Bider....!

Jo, selvfølgelig er det da den øverste indstands(regeringen) som har en stor og uheldig indflydelse, der er jeg helt enig...men vores børn kan jo ikke gøre for det:S
Jeg har selv læst til lærer i to år, men ved du hvad?? Jeg ville simpelthen hverken have energi eller overskud til sådan et job...så hatten af for jer der vil og godt der kommer nogle dygtige igennem.
For lærer og pædagog kan alle jo blive, desværre...ikke lige noget der hjælper på det syn der er på fagene. Trist...
Knus...

Regeringen har uden tvivl en stor del af skylden. Jeg synes dog også bare jeg kan se, at der bliver opdraget for mange curling-børn rundt omkring. Mor og far har for travlt til at tage konfrontationerne, for travlt til at gå den lange men bedste vej, for dårlig samvittighed og så bliver børnene "købt" med for meget tv, for meget slik, for mange materielle goder og for lidt "nej". Faktisk er jeg også selv tilhænger af "ja" opdragelse men mener man som forældre har pligt til indimellem i skære igennem uden at diskuttere. Nogen ting har børn bare ikke indflydelse på i mine øjne. Såsom at de skal spise sundt, have deres søvn, have varmt nok tøj på om vinteren osv. Ja det lyder måske som en selvfølge, men det er det ikke hos alle. Theodor er i skovbørnehave, de er ude hele dagen, og nogen gange kommer de små piger i alt for lidt tøj, moderes står og smiler skævt til pædagogerne og siger undskyldende "hun ville altså ikke have flyverdragt på i dag". Det holder bare IKKE. Det værste jeg har oplevet er børn der cykler uden cykelhjelm til børnehave, fordi "de altså ikke ville have den på" >( I sådanne situationer mener jeg forældrene har spillet fallit.
Det er børnene der i et helt langt liv skal trækkes med de dårlige vaner, de får, fordi forældrene er konfliktsky. Eller i værste fald med en hjerneskade fordi de falder uden cykelhjelm >(
Spændende debat i øvrigt.
Jeg tager også hatten af for alle slags pædagoger, I gør et fantastisk stykke arbejde med vores børn (L) Det er i øvrigt en ekstra grund til at vi forældre giver jer og vores børn et ordentligt udgangspunkt at arbejde ud fra. Og... hvis så regeringen også samarbejdede med nok midler osv., ville det være helt godt :))
Knus fra Tina

hey jeg har også en datter der bider og niver og river når der er noget hun ikke for lov til eller man ikke lige kan finde ud af hvad det er hun vil. jeg spurgte også henden sundhedsplejerske om råd til det og hun kom også med den at man skulle bide igen og at det var det eneste man kunne gøre. Men det kunne aldrig falde mig ind at bide mit eget barn. så jeg gør bare det at når hun gør det setter jeg hende på sit værgelse i 5-10 min og så går jegder ind ogspørg om hun er færtig og så for jeg et kys og knus og sætter os til at lege og Amalie er 1 1/2 år og hun gør det ikke så tit mere. det er det lille råd jeg kan komme med knus sørine:P

Hejsa Sørine..

Velkommen på siden :-) Jeg håber du bliver lige så glad for den som jeg er blevet...:-) Tak for dit råd.. Jeg har prøvet at sætte ham ind på værelset når han bider, (da jeg bare ikke kan få mig selv til at bide igen, det vil/kan jeg ikke udsætte ham for) Men det hjælper ikke rigtig - han kommer ud igen og siger han er sød, og så går der ½ time så gør han det igen - og sådan kan vi blive ved en hel eftermiddag hvis det skulle være... :-( Desværre.... Jeg er begyndt at håbe at det bare er en periode han har - som får over igen på et tidspunkt...

Knus fra Camilla...

Jeg ville ha kommet med en dybere forklaring på, hvad jeg mener når jeg siger "rundbordsbørn", men i Tinas indlæg er der et udmærket eksempel på dette - pigen der ikke ville have flyverdragt på.

På skolen, hvor jeg er i praktik pt, er der et sørgeligt eksemplar på et rundbordsbarn. En pige i 1. klasse, der vitterlig bliver bundhysterisk i den grad, at hun skriger, hyler som pisket, stamper, slår m.m., hvis ikke hun "er god nok" eller får sin vilje. Hun kobler helt fra i hjernen og du kan på ingen måde komme ind til hende - jeg har stået med hende én gang, hvor det skete, og det var skræmmende. Jeg har endnu ikke set hende smile. Hver dag græder hun i skolen. Enkelte dage så meget, at hendes øjne er røde og ophovede hele dagen...og det er bl.a. pga rundbordspædagogik hjemmefra.
Den pige har jo ikke en levende chance for at lære - hverken i uddannelse eller dannelse. Det er SÅ sørgeligt og frustrerende at se hende på den måde.

Og Eva: jeg vidste ikke du havde læst til lærer. Så kender du jo alt til faget *S* Ja, det er sq noget man skal brænde for, for at være villig til at arbejde under de vilkår der er pt - men det gør jeg heldigvis også :D
Mht uddannelsen, så hjælper det heller ikke - som du også er inde på - at fagene har så lav status. Det år jeg søgte ind mener jeg snittet skulle være på 7,2. Selvom man udvikler sig under uddannelsen, er det jo latterligt lavt.
I den klasse jeg er i, kan jeg pege på måske 1/4, som jeg ville være tryg ved blev Tristans kommende lærere. Trist...

Knus
Rikke

Rikke...*S*
Lyder da som om den pige har nogle store problemer at kæmpe med, i hvert fald så virker det ud fra det du beskriver, som om hun og jer burde have lidt ekstra hjælp...håber der er mulighed for det, for pigens skyld. ØV...hun har det nok rigtig skidt. Tror og håber dog kun der er få af så grælle tilfælde..i hvert fald har jeg heldigvis ikke opdaget noget lignende.
Jeg må desværre sige at i den klasse jeg går, er det kun er en lille håndfuld som jeg ville være trygge ved skulle passe mine børn, men sådan er det jo desværre når der ingen grænser er for hvem man tager ind og én ting er så det faglige, det kan de fleste lære hvis de VIL, men hvad med værdier og menneskesyn???
Knus Eva...som virkelig synes man svigter sine børn hvis ikke man lærer dem at omgås andre mennesker, i den grad de selvfølgelig kan det udfra alder og udvikling...men feks et TAK for mad og når man får noget, det er ikke så skidt endda.;o)