Stjernekigger fødsel

aarhusmor skriver:

Jeg har født en stjernekigger, men har aldrig skrevet om det da jeg ikke ville skræmme andre. Men fakta var at det var 48 timer i smertehelved. Jeg havde på forhånd ønsket Kejsersnit, men JM overtalte mig til at prøve, selvom jeg altid har været bange for fødsler.
Jeg husker bare hvor ondt det gjorde og de gav mig ve-stimulerende og at jeg hele tiden skulle have vand at drikke. jeg fik kateter op. Jeg fik også set lidt CSI, som manden havde medbragt. Det var den gode oplevelse.
Epiduralblokaden hjalp bare slet ikke , eller jo først gjorde den, men så gjorde den ikke.
Efter 48 timer SKREG jeg at jeg ville have mit KS og det fik jeg så. Den bedste beslutning nogensinde!
Husker det bare som et stort mareridt, men med en heldigvis sød sygeplejerske. I løbet af 48 timer, bliver de desværre skiftet ud en del gange.

 Åh, jeg har slet ikke ord for det.

Jeg kan godt følge dig, med ikke at ville skræmme andre, men man kan stadig have brug for at snakke om det. Og et eller andet sted er det rart for mig, at vide at der er andre, der har oplevet det samme smertehelvede som jeg oplevede. For det kan jeg simpelthen ikke beskrive til andre og tro på at de forstår mig.

LouiseVous skriver:

Astrid var stjernekigger og der blev først opdaget da hun kom ud. Jeg vil gerne have sådan en fødsel igen. Synes den var skøn- lyder underligt, men med alle de fødselshistorier man høre som skræk historie så var min intet. Kan kun snakke godt om min fødsel.. Den eneste der ikk var så behageligt, det var sq lyden a at blive klippet. Puha...

Den lyd gik jeg heldigvis glip af - det lyder ikke rart. Men dejligt at du havde en god fødsel.

Sirimor skriver:

 Åh, jeg har slet ikke ord for det.

Jeg kan godt følge dig, med ikke at ville skræmme andre, men man kan stadig have brug for at snakke om det. Og et eller andet sted er det rart for mig, at vide at der er andre, der har oplevet det samme smertehelvede som jeg oplevede. For det kan jeg simpelthen ikke beskrive til andre og tro på at de forstår mig.

Tak og tilbage

Ja det er også rigtigt at man burde fortælle sin historie. Men jeg var lidt et særligt tilfælde da jeg har haft så mange ufrivillige spontane aborter, så syntes jeg ikke jeg kunne tillade mig at brokke mig, ligesom jeg stadig også har det sådan at jeg skal være glad for min søn hele tiden. Også når han er træls

Men nu vi er ved fødslen, så var det værste jeg oplevede, at skulle have epidural 2 gange fordi de satte den forkert med bedøvelsen AV! og sidst men ikke mindst. Da Alexander kom ud, så var han helt ligbleg og sagde ikke en lyd De løb ind med ham på en anden stue og så kom manden ud og sagde at nu havde han sagt noget og han scorede højeste point i det hele

Men jeg var alt for træt til at tage mig af ham og måtte bede dem passe ham i 4 timer;(

Sygeplejersken kom så og fortalte mig at jeg aldrig selv havde kunnet presse ham ud med den måde han lå på, så jeg skulle være glad for at det blev KS.
Hvis der nogensinde bliver en næste gang, så bliver det KS!!!! Jeg skal Aldrig prøve det igen.!

aarhusmor skriver:

Tak og tilbage

Ja det er også rigtigt at man burde fortælle sin historie. Men jeg var lidt et særligt tilfælde da jeg har haft så mange ufrivillige spontane aborter, så syntes jeg ikke jeg kunne tillade mig at brokke mig, ligesom jeg stadig også har det sådan at jeg skal være glad for min søn hele tiden. Også når han er træls

Men nu vi er ved fødslen, så var det værste jeg oplevede, at skulle have epidural 2 gange fordi de satte den forkert med bedøvelsen AV! og sidst men ikke mindst. Da Alexander kom ud, så var han helt ligbleg og sagde ikke en lyd De løb ind med ham på en anden stue og så kom manden ud og sagde at nu havde han sagt noget og han scorede højeste point i det hele

Men jeg var alt for træt til at tage mig af ham og måtte bede dem passe ham i 4 timer;(

Sygeplejersken kom så og fortalte mig at jeg aldrig selv havde kunnet presse ham ud med den måde han lå på, så jeg skulle være glad for at det blev KS.
Hvis der nogensinde bliver en næste gang, så bliver det KS!!!! Jeg skal Aldrig prøve det igen.!

Tilykke med din dreng! Hvor fantastisk at det endelig lykkedes for dig - det lyder som noget af en prøvelse du har været igennem. Jeg kan fuldt ud følge din tanke med, at du hele tiden skal være taknemmelig for din søn, det er nok meget naturligt når det har været en lang vej.

Jeg kan godt forstå at du vil bede om KS næste gang. Det ville jeg godt nok også i din situation.

Sirimor skriver:

Jeg skriver denne fødselsberetning, fordi jeg gerne vil høre fra andre, der har født et barn der lå i stjernekigger position.

Det har for mig været en forfærdelig fødsel. Det var et smertehelvede jeg var igennem, og jeg kan slet ikke tale om eller tænke på det uden at tude. Jeg følte det som om, jeg blev revet i stykker indvendigt og jeg var så bange for at det skulle gå galt - for mig og for min lille dreng. Mentalt var jeg slet ikke tilstede under fødslen og jeg kan ikke huske hvad der egentlig foregik.

Hvordan har du oplevet din fødsel af en stjernekigger baby?

Den 31. juli fødte jeg min dejlige dreng. Det var min anden fødsel og da min første fødsel var gået nemt og godt, regnede jeg med at det ville blive lige sådan med denne fødsel.

Om natten havde jeg slet ikke sovet. Jeg kunne ikke helt forstå hvorfor og tænkte om det var den kop kaffe jeg fik dagen før. Kl halv fem gik vandet (det sivede) og jeg listede ned for at hente et håndklæde at ligge på. Min mand vågnede og gik nærmest i panik da han hørte at vandet var gået

Vi fik ringet til fødegangen og aftalte med dem, at vi kom ind kl 9.30, hvor de vil undersøge mig og muligvis sætte mig i gang.

Vi kører den ældste op til min mor, hvor han skal passes og kører på fødegangen.

De sætter mig i gang kl 10. og der går længe, hvor veerne er små og uregelmæssige.

Efter nogle timer, måske omkring kl 14, får jeg pludselig en ve-storm (veer uden pause). Jordemoderen prøver at give mig akupunktur, saltvandspipetter, lattergas men intet virker mod smerterne. Der går noget tid inden at det går op for hende, at det gør så ondt på mig fordi han er en stjernekigger.

Så jeg må om og ligge på maven og bevæge mig frem og tilbage for at få ham vendt.

På et tidspunkt viske-tisker jordemoderen og lægen sammen og min mand fortæller efterfølgende at han mener at de talte om kejsersnit. Og jeg var også rigtig tæt på at bede om det, men det var mig så meget imod, da jeg gerne ville føde "normalt".

Kl. 16.30/17 får jeg endelig en epiduralblokade og får lidt pause fra smerterne. Der var desværre gået noget galt med kommunikationen, så de fik først tilkaldt anæstesilægen sent. Det gør ikke ondt at få lagt blokaden, selvom det er svært, da jeg konstant har veer og skal sidde helt stille - en temmelig umulig kombination. Efter epiduralen kan jeg stadig mærke veerne, men de gør ikke ondt.

Kl 17.30 får jeg presseveer og efter lidt over en halv time føder jeg min smukke søn. Jordemoderen guider mig igennem med hvornår jeg skal gispe og presse. Hun lægger desuden en varmepose dernede, så jeg ikke sprækker. Jeg ska slet ikke sys og har ingen revner

Jeg ved ikke om, han blev født som en stjernekigger eller om han faktisk fik vendt sig.

Jeg håber, at der er en masse der vil skrive om deres stjernekigger fødsel eller lignende oplevelse, da jeg savner nogen der kan genkende oplevelsen.

Julie var også stjernekigger...

Det eneste der skete her var, at jeg opgav til sidst, hendes hjerterytme faldte, hun fik ikke ilt nok... Hun blev taget med sugekop til sidst, da hun skulle hurtigt ud og jeg ikke havde flere kræfter...

Vi endte med at blive indlagt på Intensiv først og derefter Neonataæ afdelingen, fordi de nåede frem til at hun havde en infektion, som hun egentlig ikke havde.. Viborg sygehus gav hende en behandling alligevel for at være på den sikre side...

Sirimor skriver:

Tilykke med din dreng! Hvor fantastisk at det endelig lykkedes for dig - det lyder som noget af en prøvelse du har været igennem. Jeg kan fuldt ud følge din tanke med, at du hele tiden skal være taknemmelig for din søn, det er nok meget naturligt når det har været en lang vej.

Jeg kan godt forstå at du vil bede om KS næste gang. Det ville jeg godt nok også i din situation.

Tak

Min første og indtil videre eneste fødsel var fødslen af min søn på knapt 4 kg, som var stjernekigger. Efter godt 4 timers veer (og vandafgang en del timer tidligere) var jeg udvidet nok til at presse. Det føltes dog helt forkert og jeg blev ved med at sige, at det kunne jeg ikke. Det føltes bare forkert på en eller anden måde - og var meget smertefuldt. Jeg fik ikke nogen bedøvelse. Pressefasen trak ud og endte med at vare 1 time og 20 minutter (så vidt jeg forstår har de en grænse på halvanden time, før de griber ind). Jeg endte med at tænke, at nu måtte det bare overståes, for smerterne var næsten uudholdelige og det var meget værre, når jeg pressede.

Først da han kom helt ud med hovedet opdagede de at han var stjernekigger. Er det normalt at de først ser det til allersidst?

Havde alt i alt en god fødselsoplevelse på trods at han var stjernekigger. Det gjorde vildt ondt, men jeg følte at jeg kunne klare det fordi udvidelsesfasen havde varet så relativt kort tid. Hele forløbet var dog meget smertefuldt og jeg var virkelig udmattet bagefter - ikke det store overskud til selve oplevelsen af at møde mit barn. Men det kom hurtigt