BabyStella! skriver:
Min datter på 11 mdr. er meget slemt forkølet nu, og kan dårlig nok sove. Hun vil så gerne ha´ sin sut, men må spytte den ud igen fordi hun ikke kan trætte vejret gennem næsten.
Jeg suger hendes næse flere gange daglig - hun har været syg i 3 dage nu. Hendes feber er ikke faldet, så vi skal lige til lægen et smut idag.
I nat var det værst - hun sov kun et kvarter ad gangen og skreg/græd i en halv time, sov igen i et kvarter og osv. Jeg var simpelthen så træt - fik oz kun et par timers søvn sidste nat og et par timers lur om dagen. Så jeg brød simpelthen sammen! Jeg råbte af hende, hvad jeg skulle gøre. Manden var der oz og skældte mig ud for at snakke så grimt til hende og så blev jeg jo endnu mere sur...
Det var bare af helvede til i nat. Endelig sov hun et par timer fra kl. 4.00 af. Nu sidder hun og leger på gulvet og prøver og få alt min vrede, flovhed og frustration ud her, istedet for at det skal gå ud over hende eller manden.
Han var bare så god i nat. Min datter sov hos mig, og manden sad i stuen, men kom ind hver gang, hun græd og fik hende trøstet -det kunne jeg ikke? Det var der jeg brød sammen - jeg føler mig som så dårlig en mor. Jeg har så meget lyst til og lade hende blive liggende om morgenen, og lægge hende tidligere i seng om aftenen. Kan blive så træt af hende! Det er det, jeg skammer mig over 
Ville ikke noget specielt med dette - bare lukke en masse frustationer nu. Tak fordi du gad og "høre" på mig 
Det viser jo bare at du kun er et menneske ed frustrationer over ikke at kunne trøste dit barn...
Tror de fleste mødre efter utallige timer uden søvn, kunne tænke tanken sådan liiige at vippe barnet ud fra 1. sal, og så lægge sig til at sove... bare sove.... men det er der jo ingen der gør... lad være med at skamme dig over, at ville være den perfekte mor der gerne vil kunne trøste, du gjorde det bedste du kunne i den situation du var i...
Jeg garanterer dig, at de stakkels mødre med de stakkels børn der har haft kolik i måneder, har gjort akkurat det samme... kun af frustration over ikke at kunne hjælpe...
Knus og MEGET forstående tanker fra Stinna
