Synes det er SÅ trist at stoppe med at amme

Kender ikke helt det med at amme så længe også måtte stoppe....

Men jeg kender til det med ikke at kunne amme!

Min første søn kunne jeg ikke amme, fordi han blev født med et hold i nakken og ryggen, så han kunne slet ikke ligges til uden smerter, og ja han skreg bare jeg tænkte på at ligge ham til. Så der valgte jeg at malke ud til ham i stedet, og det gjorde jeg fuld ud til han var 4 mdr..... Lovede så mig selv dengang at det gør jeg aldrig mere, for sikke dog et arbejde at malke ud!

Nu her ved min anden søn (han er 4 mdr) kæbte jeg en bog om ammning, for at være godt forberedt, og jeg var SÅ indstillet på at det bare skulle lykkedes for mig.... Og det gjorde det, han spiste rigtig godt ved mig, og jeg var så lykkelig.... Da han var 8 dage gammel blev jeg så indlagt med ham fordi han blev syg, og var indlagt 17 dage.... Jeg blev stresses, jeg var ked af det over han var syg, skide nervøs osv osv og det kostede mig mælken.. Fra dag til dag blev der simpelthen mindre og mindre mælk  Så måtte give MME, og til sidst var det bare helt slut....

Noget jeg stadig er rigtig ked af, trods det er ved at være længe siden...

Tusind tak for alle jeres svar.. dejligt i ville svare. Og rart at man ikke er den eneste der synes det er svært.... 

Muffi . skriver:

 

Kender det alt for godt

Jeg stoppede med at amme Alexander da han var 13 mdr, da syntes jeg ikke beslutningen var så sørgelig da han var kæmpe stor .. På et tidspunkt omkring 8-9 mdr alderen ville han heller ikke mere og jeg syntes også det var helt forfærdeligt   Dog gik der ikke længe før han vendte tilbage igen , grunden til jeg havde så svært ved at stoppe var nok fordi jeg vidste han var mit sidste barn og jeg aldrig skulle prøve det igen , følte jeg have svært ved at komme lige så tæt på ham hvis vi manglede vores amme-stunder.. De bliver hurtigt erstattet af noget andet   Vær du glad over du har kunnet amme så længe

Må jeg ha lov at spørge hvorfor og hvordan han vendte tilbage igen... prøvede du bare til da han havde haft en pause eller hvordan?

.....det gør mig virkelig ondt for alle jer der gerne har villet amme, men hvor det ikke har lykkes.... der så mange følelser indblandet i det amning, og det kan bare være så ufattelig svært. Tumbs up til jer alle - I er seje mødre!

patella skriver:

Må jeg ha lov at spørge hvorfor og hvordan han vendte tilbage igen... prøvede du bare til da han havde haft en pause eller hvordan?

Jeg tilbød ham morgen og aften og det blev jeg ved med   Pludselig vile han have igen.

Muffi . skriver:

 

Jeg tilbød ham morgen og aften og det blev jeg ved med   Pludselig vile han have igen.

Hvor lang pause var der? Altså jeg tænker på, hvorlænge der blir ved med at være mælk i brysterne?

patella skriver:

Hvor lang pause var der? Altså jeg tænker på, hvorlænge der blir ved med at være mælk i brysterne?

Det var vist 2-3 dage   Der kan jo være mælk rigtigt længe selvom du ikke ammer , mine babser begyndte jo at spænde så pressede det værste mælk ud af hvert bryst når jeg var i bad så mælkeproduktionen faldt ikke specielt .

baby2010 skriver:

Jeg kan godt forstå hvad du siger... Jeg kæmpede HELT VILDT med amning og sygdomme i næsten 4 måneder og nu kører det på skinner. Det er en kæmpe sejr for os super seje kvinder at få amning til at fungere, trods store udfordringer!

Jeg ELSKER at amme i dag - så jeg kan godt forstå, at du bliver lidt trist, men på den anden side glæder jeg mig til, at jeg bliver lidt mere "fri" og ikke hele tiden skal tænke på fx hvornår jeg skal være hjemme, hvor meget (læs: lidt) jeg må drikke osv. Det bliver også dejligt at jeg kan få min krop tilbage - og min mand få sine bryster igen 

Jeg kan faktisk godt huske dig herinde fra, da du havde problemer med amningen - jeg havde sådan lyst til at overbevise dig om at det nok skulle gå, for der var jeg selv kommet ud af det helvede det var at få amningen op at køre - og jeg havde virkelig været dér, hvor jeg tænkte, at det kommer ALDRIG til at køre! Men pludselig var den der, og så var det bare så livsbekræftende at sidde med det lille væsen, der bare var så afhængig af én  Men det er svært at forstå når man selv er i det 

Du har ret i at der er flere ting der også er godt ved det med at stoppe amningen. Vi var i byen for første gang efter ammestop hos nogle venner i lørdags og jeg skulle slet ikke tænke på noget, kunne få velkomstdrink og al den rødvin jeg havde lyst til. Og jeg kunne sige til manden: "DU kører i aften" for første gang siden jeg blev gravid i marts 09  Det er en kæmpe frihed man får og man kan også give flere af opgaverne fra sig OG OG OG manden og jeg skal ud og spise ALENE på fredag og ha Bastian passet for første gang siden fødslen (det er nu ikke kun p.g.a. ammstoppet, det er lisså meget fordi jeg ikke har kunnet undvære lillemanden før nu)

Hvor blev jeg dog glad for at du oprettede dette indlæg. Har selv en 9 mdr gammel dreng, som jeg stadig ammer ca 3 gange om dagen (morgen og aften, samt eftermiddag med)

Dem fra min mødregruppe er stoppet for længst, og synes generelt folks holdning er sådan lidt "skal du ikke snart til at stoppe med at amme" når de hører at jeg stadig ammer ham.

Det hjælper selvfølgelig heller ikke at han er meget meget stor af sin alder, men det ændrer altså ikke det faktum at han kun er 9 mdr...

Meen når det er sagt - så kan jeg blive helt ked af at tænke på at det er indenfor en stakket frist at jeg ammer - eeeeelsker det! Er bare vores lille hyggestund.

Så kan sagtens følge dig! Bliver virkelig vikelig svært for mig at stoppe det, og ender nok med at amme i smug når jeg føler han er blevet for stor skal du se 

patella skriver:

 

Jeg kan faktisk godt huske dig herinde fra, da du havde problemer med amningen - jeg havde sådan lyst til at overbevise dig om at det nok skulle gå, for der var jeg selv kommet ud af det helvede det var at få amningen op at køre - og jeg havde virkelig været dér, hvor jeg tænkte, at det kommer ALDRIG til at køre! Men pludselig var den der, og så var det bare så livsbekræftende at sidde med det lille væsen, der bare var så afhængig af én  Men det er svært at forstå når man selv er i det 

Du har ret i at der er flere ting der også er godt ved det med at stoppe amningen. Vi var i byen for første gang efter ammestop hos nogle venner i lørdags og jeg skulle slet ikke tænke på noget, kunne få velkomstdrink og al den rødvin jeg havde lyst til. Og jeg kunne sige til manden: "DU kører i aften" for første gang siden jeg blev gravid i marts 09  Det er en kæmpe frihed man får og man kan også give flere af opgaverne fra sig OG OG OG manden og jeg skal ud og spise ALENE på fredag og ha Bastian passet for første gang siden fødslen (det er nu ikke kun p.g.a. ammstoppet, det er lisså meget fordi jeg ikke har kunnet undvære lillemanden før nu)

Ej hvor sjovt du kan huske mig - men ja, det er nok fordi vi begge kæmpede! Jeg var syg i over tre måneder med tilbagevendende svamp. Føj det var hårdt! Men lille Alfred har det jo SÅ godt - og det var det hele værd! Han er 5,5 måned og er 70 cm lang og vejer 8,5 kilo og det er på min mælk alene!

Nu er vi begyndt på grød og mos, men han vågner faktisk dobbelt så ofte om natten, så jeg er ret frustreret. Han får grød om morgenen og grøntsagsmos 2 gange. Men alligevel vil han have bryst kl. midnat, klokken 3 og klokken 6. Så kan du ellers tro jeg glæder mig til jeg er færdig med at amme!!!

Men dejligt for dig, at du også nu nyder fordelene ved ammestop, jeg glæder mig ihvertfald også