Åårh, søde Helle, hvor er det træls :(
Men fat mod! Jeg var igennem det samme med Nova Maria. Eller det vil sige, mine tal var trehundrede og et eller andet til 1 for kromosomfejl, så jeg fik taget en moderkagebiopsi dagen efter og var helt vildt bange for både abortrisikoen og at der skulle være noget galt med hende. Men det var der jo heldigvis ikke og det er der garanteret heller ikke for din lille guldklump!
Nøgternt set, er 1 % risiko for abort ikke ret meget og desuden forsvinder den efter et døgn, så vidt jeg husker...?
Jeg havde det lige som dig, at jeg ikke anede, hvad vi skulle gøre, hvis det viste sig, at der var noget galt med hende. Jeg kom til at læse om forældre med kromosomfejls børn og fik så ondt i hjertet over at skulle have hende fjernet, hvis det var... Og alligevel kunne jeg godt forstå, at de fleste, der havde fået eller kendt nogle med disse børn aldrig ville træffe samme valg igen, hvis de kunne gøre det om eller selv fik en besked om, at de ventede et sådant barn.
Og selvfølgelig er det heller ikke lutter skæg og ballade at have sådan en kromosom fejl som lille sjæl, hvis man nu kunne vælge at komme i en helt rask krop...
Men for f#anden, jeg føler med dig! Det er virkelig ikke spor sjovt at være gravid, når man får alle de bekymringer smidt i hovedet :'( Og alligevel er det jo godt, fordi det giver en lejlighed til at vælge og planlægge, hvordan man skal takle livet, hvis man vælger at få den lille alligevel. Og også godt, hvis der ikke er noget galt, hvilket der SELVFØLGELIG ikke er, fordi man så slipper for at bekymre sig om dét i hvert fald, resten af graviditeten.
Puha, lige en strøm af tanker fra mig, bare for at sige, at jeg tænker på dig og føler med dig.
Knus fra Birgitte
Anmeld