inden hun vågner helt. Men nogle aftener opgiver vi hvis hun vågner ofte, og så går vi tidligt i seng, så hun kan mærke os. SYnes sgu det lyder drøntrælst at bruge så lang tid på putningen og håber du finder en løsning som er brugbar for alle parter. Men herhjemme kan putningen også tage mellem 20 min og 1 1/2 time.... Herhjemme virker det som om hun har brug for trygheden og nærheden. Jeg snakkede med SP om det da hun var her ved 11-mdr, og hun sagde at det var godt at vi i øjeblikket lod hende ligge i vores seng, for der sker så meget med dem nu, så de har brug for trygheden. AG

ja men kræver dælme vilje af stål.. Heldigvis er vi indtil videre skånet for det med Emil... for der har vi holdt fast på samme "rital" altid.. og rejser han sig op osv.. jamen så går vi bare ik derind.. for han kan godt fumle rundt i 10 min for så at lægge sig ned og sove. skriger han helt vildt sindsygt.. så er det som regel fordi der er noget i vejen.. en bøvs eller en stor ble eller noget andet.. jeg kæmper jo selv en kamp med Ea i øjeblikket..eller det er jo faktisk en kamp med mig selv.. for det er jo mig som forældre der skal lave om på mit sprog til Ea.. Men det er sgu ik nemt med de der stædige tøsebørn. :'( Susan

Tynen skriver:
Er så bange for at gøre noget der er forkert mht. det putning.

Hvem bestemmer hvad der er rigtigt og forkert? Gør som du føler er det rigtige mht Stella og dig. Og er det at bruge nogle af de der græde og gå-tilbage-metoder så er det det du skal prøve, men er det istedet at ligge med hende, wrappe hende som da de var små, give flaske, nusse eller hvad søren du føler er det rigtige for Jer, så gør da det.

Det kan da godt være jeg er forkert på den, men herhjemme virker det ihvertfald ikke som om der ligger de store udtænkte snigertricks bagved, men snarere et basalt behov for tryghed...

AG

Marco2 skriver:

Tynen skriver:
Er så bange for at gøre noget der er forkert mht. det putning.

Hvem bestemmer hvad der er rigtigt og forkert? Gør som du føler er det rigtige mht Stella og dig. Og er det at bruge nogle af de der græde og gå-tilbage-metoder så er det det du skal prøve, men er det istedet at ligge med hende, wrappe hende som da de var små, give flaske, nusse eller hvad søren du føler er det rigtige for Jer, så gør da det.

ja lige præcis ag!!!!:)(L)

Jeg læste lige den her igen....

Tynen skriver:
Hun får sin flaske, falder i søvn efter 100 år i mine arme og jeg ligger hende i hendes seng.
Der går 10 minutter og ungen skriger op og rejser sig op i sengen??!
Jeg går op, giver hende sutten, siger go´nat og nusser hende på panden og går ud.
Og her flipper hun fuldstændig.

Fuldstændig det der gør Emily også. Men jeg tager hende op... Lægger hende på mi bryst og hun falder fuldstændig til ro igen. Så når hun sover igen, bliver hun lagt i sin seng igen...
Hvis jeg bare gik ned, og lod hende stå ville hun flippe fuldstændig ud som Stella gør.. Så jeg vil foreslå dig at tage hende op og trøste og give hende ro og tryghed til hun igen falder i søvn.

Jeg kan godt se den lyder tricky, den med at gøre noget forkert.
Men jeg vil bare så nødig var kontant, hvis hun rent faktisk bare har brug for mig.

Jeg er forvirret!
Jeg har jo helt vildt meget lyst til at putte med hende, men hvad så hvis det ikke er for en periode?
Hvor lang er en periode egentlig?
Hvad nu hvis perioden allerede har varet for længe?
Hun har jo ikke set skyggen af rytme den sidste 1½ mdr.
Hvad nu hvis jeg skal sidde med hende til hun bliver 3 år?
Arhmen jeg kan slet, slet ikke finde ud af det.

Har mest af alt lyst til at ringe til min gamle SP fordi jeg er så fortvilet over det.
Hun kender Stella, men man må vel ikke bruge dem mere nu de er 1 år, vel?

Dengang jeg havde barsel sov hun på slaget 20 hver evig eneste aften.
Alt er blevet vendt på hovedet siden hun startede i DP, har udviklet sig så meget og har fået VILJE!

Kære Trine. Det er jo lige netop den enorme udvikling de har gang i i øjeblikket der er skyld i alt rodet. Hun har ikke længere mor ved sin side 24-7. Hun er ude blandt andre børn og bliver bombet med indtryk. Hun er begyndt at gå. Det hele er så nyt for hende. Så giv hende al den tryghed hun har brug for! Hiv hende op af sengen når hun græder og vis at du er der. Det er jo forskelligt fra kommune til kommune med de der SP'er men her må vi gerne ringe. Der er ikke fastlagt flere besøg, men har man brug for at de kommer kan man vist ringe og få yderligere et besøg. Men prøv da at ring til hende. Det eneste der kan ske er da at hun siger at hun ikke må hjælpe, men det tvivler jeg nu på at hun gør. ;) Hvor lang perioden er...tjaaa... jeg venter ihvertfald lidt endnu, med at være den kontante mor... Så længe det ikke er belastende og så længe at det får min putning til at være kortere, så hiver jeg hende op og trøster... AG - som selv vil i seng nu... g'nat

Øv Trine, det er så træls - jeg er igennem noget af det samme pt. og føler mig også skrubforvirret. Forvirringen gør det desværre ikke lettere at få Signe til at sove, for hun bliver jo forvirret, når jeg det ene øjeblik gerne vil holde hende og det næste øjeblik forlanger at hun skal blive liggende i sin seng.

Jeg har efterhånden prøvet ALLE metoder (sådan føles det i hvert fald). I februar prøvede jeg det med at sig godnat og gå ud 1-2-3 min. og så gå ind igen, putte, godnat, gå ud, og det virkede fantastisk. Hvor hun førhen havde brugt op til 1 time på at græde i armene på mig, brugte hun nu mellem 5-15 min. på at falde i søvn (stadig grædende, men i meget kortere tid).

Der er så sket meget siden, og på det sidste har jeg brugt at tage hende op og sidde med hende i en stol til hun sov. Det var rigtig hyggeligt, for det er nemlig heller ikke noget hun gider i løbet af dagen, hvor hun jo bare har krudt i røven konstant.

Desværre er hun nu begyndt at trække den længere og længere. Nu er det sjovt at sidde hos mor, hun pjatter og mosler rundt, mens jeg bliver mere og mere irriteret over, at hun ikke lægger sig til at sove. Putter jeg hende i seng, græder hun og kommer med lange forklaringer om, hvorfor det er utrolig synd for hende. I går endte vi inde på sofaen efter 2 timers forsøg på putning.

Jeg gider det ikke mere, men jeg kan heller ikke bære, at hun (igen) skal græde så meget om aftenen. Hun er også så aktiv i løbet af dagen, at jeg tror, det er svært for hende at geare ned igen. Og tænker at hun har brug for nærheden og trygheden om aftenen, når hun ikke får den om dagen. Så jeg bliver nok ved lidt endnu og håber på det en dag lykkes.

Knus Line

PS. Indtil Sebastian var 15 mdr. sad vi hos ham indtil han sov (han moslede rundt i sin seng og hyggede sig). Efter de 15 mdr. kunne vi gå ind og ud af værelset uden bøvl eller ordne vasketøj ude i gange osv. I dag efter godnathistorie er det bare godnat, og så går vi ud og lukker døren - det er sådan han vil have det. Så de kan altså sagtens lære at sove selv, selvom man ikke gør det fra starten af.

PPS. Mht. sundhedsplejersken synes jeg også bare du skal prøve at ringe til hende. Her må vi ringe indtil barnet er... tja, ved faktisk ikke hvor længe, men vi må i hvert fald godt ringe om Sebastian og han er jo næsten 4. Måske er det op til skolealderen (eller længere?).

You're not alone!!! Vi bor med en hystade der vil bestemme ALT og som absolut ikke vil sove i sin egen seng pt. Kan slet ikke overskue at gå igang med at putte ham om aftenen lige for tiden... Indtil vi tog på ferie for et par uger siden har det altid været kl 19:30; pat/flaske, godnat!!! Og i mange måneder efterhånden i sin egen seng. Han har brokket sig, men sådan man kunne høre det var brok, og jeg kunne sidde i stuen og grine lidt af det, og efter 10 min blev der ro... Men så var vi på ferie, hvor han ikke ville sove i den seng der var til ham, og vi gerne ville undgå skrigeri af hensyn til alle andre i huset, hvilket resulterede i at han faktisk blev trillet i søvn i klapvognen om aftenen, og så tog vi ham med op når vi gik i seng, hvor han så ofte sov hos os. NÅ, men så kom vi hjem, og nu nægter ungen fandme at sove på sit eget værelse. Han går fuldstændig rådden skråt hvis jeg lægger ham i sin egen seng. Han tager gerne flasken på værelset, men når han så skal lægges starter balladen. Det ender så med at jeg tager ham med ind i vores seng, hvor jeg falder i søvn med ham. Og i øvrigt vil han nu ikke sove før TIDLIGST kl 21. Savner sgu mine aftener med ro, pc og tv :'( Vi har netop talt om hvad vi skal gøre. Overvejer sovecoach metoden (op/ned), men synes den første aften er helt uoverskuelig. Men det er vel bare at bestemme sig for at gøre det - og så gøre det. Og så tænke når man har stået der med skrigende barn i halvanden time, at det bliver bedre imorgen...eller hva'?! Ja, som du kan se har jeg ingen svar til dig. Vil bare sige at du ikke er alene med umulig sovebarn. Jeg tror i øvrigt vi prøver den der metode fra imorgen - det er nok bedste en dag hvor han har været i vuggeren og er godt træt. Kh. Lise