Min søn hader mig.

Kære Tut!

Jeg er virkelig ked af at læse dig indlæg!
Det må være verdens mest nederdrægtige følelse - Specielt fordi at jeg er sikker på at du gør alt hvad du kan for at være den bedste mor for begge dine børn!

Jeg har virkelig grublet længe over dette indlæg og ville så gerne kunne komme med de vise ord, men jeg aner slet ikke hvad der er rigtigt og forkert at gøre i sådan en situation.

Hvis jeg skal skrive noget som ikke allerede er skrevet, tænker jeg lidt i en anden boldgade; Måske prøver du for meget?

Det kan være at han er inde i en (Omend lang?) periode hvor han måske synes at du er for omklamrende?
Ej, jeg ved det ikke...

Da vi lige havde fået Paw blev jeg simpelthen så omklamrende, fordi at jeg var bange for at Stella skulle føle sig overset og tilsidesat.
Det endte med at hun stod helt af.
Hver gang jeg ville kramme hende vristede hun sig væk, hver gang jeg ville kysse hende sagde hun nej eller gå væk og hver gang hun skulle puttes skulle det være af far.
Jeg ved godt at det er i den milde genre i forhold til hvad du er igennem, men ville det være en ide at lade ham komme til dig istedet for?

Det var lige lidt tanker, men jeg synes faktisk at du skulle rådføre dig med en før du tester noget af.. Jeg er ikke pro indenfor børneområdet endnu
Lola Jensen lyder som et godt eksempel - Jeg ELSKER den kvinde!
- Og du kan vist bare sende en mail til hende i Go´morgen Danmark. Så bliver emnerne taget op om onsdagen.

Tanker herfra!
/Trine

Stort kram til dig tut

Ved ik helt hva jeg ska skrive som de andre ik har skrevet allerede..... håber bare i finder en løsning for andet er da ik til.

Jeg er ret sikker på at Noah ELSKER sin mor over alt på jorden, måske osse derfor han "straffer" dig og ik farmand.....

Stort knus herfra

Åh i er så søde piger.

Jeg har selv tænkt mange af de tanker i komme rmed, og jeg tror lidt at når jeg endelig "er nået ind til ham" og vi hygger, så er jeg for omklamrende. Men jeg kan ikke lade være - jeg suger hvert kys og kram ud af ham, for jeg ved jo ikke hvornår han bliver "strid" igen.

Måske det var en ide at tage fat i en "lola Jensen-agtig-person"

Tynen, de spørgsmål man stiller til hende i go morgen danmark, er vel anonyme? For jeg har ikke lyst til at hele DK skal kende til vores problem.

Tynen skriver:

Kære Tut!

Jeg er virkelig ked af at læse dig indlæg!
Det må være verdens mest nederdrægtige følelse - Specielt fordi at jeg er sikker på at du gør alt hvad du kan for at være den bedste mor for begge dine børn!

Jeg har virkelig grublet længe over dette indlæg og ville så gerne kunne komme med de vise ord, men jeg aner slet ikke hvad der er rigtigt og forkert at gøre i sådan en situation.

Hvis jeg skal skrive noget som ikke allerede er skrevet, tænker jeg lidt i en anden boldgade; Måske prøver du for meget?

Det kan være at han er inde i en (Omend lang?) periode hvor han måske synes at du er for omklamrende?
Ej, jeg ved det ikke...

Da vi lige havde fået Paw blev jeg simpelthen så omklamrende, fordi at jeg var bange for at Stella skulle føle sig overset og tilsidesat.
Det endte med at hun stod helt af.
Hver gang jeg ville kramme hende vristede hun sig væk, hver gang jeg ville kysse hende sagde hun nej eller gå væk og hver gang hun skulle puttes skulle det være af far.
Jeg ved godt at det er i den milde genre i forhold til hvad du er igennem, men ville det være en ide at lade ham komme til dig istedet for?

Det var lige lidt tanker, men jeg synes faktisk at du skulle rådføre dig med en før du tester noget af.. Jeg er ikke pro indenfor børneområdet endnu
Lola Jensen lyder som et godt eksempel - Jeg ELSKER den kvinde!
- Og du kan vist bare sende en mail til hende i Go´morgen Danmark. Så bliver emnerne taget op om onsdagen.

Tanker herfra!
/Trine

ja Lola Jensen er fantastisk

Ej, det er ikke rart. Stooooooort knus til dig.

Men altså, jeg ved at han IKKE hader dig. Han elsker dig og måske er det netop derfor han er sådan overfor dig. Jeg mener ligesom når børn altid tester deres forældre, men aldrig pædagogen eller dagplejeren. For de er da ligegyldige. Det er mor og far ikke.

Ingen gode råd, desværre.

 

Tut skriver:

Åh i er så søde piger.

Jeg har selv tænkt mange af de tanker i komme rmed, og jeg tror lidt at når jeg endelig "er nået ind til ham" og vi hygger, så er jeg for omklamrende. Men jeg kan ikke lade være - jeg suger hvert kys og kram ud af ham, for jeg ved jo ikke hvornår han bliver "strid" igen.

Måske det var en ide at tage fat i en "lola Jensen-agtig-person"

Tynen, de spørgsmål man stiller til hende i go morgen danmark, er vel anonyme? For jeg har ikke lyst til at hele DK skal kende til vores problem.

Det går jeg stærkt ud fra at de er. I al min barselstid  har jeg kun hørt breve ala "Hej Lola, vi er en familie på far mor og 2 børn"-stadiet, så det kan jo være hvem som helst

 

Åh for hulan Tut, det lyder forfærdeligt og hvor er det bare synd for dig.

Jeg var lige som Siber igennem noget lignende med NM før Lillemand blev født. Der var det også kun far, der duede og jeg skulle bare skride. Hun råbte og skreg ad mig og især måtte jeg ikke trøste hende. Det var ved grød verdens dårligste følelse og jeg var så ulykkelig.

Det der hjalp her, var - også lidt ligesom Sibers situation - at skrue bissen på over for hende. Først var jeg jo bare ulykkelig og pivet over det og prøvede at fedte for hende, men det gjorde bare det hele værre. Det var først da jeg blev børnehavesur og tænkte, at hun sørme ikke skulle have lov at slippe afsted med sådan en opførsel og begyndte at sætte hende på plads igen og forlange at trøste hende, forlange at bruge tid med hende, forlange at hun lyttede, at hun begyndte at tø op igen.

Jeg tror, hun var bange for at have mistet mig til maven, til kvalmen, til alt det, der optog mig på det tidspunkt og det skulle jeg straffes for. Hun forsøgte at skubbe mig væk, for at jeg ikke skulle såre hende ved at forsvinde.

Og jeg tror, det er det samme Noah gør ved dig. Som flere andre også så klogt har sagt, han straffer hverken pædagoger eller far eller andre, men dig. Fordi du betyder allermest for ham.

Åh, jeg håber, det snart bliver bedre og lad os endelig få en update!

Stort knus

B

puha tut.. det må ikke være sjovt..

faktisk har vi lidt samme problem herhjemme.. her er det bare far der intet må og som føler sig temmelig tilsidesat. 

det gør faktisk ondt på mig også når steffen fx vil læse bog med ham eller gøre noget godt for ham.. og han så bare råber NEEEEEEEEJ MOR GØR!! 

ved heller ikke hva vi skal gøre

Har desværre ingen klog ord, da jeg ikke har erfaring med det, men er sikke på, at han "bare" tester dig og at han elsker sin moar

Hej søde Tut

Du har fået mange gode svar, men jeg kommer også lige med mine tanker, selvom de ligner mange af de andres.

For det første så er jeg SIKKER på, at Noah ikke hader dig. Du er hans mor! Og du har altid været der for ham. Sikkert også derfor han tør gøre det ved dig - mor går ingen steder, og derfor kan de virkelig trække den langt. Han er desuden alt for lille til at forstå de ægte følelser bag hans voldsomme sætninger. "hader" er jo et ord, der gør voldsomt indtryk på os, men blot et ord han har hørt et sted. Tvivlet på så lille et barn virkeligt kan hade.

Jeg tror det er vigtigt, at du stadig fremstår som den stærke mor, ligemeget hvor ondt det gør. Vis ham at du ikke finder dig i hvad som helst fra hans side, sæt grænser så han kan mærke at du ikke bare er ligeglad. Det kan jo godt komme til at virke sådan, når man trækker sig og lader far tage over, selvom man går med de mest ituslåede følelser.

Signe og Nanna vælger tit hvem der må gøre hvad. En overgang var det kun far, nu er det lidt forskelligt. Nogle gange får de lov at bestemme, andre gange er vi hårde (sådan føles det) og må tage fat, for her er det altså os der bestemmer.

Du skriver det allerede startede i graviditeten. Var du ikke meget besværet af blkkenløsning? For så kan det sagtens være fordi du allerede der måtte trække dig og ikke kunne være der 100%. Jeg tænker også at det er godt, han er sur på dig og ikke giver Nana skylden, selvom det bestemt ikke er spir sjovt for dig.

Stort stort kram, Tut

- Line