Blærebetændelse igen - og panik

Jeg skulle netop til at spørge dig hvordan I havde fået NM til at sluge pillerne, for Stella har netop i dag fået konstateret blod og hvide blodlegemer i urinen, så vi tager da lige en ny omgang penicillín

Vi må i gang med at øve så. Synes det andet er så modbydeligt at gøre mod hende, men men.. Hun skal jo have det.

Damn it! Det er simpelthen så træls! Men det virkede altså godt, det med at snyde hende og bare lade hende sluge, hvad hun troede var store mundfulde yoghurt.

Men jeg gad da i grunden godt vide, om den medicin, hun har fået, er den samme, som Stella får, for så er det da ikke så snedigt, at vi har blandet den med yoghurt. Her har vi fået Selexid - som forøvrigt var det samme, jeg fik, da jeg var gravid.

Hvad værre er, så tror jeg stadig NM har blærebetændelse, selvom vi er færdige med medicinen, for hun klager stadig over mavepine og vil helst ikke på wc.

God bedring til Stella.

Det kunne da godt lyde som om at hun desværre ikke er ovre det endnu, det bette pus

Her får hun Flemoxin (Mener jeg, har ikke lige pakken ved mig nu)
Det var den eneste dosis der passede til hendes vægt.
Han kiggede på et andet præperat, men det vejede hun ikke nok til.
Men dem hun får må ikke tages med mælkeprodukter, så vi får nok et problem mht. yoghurt osv.
Hun er dog blevet så dygtig at hun gerne vil tage en skefuld vand hvor pillen er opløst HVIS der kommer sukker på

Har dog tænkt mig at ringe til min læge imorgen og høre hvad vi skal stille op.
Jeg synes det er en meget uholdbar situation, eftersom hun faktisk får det hvert halve år (ca.)
Gad vide om jeg skulle foreslå den scanning du snakker om

Hvordan opdager I at de har blærebetændelse? Er det ikke svært når de er så små? Hvad er symptomerne?

- Line

Tynen skriver:

Det kunne da godt lyde som om at hun desværre ikke er ovre det endnu, det bette pus

Her får hun Flemoxin (Mener jeg, har ikke lige pakken ved mig nu)
Det var den eneste dosis der passede til hendes vægt.
Han kiggede på et andet præperat, men det vejede hun ikke nok til.
Men dem hun får må ikke tages med mælkeprodukter, så vi får nok et problem mht. yoghurt osv.
Hun er dog blevet så dygtig at hun gerne vil tage en skefuld vand hvor pillen er opløst HVIS der kommer sukker på

Har dog tænkt mig at ringe til min læge imorgen og høre hvad vi skal stille op.
Jeg synes det er en meget uholdbar situation, eftersom hun faktisk får det hvert halve år (ca.)
Gad vide om jeg skulle foreslå den scanning du snakker om

Hvad så med at prøve med syltetøj? Det gjorde en kæmpe forskel her, at vi ikke knuste pillen denne gang, for så var der slet ikke noget at smage og pillen forsvandt i den tykke konsistens - altså de gange undtaget, hvor hun tungede rundt i det alligevel.

Men hvis hun sluger det fint med vand og sukker alene, så er det jo godt. Og imponerende, at hun kan det!!

Line: Det har jeg gået og gyst en del over og vi havde overhovedet ikke opdaget det, hvis ikke vi var i gang med projekt blefri. Og da opdagede vi det kun, fordi SP'en foreslog det, fordi jeg tilfældigt snakkede om, at vi havde givet hende bleen på igen, fordi hun var begyndt at gå og tisse i bukserne igen.

Men det var symptomerne: Tissen i bukserne. Tit. Og så ville hun ikke på wc. Og så sagde hun tit, jeg skal tisse, men kunne så ikke alligevel og lidt efter tissede hun i bukserne.

Knus Birgitte

birgittemarie skriver:

 

Hvad så med at prøve med syltetøj? Det gjorde en kæmpe forskel her, at vi ikke knuste pillen denne gang, for så var der slet ikke noget at smage og pillen forsvandt i den tykke konsistens - altså de gange undtaget, hvor hun tungede rundt i det alligevel.

Men hvis hun sluger det fint med vand og sukker alene, så er det jo godt. Og imponerende, at hun kan det!!

Line: Det har jeg gået og gyst en del over og vi havde overhovedet ikke opdaget det, hvis ikke vi var i gang med projekt blefri. Og da opdagede vi det kun, fordi SP'en foreslog det, fordi jeg tilfældigt snakkede om, at vi havde givet hende bleen på igen, fordi hun var begyndt at gå og tisse i bukserne igen.

Men det var symptomerne: Tissen i bukserne. Tit. Og så ville hun ikke på wc. Og så sagde hun tit, jeg skal tisse, men kunne så ikke alligevel og lidt efter tissede hun i bukserne.

Knus Birgitte

Nej, det er jo ikke let, når de er så små, at de ikke kan sige til, når noget ikke helt er som det skal være. Hm, de symptomer du skriver, er Nanna+Signe. Jeg lagde mærke til, at Nanna kunne rende på potten (når det kom over hende) flere gange i træk og kun komme af med lidt tis af gangen, og Signe har meget tit gjort det med at sidde på toilettet og ikke kunne tisse, hvor hun så har tisset 2 min efter på gulvet. Men det kan jo være tilfælde og "opstartsproblemer"...

linemus skriver:

Nej, det er jo ikke let, når de er så små, at de ikke kan sige til, når noget ikke helt er som det skal være. Hm, de symptomer du skriver, er Nanna+Signe. Jeg lagde mærke til, at Nanna kunne rende på potten (når det kom over hende) flere gange i træk og kun komme af med lidt tis af gangen, og Signe har meget tit gjort det med at sidde på toilettet og ikke kunne tisse, hvor hun så har tisset 2 min efter på gulvet. Men det kan jo være tilfælde og "opstartsproblemer"...

Ja det lyder helt som her. Jeg ville da lige fise til lægen med en urinprøve for en sikkerheds skyld, for der gik også laaaang tid, hvor jeg, når jeg var værst blev irriteret på det stakkels barn og når jeg var bedst, tænkte hun havde opstartsproblemer.

Men hvorom alt er; når flere af vores børn har så let ved at få blærebetændelse, så er det nok meget normalt og skulle være mærkeligt, hvis det var mere end bare blærebetændelse. Men jeg læste, at det skal behandles hurtigt for at det ikke fortsætter til nyrerne.

Knus Birgitte

Line: Vi opdager at Stella har blærebetændelse ved at hun klager over ondt i maven og/eller numsen (Hun kan vist ikke helt kategorisere det helt præcist endnu), tager sig til skridtet i tide og utide, småtisser i bukserne, vil ikke på toilettet og dermed holder sig i laaaaang tid.
Når hun endelig kommer på toilettet og tisse græder hun fuldstændig hjerteskærende og siger/skriger at det gør ondt.
Det kommer gerne et par dage efter at hun har udvist de andre symptomer.

Jeg kan kun anbefale at du smutter forbi lægen med en urinprøve.
Det er heldigvis ganske harmløst da de bare stickser urinen og et par sekunder efter kan se hvad der gemmer sig

Sikke en aften!!

Igår fik Stella pludselig høj feber op af formiddagen og lå bare helt dvask på en madras i stuen.
Hun kvikkede dog op i løbet af eftermiddagen men havde stadig feber.
Jeg troede at det bare var en virkning af den betændelse hun har i kroppen.

Da vi langt om længe får hende puttet om aftenen (Med 38 i feber, den er faldet) ville jeg lige tjekke om det evt. kunne være en bivirkning fra penicillinen og kommer til at læse at feber kan være tegn på forandringer i blodbanen og at man straks skal søge læge = Ret farligt.

Jeg går lidt i panik og ringer med det samme til vagtlægen.
Dog tror jeg ikke at det er så alvorligt eftersom hun jo har været helt normal og leget og spist som hun plejer.

Vagtlægen bliver faktisk lidt forundret over at jeg ikke havde læst op på bivirkningerne og stillede sig meget undrende over at jeg ikke havde ringet omkring middagstid så hun kunne blive tjekket
Jeg blev og er så flov over mig selv, for selvfølgelig skulle jeg da have tjekket op på det noget før.
Hun har bare aldrig "fejlet" noget de 4 andre gange hun har taget dem.
De mistænkte en nyrebækkenbetændelse og vi skulle komme derind med det samme med henblik på en evt. indlæggelse og noget blodprøve.

Nå, op og vække det endeligt sovende barn og afsted til vagtlægen.
Jeg tudbrølede hele vejen derind og var så bange for det kommende scenarie med blodprøverne.

Vi kom til med det samme og kommer ind til den flinkeste læge ever.
Han tjekker ører, hals, mærker på mave og hals og konstaterer at vi bare skal køre hjem da hun virker som et hvert andet 3-årigt barn der er blevet vækket kl. 2230  
Jeg blev så lettet at jeg var ved at tude (Ja, ja.. Jeg ved godt det er latterligt, men jeg er så frygtelig nåleangst så frygten for at Stella skulle stikkes fyldte bare alt)

Men - Lad dette være en lille note til andre med børn der døjer med blærebetændelse: Læs brugsforvirringen!
Så slipper I sikkert for en ydmyngende opringning til vagtlægen hvis jeres barn skulle få symptomer på noget.

Åhr for filans da også! Typisk, at man skal ydmyges oven i skrækken for, at der er noget galt. ØV. Jeg kan levende sætte mig ind i følelsen.

Synes egentligt også, at vagtlægen måske skulle stikke piben en lille smule ind og i stedet for undre sig over, hvorfor lægen ikke har fortalt dig, at du skal ringe, hvis hun får feber. Man regner da sådan lidt med, at alt er godt og man ikke behøver at huje og haste med at læse brugsanvisningen, når lægen nu lige har udskrevet medicinen til én. Jeg har endda altid følt mig lettere tvangsneurotisk - og er også blevet betragtet som sådan herhjemme -, når jeg har gennemstuderet den før jeg har indtaget eller ladet andre indtage medicinen, der hører til.

Men så er man da sikker på, at hverken du eller vi andre nogensinde glemmer at læse den igen og det er selvfølgelig al ydmygelse værd...

Men stakkels jer. Sikke en dum dag. Håber hun har det bedre i dag, den lille pusling.

Og god beskrivelse af symptomerne BTW. Sådan er det præcis også her.

Knus Birgitte