Dårlig samvittighed over evt ammestop

Hej piger. Har lige brug for at komme ud med noget: Jeg har egentlig hele tiden haft masser af mælk, men vi valgte at introducere flasken for at far kunne komme på banen og aflaste da jeg var temmelig afkræftet i ugerne efter fødslen. SP'en kom med kommentarer a la "man skal passe på fordi pludselig kan han jo vende sig fra brystet" og "jaaah, I skal nok tænke over hvem I skal atge mest hensyn til - baby eller mor og far"...  Men nu har det vist sig at hun alligevel efter 3,5 mrd måske havde ret. Han gider ikke ammes hver gang længere og bliver rigtig arrig på brystet de gange hvor han vil have flaske i stedet... Det har så resulteret i at mejeriet er på nippet til at dreje nøglen om, da der kun er mælk til de to natamninger og en enkelt midt på dagen som oftest må malkes ud da han ikke vil ammes. Jeg troede jeg ville tage det meget mere cool når dagen kom, men jeg er simpelthen så trist ved tanken om ammestop allerede, fordi jeg føler der er vores egen magelighed der er skyld i det... Og så bliver jeg irriteret fordi SP'en alligevel fik ret... Barnligt - I know!

Nu er det så min misssion at fortsætte natamning og ellers malke ud MINIMUM til han bliver gammel nok til skemad og helst længere...Æv, hvor det svider i hjertet alligevel...

Tak fordi du læste med.

Kh

Rosa

Hej Rosa,

Ååååh hvor irriterende, både at din SP (måske) fik ret og at han ikke vil ammes... Kan det evt. bare være en fase han skal igennem? Jeg synes nemlig også jeg oplever ind imellem at min datter er småtspisende og har lidt svært ved at koncentrere sig (som idag, hvor vi har været ude hele dagen og hun nærmest ikke har spist, fordi alting var SÅ spændende).

Jeg kan virkelig varmt anbefale ammenet.dk, der kan de måske bedre hjælpe dig?

Knus Tulle

Åhh søde Rosa hvor jeg bare kan føle 100% hvordan du har det stod selv samme sted dog ikke pga flaske men piller. 

Det er mega hård men du gjorde det jo for jeres alle sammens skyld du havde det hård det første tid og så har lille manden jo bedst af at komme lidt over til sin far også.

Jamen jeg ved ikke hvad jeg skal skrive. Jeg kan ikke engang huske hvad jeg selv gjorde jeg kan bare huske hvor hård det var. 

Mange knus til jer. 

Rosa skriver:

Hej piger. Har lige brug for at komme ud med noget: Jeg har egentlig hele tiden haft masser af mælk, men vi valgte at introducere flasken for at far kunne komme på banen og aflaste da jeg var temmelig afkræftet i ugerne efter fødslen. SP'en kom med kommentarer a la "man skal passe på fordi pludselig kan han jo vende sig fra brystet" og "jaaah, I skal nok tænke over hvem I skal atge mest hensyn til - baby eller mor og far"...  Men nu har det vist sig at hun alligevel efter 3,5 mrd måske havde ret. Han gider ikke ammes hver gang længere og bliver rigtig arrig på brystet de gange hvor han vil have flaske i stedet... Det har så resulteret i at mejeriet er på nippet til at dreje nøglen om, da der kun er mælk til de to natamninger og en enkelt midt på dagen som oftest må malkes ud da han ikke vil ammes. Jeg troede jeg ville tage det meget mere cool når dagen kom, men jeg er simpelthen så trist ved tanken om ammestop allerede, fordi jeg føler der er vores egen magelighed der er skyld i det... Og så bliver jeg irriteret fordi SP'en alligevel fik ret... Barnligt - I know!

Nu er det så min misssion at fortsætte natamning og ellers malke ud MINIMUM til han bliver gammel nok til skemad og helst længere...Æv, hvor det svider i hjertet alligevel...

Tak fordi du læste med.

Kh

Rosa

mor_sabina skriver:

Ja det er barsk at skulle stoppe det amning, selvom det godt kan være belastende ind imellem.
Men kan du ikke øge produktionen og lægge et par ekstra amninger ind hvis du har lyst til at blive ved?

Det jo bare svært når de ikke vil mere de små. For det var også det jeg tænkte. 

Diana... skriver:

Det jo bare svært når de ikke vil mere de små. For det var også det jeg tænkte. 

hvor er det pudsigt, at du lige netop skriver det her indlæg. Jeg har gået hele dagen og spekuleret over det samme. Jeg har nemlig selv taget beslutningen om, at Dicte blev ammet for sidste gang her til morgen. Der er flere årsager til beslutningen: hun bider (har fået tænder) hårdt hver gang, hun gider ikke mere og kæmper imod, og jeg har næsten ikke mere tilbage. Alligevel så har man den der ide i baghovedet med, at man er en dårlig mor, hvis man stopper. Det er man selvfølgelig ikke, men jeg har alligevel gået og været ked af det det meste af dagen, fordi det nu er slut, men det er på en måde også befriende.

Min dreng Tino gik over på flaske da han var tre uger ( kun om dagen ) for havde DESVÆRRE ikke nok mælk..!! Allerede efter få uger stoppede min mælkeproduktion..!! Jeg følte mig som den DÅRLIGSTE mor nogensinde men min kære SP sagde til mig da jeg grædende brød sammen for at fortælle hende at flasken var indført fuldstændig -

HUSK AT EN GO MOR IKKE SIDDER I BRYSTET...

Lige de vise ord gik lige i hjertet på mig..

Rosa skriver:

Hej piger. Har lige brug for at komme ud med noget: Jeg har egentlig hele tiden haft masser af mælk, men vi valgte at introducere flasken for at far kunne komme på banen og aflaste da jeg var temmelig afkræftet i ugerne efter fødslen. SP'en kom med kommentarer a la "man skal passe på fordi pludselig kan han jo vende sig fra brystet" og "jaaah, I skal nok tænke over hvem I skal atge mest hensyn til - baby eller mor og far"...  Men nu har det vist sig at hun alligevel efter 3,5 mrd måske havde ret. Han gider ikke ammes hver gang længere og bliver rigtig arrig på brystet de gange hvor han vil have flaske i stedet... Det har så resulteret i at mejeriet er på nippet til at dreje nøglen om, da der kun er mælk til de to natamninger og en enkelt midt på dagen som oftest må malkes ud da han ikke vil ammes. Jeg troede jeg ville tage det meget mere cool når dagen kom, men jeg er simpelthen så trist ved tanken om ammestop allerede, fordi jeg føler der er vores egen magelighed der er skyld i det... Og så bliver jeg irriteret fordi SP'en alligevel fik ret... Barnligt - I know!

Nu er det så min misssion at fortsætte natamning og ellers malke ud MINIMUM til han bliver gammel nok til skemad og helst længere...Æv, hvor det svider i hjertet alligevel...

Tak fordi du læste med.

Kh

Rosa

Jeg husker meget tydeligt den følelse du beskriver, da jeg besluttede at stoppe med amningen. Lauritz var 5 mdr. gammel, og jeg havde i længere tid ikke følt der var nok mælk til at mætte. Plus det at jeg syntes det var frustrerende ikke at vide hvor meget han fik og om han fik nok.

Jeg havde egentlig forestillet mig at jeg ville savne det meget og være trist over det i lang tid efter. Men faktisk var det forholdsvist hurtigt glemt. Den kontakt du har med ham når du ammer, den vil du blive ved med at have bare på andre tidspunkter. Og du er IKKE en dårlig mor fordi du ikke kan amme dit barn længere!

Klem herfra

Hold da ferie - er helt overvældet over den forståelse I viser - tusind tak!!!

Jeg kan mærke at jeg på den ene side ikke er klar til helt at opgive amningen - men på den anden side føler jeg heller ikke at jeg har overskud til at droppe flasken eller kæmpe en hård kamp for at tvinge ham tilbage til brystet... Så konklusionen må blive at går den så går den... Hvis han vil ammes så ammer jeg ham indtil han selv vælger det helt fra. Indtil da så malker jeg ud når jeg kan få tid til det og tilbyder brystet så ofte som muligt inden han får tilbudt flaske. Og når det er slut, så må jeg acceptere det...

Endnu en gang tak for svarene, de er brugbare alle sammen!

Knus