Synes det er SÅ trist at stoppe med at amme

Bastian har i lang tid ikke interesseret sig sønderligt for at spise ved mig. Han er 8½ måned, så det er jo også fint nok, han har fået hvad han skal ha på den front.

I søndags stoppede det så bare. Han blev så sur allerede når jeg lagde ham på ammepuden. Selvom han var dødsulten. Det var virkelig en irritation for ham, og han kunne tilsyneladende ikke forstå hvorfor jeg ikke bare ku fatte det  Så det stoppede der.. Han får så meget andet god mad i løbet af dagen, samt MME i kop til måltiderne og MME i mos og grød. Så han er dækket ind...

Men jeg synes bare det gør mig så trist og jeg har det sådan at jeg næsten savner ham i løbet af dagen, selvom jeg er hos ham konstant. Det lyder skørt når jeg skriver det... er der andre der har haft det lissådan?

At amme ham, har været det største jeg har prøvet i mit liv, og noget jeg kæmpede med tårer for at få op at køre. Blev endda genindlagt fordi jeg bare ikke ville give op, til trods for en brystvorte der var suttet halvt af... 

Men det ER jo bare en epoke der er slut og en ny begynder... jeg blir nok den slags mor der får svært ved forandringer og svært ved at gi slip på min basse når det blir tid til den slags... 

patella skriver:

Bastian har i lang tid ikke interesseret sig sønderligt for at spise ved mig. Han er 8½ måned, så det er jo også fint nok, han har fået hvad han skal ha på den front.

I søndags stoppede det så bare. Han blev så sur allerede når jeg lagde ham på ammepuden. Selvom han var dødsulten. Det var virkelig en irritation for ham, og han kunne tilsyneladende ikke forstå hvorfor jeg ikke bare ku fatte det  Så det stoppede der.. Han får så meget andet god mad i løbet af dagen, samt MME i kop til måltiderne og MME i mos og grød. Så han er dækket ind...

Men jeg synes bare det gør mig så trist og jeg har det sådan at jeg næsten savner ham i løbet af dagen, selvom jeg er hos ham konstant. Det lyder skørt når jeg skriver det... er der andre der har haft det lissådan?

At amme ham, har været det største jeg har prøvet i mit liv, og noget jeg kæmpede med tårer for at få op at køre. Blev endda genindlagt fordi jeg bare ikke ville give op, til trods for en brystvorte der var suttet halvt af... 

Men det ER jo bare en epoke der er slut og en ny begynder... jeg blir nok den slags mor der får svært ved forandringer og svært ved at gi slip på min basse når det blir tid til den slags... 

Jeg har kun en knægt på ca 7 uger så jeg kender ikke noget til det sådan rigtigt men jeg ville bare lige fortælle at jeg synes det er rigtig sejt at du nyder at amme sådan og at du har fået det op og køre. Man høre ofte at folk har problemer med amning og det er også svært for nogle så jeg vil bare lige fortalle at jeg synes du er sej . Jeg er måske selv en af dem som måske har lidt problemer med amningen. Det vil sige at jeg til tider ikke har nok mælk og så har jeg måtte være nødsaget til at give han MME og jeg kan godt føle at jeg ikke er god nok for folk ligger ubevist et pres over på en ved at sige: Du skal bare blive ved med at amme for det er det bedste. Det er jo ikke fordi jeg ikke vil amme jeg har bare ikke nok nogle gange

Low skriver:

 

Jeg har kun en knægt på ca 7 uger så jeg kender ikke noget til det sådan rigtigt men jeg ville bare lige fortælle at jeg synes det er rigtig sejt at du nyder at amme sådan og at du har fået det op og køre. Man høre ofte at folk har problemer med amning og det er også svært for nogle så jeg vil bare lige fortalle at jeg synes du er sej . Jeg er måske selv en af dem som måske har lidt problemer med amningen. Det vil sige at jeg til tider ikke har nok mælk og så har jeg måtte være nødsaget til at give han MME og jeg kan godt føle at jeg ikke er god nok for folk ligger ubevist et pres over på en ved at sige: Du skal bare blive ved med at amme for det er det bedste. Det er jo ikke fordi jeg ikke vil amme jeg har bare ikke nok nogle gange

Hold da op du gjorde mig lige glad, ved at svare på mit indlæg  Der var slet ingen reaktioner og det var egentlig ikke så sjovt 

Tusind tak for dine opmuntrende ord til mig!

Du er da også en gæv kvinde, der blir ved med at amme, selvom det ikke er nemt. Vi ved jo alle godt, at det er det bedste vi kan gi vores bebs, men det gør det jo ikke nemmere at komme igennem. Det kan være hårdt på så mange forskellige måder. Så sejt gået du blir ved, og lad endelig være med at lytte til folks dumme kommentarer men føl efter hvad du selv har det bedst med! Det er DIT barn og DU bestemmer 

Endnu engang tak fordi du gad bruge tid på mit indlæg!

patella skriver:

Bastian har i lang tid ikke interesseret sig sønderligt for at spise ved mig. Han er 8½ måned, så det er jo også fint nok, han har fået hvad han skal ha på den front.

I søndags stoppede det så bare. Han blev så sur allerede når jeg lagde ham på ammepuden. Selvom han var dødsulten. Det var virkelig en irritation for ham, og han kunne tilsyneladende ikke forstå hvorfor jeg ikke bare ku fatte det  Så det stoppede der.. Han får så meget andet god mad i løbet af dagen, samt MME i kop til måltiderne og MME i mos og grød. Så han er dækket ind...

Men jeg synes bare det gør mig så trist og jeg har det sådan at jeg næsten savner ham i løbet af dagen, selvom jeg er hos ham konstant. Det lyder skørt når jeg skriver det... er der andre der har haft det lissådan?

At amme ham, har været det største jeg har prøvet i mit liv, og noget jeg kæmpede med tårer for at få op at køre. Blev endda genindlagt fordi jeg bare ikke ville give op, til trods for en brystvorte der var suttet halvt af... 

Men det ER jo bare en epoke der er slut og en ny begynder... jeg blir nok den slags mor der får svært ved forandringer og svært ved at gi slip på min basse når det blir tid til den slags... 

Kender det alt for godt

Jeg stoppede med at amme Alexander da han var 13 mdr, da syntes jeg ikke beslutningen var så sørgelig da han var kæmpe stor .. På et tidspunkt omkring 8-9 mdr alderen ville han heller ikke mere og jeg syntes også det var helt forfærdeligt   Dog gik der ikke længe før han vendte tilbage igen , grunden til jeg havde så svært ved at stoppe var nok fordi jeg vidste han var mit sidste barn og jeg aldrig skulle prøve det igen , følte jeg have svært ved at komme lige så tæt på ham hvis vi manglede vores amme-stunder.. De bliver hurtigt erstattet af noget andet   Vær du glad over du har kunnet amme så længe

Jeg har det på nøjagtig samme måde. Men datter bliver 6 måneder om en uge, og jeg synes ikke hun har den store interrasse efter hun er begyndt på grød og mos.

At få amningen op at køre er en kamp. Det ser så let ud og det bliver det også med tiden. Men i starten er det bare en svær kamp med mange tanker. Jeg blev indlagt en uge efter mit kejsersnit pga en infektion i såret og hvis min kæreste ikke havde været indlagt med os, havde jeg ikke ammet i dag. Så for mig har det at få kejsersnit, som bestemt ikke har var den drøm jeg havde håbet på, men hvis jeg så eller ikke havde ammet mit barn. Ja, så tror jeg ikke jeg havde taget så lidt på jeg havde fået kejsersnit. Men jeg nyder kontakten imens jeg ammer, nyder roen, nyder bare hende.... og skal det virkelig alledere slutte.

Min kæreste har flere gange sagt, at han synes jeg er sej at det har holdt så længe og det er du også. Men svært er det. Held og lykke til jer med en ny face, som helt sikker også bliver god... 

patella skriver:

Hold da op du gjorde mig lige glad, ved at svare på mit indlæg  Der var slet ingen reaktioner og det var egentlig ikke så sjovt 

Tusind tak for dine opmuntrende ord til mig!

Du er da også en gæv kvinde, der blir ved med at amme, selvom det ikke er nemt. Vi ved jo alle godt, at det er det bedste vi kan gi vores bebs, men det gør det jo ikke nemmere at komme igennem. Det kan være hårdt på så mange forskellige måder. Så sejt gået du blir ved, og lad endelig være med at lytte til folks dumme kommentarer men føl efter hvad du selv har det bedst med! Det er DIT barn og DU bestemmer 

Endnu engang tak fordi du gad bruge tid på mit indlæg!

Jamen det var så lidt . Jeg kender godt det der med at der ikke lige bliver svaret så kan man til tider godt tro at man er kedelig eller måske spørg dumt .

Min SP har lige været her og hun sagde også at jeg ikke måtte tro at jeg var en dårlig mor og hun sagde at hun synes at jeg bare skulle gøre det hvis jeg følte at det var godt og at jeg kunne evt give det til ham på faste tider som f.eks om aften. Det var rigtig rart

Jeg kan godt forstå hvad du siger... Jeg kæmpede HELT VILDT med amning og sygdomme i næsten 4 måneder og nu kører det på skinner. Det er en kæmpe sejr for os super seje kvinder at få amning til at fungere, trods store udfordringer!

Jeg ELSKER at amme i dag - så jeg kan godt forstå, at du bliver lidt trist, men på den anden side glæder jeg mig til, at jeg bliver lidt mere "fri" og ikke hele tiden skal tænke på fx hvornår jeg skal være hjemme, hvor meget (læs: lidt) jeg må drikke osv. Det bliver også dejligt at jeg kan få min krop tilbage - og min mand få sine bryster igen 

Bastian har i lang tid ikke interesseret sig sønderligt for at spise ved mig. Han er 8½ måned, så det er jo også fint nok, han har fået hvad han skal ha på den front.

I søndags stoppede det så bare. Han blev så sur allerede når jeg lagde ham på ammepuden. Selvom han var dødsulten. Det var virkelig en irritation for ham, og han kunne tilsyneladende ikke forstå hvorfor jeg ikke bare ku fatte det  Så det stoppede der.. Han får så meget andet god mad i løbet af dagen, samt MME i kop til måltiderne og MME i mos og grød. Så han er dækket ind...

Men jeg synes bare det gør mig så trist og jeg har det sådan at jeg næsten savner ham i løbet af dagen, selvom jeg er hos ham konstant. Det lyder skørt når jeg skriver det... er der andre der har haft det lissådan?

At amme ham, har været det største jeg har prøvet i mit liv, og noget jeg kæmpede med tårer for at få op at køre. Blev endda genindlagt fordi jeg bare ikke ville give op, til trods for en brystvorte der var suttet halvt af... 

Men det ER jo bare en epoke der er slut og en ny begynder... jeg blir nok den slags mor der får svært ved forandringer og svært ved at gi slip på min basse når det blir tid til den slags... 

Uha hvor jeg godt kender det, og min datter er kun 3mdr, imorgen ( )... Men for mig har det bare fungeret enormt godt lige fra starten af. Nu er der næsten ikke mere mælk og jeg "ammer" kun om natten hvor der faktisk ikke kommer noget, men vidst bare en vane for hende og så trygheden når hun vågner om natten...

Jeg har det præcis som dig, jeg savner hende nærmest selv om jeg jo er sammen med hende HELE tiden.. Synes det er så sørgeligt, på en måde, at det nu er slut... Det var så hyggeligt, og SÅ dejlig en kontakt og noget man havde sammen, at jeg slet ikke kan bære at det nu er slut.. Jeg kan tude SÅ meget over det, at det forstår man ikke... Jeg er virkelig dårlig over, at jeg ikke ammer mere.. Min kæreste mener det er pjat, men tror nu også kun det er os der ammer, der kan sætte sig ind i hvad man mister..  (føler man i hvertfald)..

Så FØLER MED DIG!!! - Desværre egentlig..

Low skriver:

Jeg har kun en knægt på ca 7 uger så jeg kender ikke noget til det sådan rigtigt men jeg ville bare lige fortælle at jeg synes det er rigtig sejt at du nyder at amme sådan og at du har fået det op og køre. Man høre ofte at folk har problemer med amning og det er også svært for nogle så jeg vil bare lige fortalle at jeg synes du er sej . Jeg er måske selv en af dem som måske har lidt problemer med amningen. Det vil sige at jeg til tider ikke har nok mælk og så har jeg måtte være nødsaget til at give han MME og jeg kan godt føle at jeg ikke er god nok for folk ligger ubevist et pres over på en ved at sige: Du skal bare blive ved med at amme for det er det bedste. Det er jo ikke fordi jeg ikke vil amme jeg har bare ikke nok nogle gange

Nøjh, hvor jeg kender den der kommentar, alt for godt Det er nærmest det værste folk kan sige til mig, for jeg ELSKER at amme, men jeg har altså bare ikke mere..

~~M.Nielsen~~ skriver:

Nøjh, hvor jeg kender den der kommentar, alt for godt Det er nærmest det værste folk kan sige til mig, for jeg ELSKER at amme, men jeg har altså bare ikke mere..

Ja det er lidt trist til tider