Stjernekigger fødsel

Alberte Sofie er født som stjernekigger, en MEGET nem og hurtig fødsel uden smertestillende. Jeg havde sammenlagt veer i 2 1/2 time, pressefasen varede 10 min. Jeg fik en grad 2 bristning (svarende til 1 klip).
Storebror derimod, det var en HELT anden oplevelse, veer knap 2 døgn, 50 min. pressefase. Han lå helt forkert og kom ud med øret først! Jeg fik alt muligt smertestillende, morfin, akupunktur, varmtvandsbad, epidural osv. Blev klippet for at han overhovedet kunne komme ud.
Så ja, min fødsel af en stjernekigger har helt sikkert været den bedste af mine 2 fødsler

Sirimor skriver:

 

Hold da op. At de tillod at du skulle have presseveer så længe - det ryster mig. Du får lige sådan en

Det lyder også som om du havde en hård fødsel. Hvad gjorde du - har du talt den igennem med nogen. Jeg tror at det jeg frygter mest er at jeg ved næste fødsel, går i panik pga. erindringen om denne fødsel og jeg derved får en dårlig oplevelse igen.

Det var faktisk mig selv som bedte om ikke at få kejsersnit men lade mig føde "normalt".. Synes det var hårdt men en super god fødsel og gode jordmødre.. 

Risen skriver:

 

Det var faktisk mig selv som bedte om ikke at få kejsersnit men lade mig føde "normalt".. Synes det var hårdt men en super god fødsel og gode jordmødre.. 

Du kan forresten læse min fødsel under fødselsberetning Claras fødsel.. 

Min den første datter som er født i 2003 er født som stjernekigger.

Det gik fint i udvidelsesfasen. Og da jeg var fuldt åbent finder de ud af at hun ligger forkert, så de forsøger at vende hende uden held, jeg presser og presser og de hiver og drejer.

Pludselig dykker hendes hjertelyd. Men retter sig, jeg har på dette tidspunkt presset 45 minutter og jeg har endnu ikke født hovedet. Hun dykker igen og retter sig ikke op med det samme og så går tingene stærkt. Et mylder af mennesker kommer ind på stuen, jeg bliver klippet, en blød kop bliver sat på hendes, men hun hopper af. Hjertelyden forsvinder og en hård kop bliver sat på. og så bliver hun eller hevet ud og hun har navlestrengen 2 gange viklet rundt om halsen/skuldrene, det er sandsynligvis sket da de har forsøgt at vende hende.

Under forløbet hvor jeg var blevet klippet var lægerne/sygeplejeskerne ligeglade med om jeg havde veer eller ej, hun skulle bare ud nu.

I dag har jeg en dejlig pige på 7 år, som stortrives!

Da jeg skulle have nr. 2 var jeg sikker på at jeg ikke ville føde hende naturligt, men en fantastiske jordemoder overtalte mig til at prøve og at fødslen ville blive stoppet så snart jeg ønskede det. Det er jeg den dag i dag glad for.

Jeg forstår godt hvordan du har det - selvom det er 7 år siden jeg fødte hende bliver jeg stadig ked af det hvis jeg skal fortælle om det men det men det er blevet meget bedre med tiden. 

Jeg har brugt det at læse journalen fra sygehuset igennem for at bearbejde det.

du får et KÆMPESTORT fra mig

Mumto3 skriver:

Det GØR mere ondt at føde en stjernekigger!!! Der har været nogle heldig kvinder herinde, for der er ingen regler uden undtagelser, men veerne bliver uregelmæssigt, er ikke helt kraftige nok, og det blive ofte det amn kalder en 'ryg-fødsel' det vil sige at smertene sidder primært i ryggen i stedet for 'om maven'. Børn der ligger forkert er også sværere at presse ud (end almindelige børn) og pressefasen tager som regel længere tid.

Jeghar ikke selv født en stjernekigger, tilgengæld har jeg har en der lå i dyb tværstand. Det vil sige at barnet dybt nede i bækkenet ligger 'på tværs', og er derfor MEGET svær at føde!!!! Men ud kom han efter 72 timer og jeg flere gange nægtede kejsersnit fordi jeg VILLE føde selv. Det lykkedes, men om det var prisen værd, tjo....det var det vel. Det betød mega meget for mig at føde selv og det gjorde jeg!!! Overlægen nærmeste hoppede op og ned i jubel da jeg fødte, mens lægen råbte: Du fødte selv, du fødste selv!

Men jeg dyb tværstand og stjernekiggere kan være meget svære fødsler og kan ikke sammenlignes med almindelige fødsel. Men det ved du jo, for den første fødsel er altid den hårdeste, og nu har du slev oplevet at den fødsel nr.2 var endnu hårdere end den første, det siger jo lidt om hvor mega hård en stjernefødsel er!

Så skuldeklap til dig! Det er stærk gået at du kom igennem!

Det lyder heller ikke rart med en tværligger - men flot at du fødte vaginalt.

Jeg er glad for at høre om andre, der kan genkende oplevelsen - også selv om det var en tværligger fødsel. For jeg syntes, at det er svært at tale/ skrive om med nogen der "bare" har haft en normal fødsel.

For selvom de måske kan sympatisere med ens oplevelse, så tror jeg simpelthen ikke på, at de forstår den type smerte man/ jeg har oplevet under fødslen. Og oplevelsen af at have så store smerter og ikke være mentalt tilstede under fødslen, samt de følelser og tanker som alligevel var der bevidst/ubevidst, om at nu går det helt galt, der er noget galt med barnet, nu river han min livmoder over, nu dør en af os... det var væmmeligt.

Tdittmann skriver:

Min den første datter som er født i 2003 er født som stjernekigger.

Det gik fint i udvidelsesfasen. Og da jeg var fuldt åbent finder de ud af at hun ligger forkert, så de forsøger at vende hende uden held, jeg presser og presser og de hiver og drejer.

Pludselig dykker hendes hjertelyd. Men retter sig, jeg har på dette tidspunkt presset 45 minutter og jeg har endnu ikke født hovedet. Hun dykker igen og retter sig ikke op med det samme og så går tingene stærkt. Et mylder af mennesker kommer ind på stuen, jeg bliver klippet, en blød kop bliver sat på hendes, men hun hopper af. Hjertelyden forsvinder og en hård kop bliver sat på. og så bliver hun eller hevet ud og hun har navlestrengen 2 gange viklet rundt om halsen/skuldrene, det er sandsynligvis sket da de har forsøgt at vende hende.

Under forløbet hvor jeg var blevet klippet var lægerne/sygeplejeskerne ligeglade med om jeg havde veer eller ej, hun skulle bare ud nu.

I dag har jeg en dejlig pige på 7 år, som stortrives!

Da jeg skulle have nr. 2 var jeg sikker på at jeg ikke ville føde hende naturligt, men en fantastiske jordemoder overtalte mig til at prøve og at fødslen ville blive stoppet så snart jeg ønskede det. Det er jeg den dag i dag glad for.

Jeg forstår godt hvordan du har det - selvom det er 7 år siden jeg fødte hende bliver jeg stadig ked af det hvis jeg skal fortælle om det men det men det er blevet meget bedre med tiden. 

Jeg har brugt det at læse journalen fra sygehuset igennem for at bearbejde det.

du får et KÆMPESTORT fra mig

Det lyder også som en ordentlig omgang! Jeg har også bedt om at få journalen gennemgået med jordemoderen, da jeg også er i tvivl om, hvad der faktisk foregik og hvor længe jeg havde veer mv. Så det håber jeg kan hjælpe lidt.

Hvor er det dog alligevel dejligt, at I tager Jer tid til at skrive om Jeres fødsler - det lindrer også at vide, at jeg ikke er den eneste.

Stort tak til alle Jer, der tager Jer tid til at svare på dette.

min datter er også født som en stjernekikkert.

min fødsel tog 13 timer, jeg blev sat igang, men forkert! de gav mig kun 1 stikpille om dagen, hvor man må få to. da der ikke rigtigt ville ske så meget, fik jeg ve-drop, lige pludselig kom veerne bare oveni hinanden, det var ulideligt, så fik lagt den i ryggen, kan ikke lige stave til det det hjalp rigtig meget! jeg havde presseveer i ca 25 minutter så var hun født.

- havde derimod en drømme fødsel med min søn for 3 måneder siden, den tog 5 timer fra vandet gik, åbnede mig 7 cm på 20 min. og havde 3 presseveer

NatasjaL skriver:

min datter er også født som en stjernekikkert.

min fødsel tog 13 timer, jeg blev sat igang, men forkert! de gav mig kun 1 stikpille om dagen, hvor man må få to. da der ikke rigtigt ville ske så meget, fik jeg ve-drop, lige pludselig kom veerne bare oveni hinanden, det var ulideligt, så fik lagt den i ryggen, kan ikke lige stave til det det hjalp rigtig meget! jeg havde presseveer i ca 25 minutter så var hun født.

- havde derimod en drømme fødsel med min søn for 3 måneder siden, den tog 5 timer fra vandet gik, åbnede mig 7 cm på 20 min. og havde 3 presseveer

Det lyder meget som min fødsel. Her gik vandet først og de valgte så at sætte mig i gang med stikpille - dog nåede vi ikke til ve-drop, da jeg fik ve-storm, hvor veerne bølgede ind over min krop og jeg fik også lagt en epiduralblokade. Godt at høre, at din nr 2 fødsel gik nemmere.

Jeg må nok klynge mig til tanken om at ikke to fødsler er ens Så min tredje - når det engang er aktuelt - ikke behøver at minde om de andre to fødsler.

Jeg har født en stjernekigger, men har aldrig skrevet om det da jeg ikke ville skræmme andre. Men fakta var at det var 48 timer i smertehelved. Jeg havde på forhånd ønsket Kejsersnit, men JM overtalte mig til at prøve, selvom jeg altid har været bange for fødsler.
Jeg husker bare hvor ondt det gjorde og de gav mig ve-stimulerende og at jeg hele tiden skulle have vand at drikke. jeg fik kateter op. Jeg fik også set lidt CSI, som manden havde medbragt. Det var den gode oplevelse.
Epiduralblokaden hjalp bare slet ikke , eller jo først gjorde den, men så gjorde den ikke.
Efter 48 timer SKREG jeg at jeg ville have mit KS og det fik jeg så. Den bedste beslutning nogensinde!
Husker det bare som et stort mareridt, men med en heldigvis sød sygeplejerske. I løbet af 48 timer, bliver de desværre skiftet ud en del gange.

Astrid var stjernekigger og der blev først opdaget da hun kom ud. Jeg vil gerne have sådan en fødsel igen. Synes den var skøn- lyder underligt, men med alle de fødselshistorier man høre som skræk historie så var min intet. Kan kun snakke godt om min fødsel.. Den eneste der ikk var så behageligt, det var sq lyden a at blive klippet. Puha...