Stjernekigger fødsel

Jeg skriver denne fødselsberetning, fordi jeg gerne vil høre fra andre, der har født et barn der lå i stjernekigger position.

Det har for mig været en forfærdelig fødsel. Det var et smertehelvede jeg var igennem, og jeg kan slet ikke tale om eller tænke på det uden at tude. Jeg følte det som om, jeg blev revet i stykker indvendigt og jeg var så bange for at det skulle gå galt - for mig og for min lille dreng. Mentalt var jeg slet ikke tilstede under fødslen og jeg kan ikke huske hvad der egentlig foregik.

Hvordan har du oplevet din fødsel af en stjernekigger baby?

Den 31. juli fødte jeg min dejlige dreng. Det var min anden fødsel og da min første fødsel var gået nemt og godt, regnede jeg med at det ville blive lige sådan med denne fødsel.

Om natten havde jeg slet ikke sovet. Jeg kunne ikke helt forstå hvorfor og tænkte om det var den kop kaffe jeg fik dagen før. Kl halv fem gik vandet (det sivede) og jeg listede ned for at hente et håndklæde at ligge på. Min mand vågnede og gik nærmest i panik da han hørte at vandet var gået

Vi fik ringet til fødegangen og aftalte med dem, at vi kom ind kl 9.30, hvor de vil undersøge mig og muligvis sætte mig i gang.

Vi kører den ældste op til min mor, hvor han skal passes og kører på fødegangen.

De sætter mig i gang kl 10. og der går længe, hvor veerne er små og uregelmæssige.

Efter nogle timer, måske omkring kl 14, får jeg pludselig en ve-storm (veer uden pause). Jordemoderen prøver at give mig akupunktur, saltvandspipetter, lattergas men intet virker mod smerterne. Der går noget tid inden at det går op for hende, at det gør så ondt på mig fordi han er en stjernekigger.

Så jeg må om og ligge på maven og bevæge mig frem og tilbage for at få ham vendt.

På et tidspunkt viske-tisker jordemoderen og lægen sammen og min mand fortæller efterfølgende at han mener at de talte om kejsersnit. Og jeg var også rigtig tæt på at bede om det, men det var mig så meget imod, da jeg gerne ville føde "normalt".

Kl. 16.30/17 får jeg endelig en epiduralblokade og får lidt pause fra smerterne. Der var desværre gået noget galt med kommunikationen, så de fik først tilkaldt anæstesilægen sent. Det gør ikke ondt at få lagt blokaden, selvom det er svært, da jeg konstant har veer og skal sidde helt stille - en temmelig umulig kombination. Efter epiduralen kan jeg stadig mærke veerne, men de gør ikke ondt.

Kl 17.30 får jeg presseveer og efter lidt over en halv time føder jeg min smukke søn. Jordemoderen guider mig igennem med hvornår jeg skal gispe og presse. Hun lægger desuden en varmepose dernede, så jeg ikke sprækker. Jeg ska slet ikke sys og har ingen revner

Jeg ved ikke om, han blev født som en stjernekigger eller om han faktisk fik vendt sig.

Jeg håber, at der er en masse der vil skrive om deres stjernekigger fødsel eller lignende oplevelse, da jeg savner nogen der kan genkende oplevelsen.

Sirimor skriver:

Jeg skriver denne fødselsberetning, fordi jeg gerne vil høre fra andre, der har født et barn der lå i stjernekigger position.

Det har for mig været en forfærdelig fødsel. Det var et smertehelvede jeg var igennem, og jeg kan slet ikke tale om eller tænke på det uden at tude. Jeg følte det som om, jeg blev revet i stykker indvendigt og jeg var så bange for at det skulle gå galt - for mig og for min lille dreng. Mentalt var jeg slet ikke tilstede under fødslen og jeg kan ikke huske hvad der egentlig foregik.

Hvordan har du oplevet din fødsel af en stjernekigger baby?

Den 31. juli fødte jeg min dejlige dreng. Det var min anden fødsel og da min første fødsel var gået nemt og godt, regnede jeg med at det ville blive lige sådan med denne fødsel.

Om natten havde jeg slet ikke sovet. Jeg kunne ikke helt forstå hvorfor og tænkte om det var den kop kaffe jeg fik dagen før. Kl halv fem gik vandet (det sivede) og jeg listede ned for at hente et håndklæde at ligge på. Min mand vågnede og gik nærmest i panik da han hørte at vandet var gået

Vi fik ringet til fødegangen og aftalte med dem, at vi kom ind kl 9.30, hvor de vil undersøge mig og muligvis sætte mig i gang.

Vi kører den ældste op til min mor, hvor han skal passes og kører på fødegangen.

De sætter mig i gang kl 10. og der går længe, hvor veerne er små og uregelmæssige.

Efter nogle timer, måske omkring kl 14, får jeg pludselig en ve-storm (veer uden pause). Jordemoderen prøver at give mig akupunktur, saltvandspipetter, lattergas men intet virker mod smerterne. Der går noget tid inden at det går op for hende, at det gør så ondt på mig fordi han er en stjernekigger.

Så jeg må om og ligge på maven og bevæge mig frem og tilbage for at få ham vendt.

På et tidspunkt viske-tisker jordemoderen og lægen sammen og min mand fortæller efterfølgende at han mener at de talte om kejsersnit. Og jeg var også rigtig tæt på at bede om det, men det var mig så meget imod, da jeg gerne ville føde "normalt".

Kl. 16.30/17 får jeg endelig en epiduralblokade og får lidt pause fra smerterne. Der var desværre gået noget galt med kommunikationen, så de fik først tilkaldt anæstesilægen sent. Det gør ikke ondt at få lagt blokaden, selvom det er svært, da jeg konstant har veer og skal sidde helt stille - en temmelig umulig kombination. Efter epiduralen kan jeg stadig mærke veerne, men de gør ikke ondt.

Kl 17.30 får jeg presseveer og efter lidt over en halv time føder jeg min smukke søn. Jordemoderen guider mig igennem med hvornår jeg skal gispe og presse. Hun lægger desuden en varmepose dernede, så jeg ikke sprækker. Jeg ska slet ikke sys og har ingen revner

Jeg ved ikke om, han blev født som en stjernekigger eller om han faktisk fik vendt sig.

Jeg håber, at der er en masse der vil skrive om deres stjernekigger fødsel eller lignende oplevelse, da jeg savner nogen der kan genkende oplevelsen.

Thilde var også stejernekigger, og vente sig under presseveerne. Fødselen varede alt i alt 6,5 time og en time med presseveer da hun skulle vende sig.

Selvfølgelig gjorde det da ondt men ikke værre end at jeg meget gerne vil ha en mere.

Jeg fik ingen smertestillende og ikke så meget som en rifte.

Jeg ved ikke lige hva jeg ellers skal skrive, men hvis der er noget du vil vide må du selvfølgelig meget gerne kontakte mig

Anette

Sirimor skriver:

Jeg skriver denne fødselsberetning, fordi jeg gerne vil høre fra andre, der har født et barn der lå i stjernekigger position.

Det har for mig været en forfærdelig fødsel. Det var et smertehelvede jeg var igennem, og jeg kan slet ikke tale om eller tænke på det uden at tude. Jeg følte det som om, jeg blev revet i stykker indvendigt og jeg var så bange for at det skulle gå galt - for mig og for min lille dreng. Mentalt var jeg slet ikke tilstede under fødslen og jeg kan ikke huske hvad der egentlig foregik.

Hvordan har du oplevet din fødsel af en stjernekigger baby?

Den 31. juli fødte jeg min dejlige dreng. Det var min anden fødsel og da min første fødsel var gået nemt og godt, regnede jeg med at det ville blive lige sådan med denne fødsel.

Om natten havde jeg slet ikke sovet. Jeg kunne ikke helt forstå hvorfor og tænkte om det var den kop kaffe jeg fik dagen før. Kl halv fem gik vandet (det sivede) og jeg listede ned for at hente et håndklæde at ligge på. Min mand vågnede og gik nærmest i panik da han hørte at vandet var gået

Vi fik ringet til fødegangen og aftalte med dem, at vi kom ind kl 9.30, hvor de vil undersøge mig og muligvis sætte mig i gang.

Vi kører den ældste op til min mor, hvor han skal passes og kører på fødegangen.

De sætter mig i gang kl 10. og der går længe, hvor veerne er små og uregelmæssige.

Efter nogle timer, måske omkring kl 14, får jeg pludselig en ve-storm (veer uden pause). Jordemoderen prøver at give mig akupunktur, saltvandspipetter, lattergas men intet virker mod smerterne. Der går noget tid inden at det går op for hende, at det gør så ondt på mig fordi han er en stjernekigger.

Så jeg må om og ligge på maven og bevæge mig frem og tilbage for at få ham vendt.

På et tidspunkt viske-tisker jordemoderen og lægen sammen og min mand fortæller efterfølgende at han mener at de talte om kejsersnit. Og jeg var også rigtig tæt på at bede om det, men det var mig så meget imod, da jeg gerne ville føde "normalt".

Kl. 16.30/17 får jeg endelig en epiduralblokade og får lidt pause fra smerterne. Der var desværre gået noget galt med kommunikationen, så de fik først tilkaldt anæstesilægen sent. Det gør ikke ondt at få lagt blokaden, selvom det er svært, da jeg konstant har veer og skal sidde helt stille - en temmelig umulig kombination. Efter epiduralen kan jeg stadig mærke veerne, men de gør ikke ondt.

Kl 17.30 får jeg presseveer og efter lidt over en halv time føder jeg min smukke søn. Jordemoderen guider mig igennem med hvornår jeg skal gispe og presse. Hun lægger desuden en varmepose dernede, så jeg ikke sprækker. Jeg ska slet ikke sys og har ingen revner

Jeg ved ikke om, han blev født som en stjernekigger eller om han faktisk fik vendt sig.

Jeg håber, at der er en masse der vil skrive om deres stjernekigger fødsel eller lignende oplevelse, da jeg savner nogen der kan genkende oplevelsen.

Jeg fødte tvillinger - nummer et lå rigtigt, og nummer to var stjernekigger!! Det gjorde det på ingen måde slemt for mig, og på ingen måde værre end nummer et. Selvfølgelig gør det ondt at føde, men det var samme smerte om de lå den ene eller anden vej. Jeg revnede overhoved ikke og er allerede klar på nr. 3 (dog venter vi liiiiige et par år)

Men du får lige en , det lyder som en rigtig hård omgang for dig

Min den ældste var os stjernekigger. Fødslen tog halvandet døgn og jeg var kun smertedækket tilsidst pga. dårlig kommunakation.  Hun blev født som stjernekigger og pressefasen varede en time ca. De snakkede både om sugekop og Ks til sidst, men valgte så at klippe så hun kunne komme ud. Hun kom hurtigt op på maven, men blev så taget igen da hendes vejrtrækning ik var ok. Men efter 10 min. med c-pap var hun fin..

Jeg synes det var en hård fødsel for mig, men ik fordi hun var stjernekigger, mest pga den manglende kommunakation mellem os og de mange jordemødre der var inde over. Men hver fødsel er jo heldigvis forskellig, og min yngstes fødsel gik perfekt

Spørg hvis du vil vide mere

Havde også en stjernekigger dog vendte hun sig mirakuløst indne jeg fik hende presset ud.. Men det var en benhård fødsel , men meget tale om akutkejsersnit.. 11,5 time med veer og presse veer i i hvert fald 9 timer .. 6 timer stod jeg på alle 4 og svingede med numsen frem og tilbage for at lillepigen ikke skulle mistehjerte lyd og ville vende sig. :/ Hårdt men det hele værd i sidste ende.. 

Thildesmor skriver:

Thilde var også stejernekigger, og vente sig under presseveerne. Fødselen varede alt i alt 6,5 time og en time med presseveer da hun skulle vende sig.

Selvfølgelig gjorde det da ondt men ikke værre end at jeg meget gerne vil ha en mere.

Jeg fik ingen smertestillende og ikke så meget som en rifte.

Jeg ved ikke lige hva jeg ellers skal skrive, men hvis der er noget du vil vide må du selvfølgelig meget gerne kontakte mig

Anette

Hej Anette,

Det lyder som en god fødsel og dejligt at det gik godt.

Jeg havde fået en idé om, at min fødsel med min søn var så smertefuld fordi han var stjernekigger - men det kan jeg så næsten regne ud, fra de svar herinde, at det bestemt ikke behøver at være grunden

Malene84 skriver:

Jeg fødte tvillinger - nummer et lå rigtigt, og nummer to var stjernekigger!! Det gjorde det på ingen måde slemt for mig, og på ingen måde værre end nummer et. Selvfølgelig gør det ondt at føde, men det var samme smerte om de lå den ene eller anden vej. Jeg revnede overhoved ikke og er allerede klar på nr. 3 (dog venter vi liiiiige et par år)

Men du får lige en , det lyder som en rigtig hård omgang for dig

Tillykke med dine tvillinger - dejligt at du overvejer nr 3. Min mand har hver gang håbet på at jeg ventede tvilinger, men hvem ved, måske når vi skal have nr 3 at vi så bliver overraskede

Tak for din omsorg, det ver en svær fødsel og jeg havde nok bare gerne ville have at det var pga. at han lå som en stjernekigger, da min første fødsel slet ikke var så smertefuld - hvor han lå normalt.

Besm skriver:

Min den ældste var os stjernekigger. Fødslen tog halvandet døgn og jeg var kun smertedækket tilsidst pga. dårlig kommunakation.  Hun blev født som stjernekigger og pressefasen varede en time ca. De snakkede både om sugekop og Ks til sidst, men valgte så at klippe så hun kunne komme ud. Hun kom hurtigt op på maven, men blev så taget igen da hendes vejrtrækning ik var ok. Men efter 10 min. med c-pap var hun fin..

Jeg synes det var en hård fødsel for mig, men ik fordi hun var stjernekigger, mest pga den manglende kommunakation mellem os og de mange jordemødre der var inde over. Men hver fødsel er jo heldigvis forskellig, og min yngstes fødsel gik perfekt

Spørg hvis du vil vide mere

Puha, det lyder som noget af en fødsel!Godt at alt gik godt til sidst.

Dejligt at høre, at du ved næste fødsel havde en god fødsel. Det giver mig noget ro og håb for at vores næste planlagte barns fødsel ikke behøver at ligne denne fødsel.

Risen skriver:

Havde også en stjernekigger dog vendte hun sig mirakuløst indne jeg fik hende presset ud.. Men det var en benhård fødsel , men meget tale om akutkejsersnit.. 11,5 time med veer og presse veer i i hvert fald 9 timer .. 6 timer stod jeg på alle 4 og svingede med numsen frem og tilbage for at lillepigen ikke skulle mistehjerte lyd og ville vende sig. :/ Hårdt men det hele værd i sidste ende.. 

Hold da op. At de tillod at du skulle have presseveer så længe - det ryster mig. Du får lige sådan en

Det lyder også som om du havde en hård fødsel. Hvad gjorde du - har du talt den igennem med nogen. Jeg tror at det jeg frygter mest er at jeg ved næste fødsel, går i panik pga. erindringen om denne fødsel og jeg derved får en dårlig oplevelse igen.

Sirimor skriver:

Hej Anette,

Det lyder som en god fødsel og dejligt at det gik godt.

Jeg havde fået en idé om, at min fødsel med min søn var så smertefuld fordi han var stjernekigger - men det kan jeg så næsten regne ud, fra de svar herinde, at det bestemt ikke behøver at være grunden

Det GØR mere ondt at føde en stjernekigger!!! Der har været nogle heldig kvinder herinde, for der er ingen regler uden undtagelser, men veerne bliver uregelmæssigt, er ikke helt kraftige nok, og det blive ofte det amn kalder en 'ryg-fødsel' det vil sige at smertene sidder primært i ryggen i stedet for 'om maven'. Børn der ligger forkert er også sværere at presse ud (end almindelige børn) og pressefasen tager som regel længere tid.

Jeghar ikke selv født en stjernekigger, tilgengæld har jeg har en der lå i dyb tværstand. Det vil sige at barnet dybt nede i bækkenet ligger 'på tværs', og er derfor MEGET svær at føde!!!! Men ud kom han efter 72 timer og jeg flere gange nægtede kejsersnit fordi jeg VILLE føde selv. Det lykkedes, men om det var prisen værd, tjo....det var det vel. Det betød mega meget for mig at føde selv og det gjorde jeg!!! Overlægen nærmeste hoppede op og ned i jubel da jeg fødte, mens lægen råbte: Du fødte selv, du fødste selv!

Men jeg dyb tværstand og stjernekiggere kan være meget svære fødsler og kan ikke sammenlignes med almindelige fødsel. Men det ved du jo, for den første fødsel er altid den hårdeste, og nu har du slev oplevet at den fødsel nr.2 var endnu hårdere end den første, det siger jo lidt om hvor mega hård en stjernefødsel er!

Så skuldeklap til dig! Det er stærk gået at du kom igennem!