Hej.
jeg har bestemt stået i din situation.
jeg født i maj 07 et sæt tvillinge drenge.de blev født 27+2,dvs 13½ uge for tidligt. lægerne sagde fra dag 1 at vi skulle finde navne, i ved just in case. jeg var i vildrede for havde ingen ide om navne. fandt dog til sødeste navne til dem på 5 dagen. de hahvde begge åbenstående ductus, hvor begge måtte i medicinsk behandling for at få det lukket. A lukkes hurtigt, men B var hjerte barn i 2 år.de fik operedet deres øjne for ROP.det er konsekvensen af at ligge i cpap for længe og med for højt tryk. mine lå med cpap til 3 uger før vi kom hjem. da de blev født vejde A 995 gram og B 1125 gram. de fik scannet deres hjerne og hjerte hver dag, og måtte ind og ud af lys. dog var jeg optimist,da de sagde at første døgn er der hvor de skal vise omd e vil livet eller ej. A er siden blevet opereret for brok i bughulen efter den for jeg ved ik hvilken gang den satte sig fast, nu står B til at skulle have op sin ene testikkel ned da den ligger og gemmer sig oppe i bughulen,hvilket er en konsekvens af at være ekstremt præmatur som mine er. A skal dog tjekkes for samme med begge sine, d ajeg kan sidde og se dem kravle op og ned under en bleskiftning.
det har været en brag kam de seneste 3 år, med svær sanseintegration, frygt for lyde,folk,steder osv. så vi har levet i vores hjem stort set siden de kom hjem. det har gjort at folk er trukket væk,da mange ikke har forståelse for at de er anderledes end andre og derfor kræver hensynstagen.ryger folk, jamen så skal de komme nybadet,i rent tøj og ikke have rørt en smøg inden de kommer hos oz og der er totalt rygeforbud, da de også fik det som hedder stive lunger af cpap. dvs at lungerne danner flere årer/kar end nødvendigt er og det gør at lungerner skal kæmpe mere for at fungere.røg ville sende dem til lægen med hæselyde dagen efter.idag går de i normal børnehave,men goggerne på deres stue er så brave i faget at de kan se når de har brug for at blive afstimuleret,eller når de vil være i fred.så det er jeg glad for.håber dog at de vokser fra de senfølger de har,eller at de får den hjælp de måtte få brug for til den til.dog kender jeg til flere hvor de har kæmpet med systemet...
jeg havde vandafgang allerede fra uge 17+3 og store blødninger. det viste sig at A have en løsning på sin moderkage på 60% og derfor var det på nippet da jeg var ved at forbløde tre timer før de kom til verden af naturens vej.dog lyttede ingen til mig, da jeg fra start sagde at noget vatr helt galt. havde haft veer uden at vide det var veer, da veer ikke føltes på den måde med alle de andre....
hold da op det blev en smøre fra mig.
knuz
Anmeld
