Øv også, nu går jeg helt i hypokondrisk selvsving i 2. potens af at læse på sundhedsguiden om sygdomme, der menes, jeg også skal læse om, når nu jeg læser om urinvejsinfektioner. 
NM har fået blærebetændelse igen. Hun havde det først i juni også og vi opdagede det ved, at hun begyndte at tisse i bukserne igen og helst ikke ville på wc. Jeg tænkte, at det vel var meget normalt, da jeg også tit havde blærebetændelse som lille og gik fro og frejdig til lægen med hende og en urinprøve.
Lægen tog det dog ikke helt så let som jeg og henviste os til Skejby til en skanning, som hun sagde, man altid gjorde med små børn, når de fik blærebetændelse og ikke var ældre. Nå... 
Hun sagde, at det sikkert ikke var noget, men man undersøgte altid for at se, om det kunne være medfødte misdannelser af urinvejene, der kunne være årsagen. Jeg prøvede at finde ud af, om det var farligt, men hun trak på det og mente bare stadig, at der nok ikke var noget galt.
Vi fik så et brev med en tid i Skejby til november og jeg tænkte, at SÅ kunne det da i hvert fald ikke være noget alvorligt, når nu de lod os vente så længe. Men nu har hun det altså igen - og vores læge er på ferie og jeg kan ikke få fornuft ud af ferielægen, der har lidt for travlt med to praksisser i ferieugerne - og så gik jeg lidt mere grundigt til google-værks.
Og fandt naturligvis frem til en kræftsygdom, så nu er jeg helt dårlig af rædsel og har hårdt brug for at få at vide, at jeg skal spole tilbage og trække vejret heeelt roligt.
Det med misdannelserne af urinvejene, som de skanner for, gør de, fordi det kan gå ud over nyrerne, hvis man har gentagne infektioner i de øvre urinveje. Men... Nu ved jeg ikke engang, om det var øvre eller nedre infektioner, hun har. Manner.
De øvre ledsages nemlig som regel af høj feber og det havde hun jo i sidste uge. Men sidste gang havde hun ikke feber.
Aaaahrmen altså, jeg ved slet ikke, hvad jeg vil med det her indlæg andet end at få luft for mine tanker og håbe, det hjælper lidt. Så jeg kan koncentrere mig om det faktiske problem, vi står med igen nu: Hvordan får vi ormen til at sluge sin medicin nu igen? For filans vi havde et hyr med det sidst!
Og det hjalp ikke at stå på hovedet og give chokolade bagefter og blande det med ketchup - jo, det var så det bedste, men det var stadig et vanvidscirkus 3 gange om dagen - eller blande det med smeltet chokolade, eller yoghurt eller is eller noget som helst andet.
Denne gang skal vi prøve at lære hende at sluge pillerne hele.
Er der nogen af jer, hvis børn har haft blærebetændelse? Gryntis, jeg kan godt huske, du sagde, at Aske havde haft det. Kan du huske, hvordan I fik ham til at sluge pillerne?
Hav en god dag alle sammen.
Knus Birgitte