Ej hvor er det bare rigtig frygteligt for alle jer efterladte
Ang. snakken om at "true" med at begå selvmord, hvorfor ikke se det som et råb om hjælp?
Jeg har og lider stadigvæk af selvmordstanker og ind i mellem er jeg nødt til at fortælle mine kære om det, ikke fordi de skal føle sig truet, eller skal blive pylret eller fordi jeg mangler opmærksomhed, men ganske enkelt fordi det hjælper mig til at lade være med at gøre noget.
Nogle gange kan følelserne være alt overskyggende og man kan ikke se fornuften for bare sorte skyer.
Jeg ville efterlade 3 dejlige piger og andre mennesker der betyder uendeligt meget for mig. Og i mine klare øjeblikke ved jeg naturligvis godt dette, og heldigvis så TØR jeg sige det højt, så folk er lidt OBS på mig og ringer og lige hører hvordan det går etc.
Så måske skal i tage det som et råb om hjælp, eller bare én der har behov for at sige det højt, mere end en trussel, for det er først når man ikke siger det, at faren virkelig er til stede!!
Og undskyld trådstarter, jeg måtte bare af med det, for følte mig faktisk enormt stødt!!
- Camilla
Anmeld