Bider....!

Pia...ja, jeg må indrømme at jeg bliver lidt...tja, rystet, er nok det rette ord.
Børn i den alder bider pga afmagt fordi de intet sprog har og dermed ikke kan sige fra og til osv.
Vi som forældre har ansvar for vores børn og må være dem der guider og hjælper dem på rette vej....om det så kræver at man er opmærksom/mandsopdækning på det bidende barn hele tiden og forklarer og fortæller hver gang at det er forkert de bider .
At det hjalp at bide igen, har jo ikke hjulpet barnet til at sætte ord på hans følelser og afmagt...men bare lært ham at man ikke må gøre sådan og så skal der ellers finde en ny måde at "forklare" sig på for barnet...trist.

Til Morcamillia..
Jeg tror på opmærksomhed på din søn er vejen frem...altså se i hvilke situationer han bider og så hjælpe ham med at sætte ord på sine følelser.
At bide igen, synes jeg absolut er et tegn på et meget skidt børnesyn og i høj grad mangel på indsigt...øv hvor trist, at sp råder til sådanne handlinger.
Selvfølgelig skal du sige at han ikke må, men mon ikke han godt ved det.
Børn i den alder er jo følelsesstyrede og standser ikke op og refleketerer inden de handler(bider), det er de jo slet ikke i stand til. Mange voksne magter det jo næsten ikke engang.;)
Bare min mening...*S*

Personligt har jeg ikke haft børn der bider, men jeg har så også været så priviligeret at have haft dem meget hjemme, så der var jo en moar der altid forstod dem og ikke nogle kampe over for andre børn, som skulle tages.*S*

Held og lykke med din lille dejlige dreng...

Knus...

Glemte lige at skrive,*SS* at bare fordi noget virker så børn stopper med at udvise en given adfærd, så er det jo bestemt ikke indikation for at metoden er ok og tager hensyn til barnet og dennes forståelse af situationen.

Hmm, jeg vil nu ikke sige at din sundhedsplejereske er helt galt på den...
det er altså nogen gange det der virker mest drastisk der er det der virker på problemet,
og jeg taler af bitter erfaring, eftersom at vi har en søn på nu 2år, men han startede med at Bide da han var 1½ de første par gange han gjorde det fik han bare ganske alm skæld ud, sat i skamme krogen, osv osv men efter at det ikke havde nogen effekt på drengen og han bagefter sad og grinede, tog vi rådet fra svigermor til os, og bed igen,
han blev temmelig forskrækket og self ked af det, men ikke mere end at man kunne trøste ham bagefter og nu er han 2 og han har aldrig bidt nogen lige siden, problem løst,
jeg siger ikke at man skal give børn igen af samme skuffe, eks hvis de slår slår man jo ikke igen, men der er også forskel, et barn på 2 der slår, slår i de fleste tilfælde ikke ret hårdt, men et barn der sætter hele tandsættet i skuldren,armen,låret på dig imens i leger det gør F! ondt. og hvis man mange gange har prøvet at skælde ud uden virkning, men kun fået et smørret grin tilbage, så må man jo gøre noget.
det lyder hårdt og brutalt, men der var jo ingen der sagde man skulle bide armen af det stakkels barn, man skal jo kun markere at det gør rent faktisk ondt det du gjorde,
og i de fleste tilfælde er der ikke opmærksomhed eller andet der er i vejen, men ganske simpelt et nyt trick de har lært i vuggestuen/DP´en, mange børn har sygelig trang til at få deres vilje overfor andre børn, og koste hvad det koste vil for at få den, og tja virker det der, sår virker det nok også der hjemme ved mor og far...
men opdragelse er meget forskelligt, nogen må det ene og nogen må noget andet, og nogen skælder ud på den ene måde og andre gør på en anden måde, men alt i alt skal man jo gøre hvad man føler sig mest tryk ved selv...

Hejsa Pia og Eva..

Først vil jeg sige tak for jeres svar, det er dejligt at få responce på det man skriver :-) Mikkel blev også bidt igen i dagplejen af en af pigerne, siden har han ikke gjort det der omme.. :-) Jeg synes ikke det virker som om det er noget han gør fordi han ikke kan få sin vilje, ind i mellen gør han det fordi han blir sur og nogle gange kan det komme ud af ingenting, han kommer lige inde fra sit værelse hvor han har siddet og leget, og så ud og tænderne i mit ben.. :-( Og helt ærlig av for F.....
Men ja, jeg må vel bare prøve mig frem, hjælper det ikke at blive ved med at skælde ud, ja så er der vel ikke så meget andet at gøre end at bide igen, (selv om jeg ikke her ret meget lyst til det:-( )

Knus fra Camilla

min veninde havde også en søn der bed, og fik af både SP og hendes mor det "gode" råd at bide igen, ikke hårdt, men bare lige markere, så han vidste at det altså gjorde ondt.. hun gik længe og tænkte over det og prøvede ALT, snakke, skælde ud, forklare og græde når han gjorde det, men intet hjalp, en dag flød bægeret over og hun bed ham, da han bed hende, han blev meget forskrækket og gik, han græd ikke, men var meget meget mut, en time efter kom han ind igen og sagde undskyld og var meget brødbetynget og han har ikke gjort det siden... han var dengang 3 år...

Jeg kan huske da min fætter var 5 år gammel. Han bed mig så hårdt, at jeg fik mærker af det. Han var hyperaktiv som lille, og var slem til at bide.
Den dag fik jeg nok. Jeg bed ham nu ikke selv, men satte hans hånd i hans mund og klemte sammen - ikke voldsomt, men nok til han blev forskrækket.
Siden den dag har han ikke bidt mig.

Ville jeg gøre det ved Tristan, hvis det blev nødvendigt. Ja, det ville jeg, afhængig af situationen selvfølgelig. Ville aldrig gøre det, hvis det var for han ville have opmærksomhed. Og ville altid gøre det, så han bider sig selv - så er det ikke mig der direkte påfører ham smerten.
Det vil være som en sidste udvej, efter alt andet mere pædagogisk ;) har været prøvet. Når det er sagt, mener jeg bestemt man kan gøre det alt for "rundbordsagtigt" for barnet.

Som kommende lærer ser jeg SÅ mange "rundbordsbørn", at det er skræmmende. Børn der ikke kan finde ud af, at der er et fælles regelsæt, der skal følges. Børn som vil diskutere ALLE beslutninger læreren tager (her snakker vi fra 6-7 år). Børn som tager AL for meget af den sparsomme tid vi lærere efterhånden har til rådighed for den enkelte elev. Og det er selvfølgelig på bekostning af andre elever.

Jeg siger selvfølgelig ikke, at det kræver man går til yderligheder som at bide, for at forhindre "rundbordsbørn" ;)

Knus
Rikke
Og som I nok kan tyde, så er jeg absolut tilhænger af konsekvens pædagogik ;)

Når man praktiserer konsekvens pædagogik, skal man da være obs på at barnet skal have en vis forståelse for at det overhoved har nogen virkning. Jeg vil stadig mene at der er MEGET forskel på et barn på 2 år og et på 5 år...og man kan eller skal da ikke behndle disse børn ens.
Jeg synes det er et sundhedstegn at børn ikke bare siger ja, nej og amen til alt hvad de står over for.
Tror faktisk meget mere på at folkeskolen: normeringen, mangel på uddannede og dygtige undervisere,slidte gamle skoler og et forældet syn på hvordan børn skal undervises, er en af grundene til at børnene ses som et problem og at underviserne ikke har det overskud og de ressourcer som ville gøre undervisningen optimal, eller mere optimal.
Selvfølgelig er der børn som har problemer, men så burde der nu også være mulighed for at hjælpe dem.
Så hvis mine børn bliver det du kalder "rundbordsbørn" og det er fordi de kan sige til og fra og er vant til at blive snakket med og ikke bare til, så bliver jeg sgu en stolt mor....og så håber jeg bare mine to små, får en lige så god lærer, som min den store.*S*
Knus Eva...som faktisk synes at læreruddannelsen ville have godt af lidt mere pædagogik;o)

Jeg tror vi alle altid vil have et meget forskelligt syn på det med børne opdragelse..
uanset om det er her hjemme , eller det er i skole eller dagpleje.
Så ud fra det vil vi alle altid have meget forskellige opfattelser af hvad der er rigtig og forkert og uanset om man opdrager ud fra almindelig sund fornuft , konsekvens pædagogik, eller hvilken andre ord vi kan finde på og bruge omrking opdragelse...
Tror da helt sikkert på at vi alle gør det bedste og at de pædagoer, dagplejer , lærer osv vores børn møder i deres opvækst også gør deres bedste.
Der vil selvfølgelig altid være nogle mennesker vi bedre kan lide og har kemi med end andre..
Men pas nu lige på ikke og kæmp dem alle over en kamp.

Hilsen Pia der syntes vi skal til og passe lidt på tonen her inde :S

Ej, Pia..;)
Pas nu på ikke at at misforstå noget...lige netop som du skriver så er vi alle forskellige.;),
Men det er da en spændende og interessant debat det her og ingen påstår jo at nogle er værre end andre eller??
Men diskussioner er da guld værd og tit får man jo selv rykket nogle holdninger, ikke..
Knus Eva, som bestemt synes at tonen er helt fin.:) og som bestemt ikke mener det hele er samfundets skyld;) men dog mener at indenfor lærer- og pædagogstanden eller miljøet om du vil, godt kunne trænge til lidt nytænkning(mange steder), for vores ungers skyld..

Eva: Jeg tror vi kan vende en del af hele denne situation mod regeringen. hvis ikke man er lærer eller kommende lærer, tror jeg det er svært at forstå, hvilken situation lærer er i idag.
De store ord i øjeblikket er bl.a. rummelighed og individuel fokusering. Og ved min gud, hvor ville jeg ønske at vi kunne gennemføre det, som vi ønsker det i folkeskolen. Desværre er den kære Bertel ofte ude med en hård tone i medierne omkring vores børns fremtid i skolen. DESVÆRRE er situationen en anden i folkeskolen. Der bliver skåret ned og pålagt lærerne en masse ekstra arbejde, som vi skal lave (som fx elevplaner). Jeg er absolut for elevplaner m.m., men vi får ikke den ekstra tid til det. Elevplanerne er ved lov og det er kun godt, men desværre kan det kun gå ud over en ting: Tiden vi har i klasserne og til børnene.

På Aalborg seminarium er der utrolig stor fokus på pædagogik, så det er bestemt ikke fordi det ikke indgår i uddannelsen.

Mht "rundbordsbørn": selvfølgelig skal børn lære at der argumenteres for og imod, og det er jeg også selv stor tilhænger af. Når det så er sagt, så er det utrolig opslidende med de børn, der konstant tror alting er til forhandling. Vi står som lærere og dermed dem der styrer tropperne og nogle ting er altså bare ikke til forhandling. Vi er styret af en folkeskole lov, der dikterer, hvad børnene skal lære og på hvilken tid de skal lære det.

Det bliver denne korte bemærkning, da vi er på vej til lægen med Tristan. Men vender gerne tilbage til denne spændende diskussion :)
Igen vil jeg bare sige: Tror man skal være lærer for at forstå dilemmaet. Og det er jo heller ikke kun i folkeskolen den er gal. generelt i samfunder skaber "rundbordsbørn" problemer. Manglende autoritetsbevidsthed m.v., kan blive konsekvensen af al al for meget rundbordspædagogik.

Knus
Rikke