Voldelig far, hvad havde i gjort? eller valgt at gøre? :/

Henriette22 skriver:

jeg sys virkelig det lyder så rigtigt det du siger!!

Men er jeg en god mor hvis jeg beslutter på den måde at mit barn ikke skal have lov at kende sin far?

jeg forstår dig godt... det er jo heller ikke sikkert han vil gøre barnet noget som helst... jeg tror jeg havde ventet til barnet var født, og så taget stilling.... det er også en stor omvæltning for faderen og det er klart at han ikke føler han kan tage stilling før han ved hvad det betyder...

men jeg synes helt sikkert at din nuværende kæreste skal gå ind i rollen som far i hverdagen... den første lange tid kan bio-far ikke få ret meget samvær uanset hvad... og han skal selvfølgelig opføre sig ordentligt

Henriette22 skriver:

jeg sys virkelig det lyder så rigtigt det du siger!!

Men er jeg en god mor hvis jeg beslutter på den måde at mit barn ikke skal have lov at kende sin far?

Ja du er en god mor der forsøger at beskytte sit barn. Du skriver han har siddet inde for vold og at han har smadret hele lejligheden da du fortalte at du ville beholde barnet og at han ville sparke dig i maven, efterfølgende smed han en hjelm i ryggen på dig så du kom på skadestuen. Sådan en mand ville jeg ikke have at mit barn skulle møde.

Ni-ko-li-ne skriver:

jeg forstår dig godt... det er jo heller ikke sikkert han vil gøre barnet noget som helst... jeg tror jeg havde ventet til barnet var født, og så taget stilling.... det er også en stor omvæltning for faderen og det er klart at han ikke føler han kan tage stilling før han ved hvad det betyder...

men jeg synes helt sikkert at din nuværende kæreste skal gå ind i rollen som far i hverdagen... den første lange tid kan bio-far ikke få ret meget samvær uanset hvad... og han skal selvfølgelig opføre sig ordentligt

Tusind tak !!

Jeg tror lidt vi har samme holdning. er helt sikker på min kæreste også kommer til at få den rolle i hverdagen. fortjener han. og barnet fortjener at blive elsket fra start som min kæreste gør.

tusind tak fordi du gav dig tid

merethe skriver:

Ja du er en god mor der forsøger at beskytte sit barn. Du skriver han har siddet inde for vold og at han har smadret hele lejligheden da du fortalte at du ville beholde barnet og at han ville sparke dig i maven, efterfølgende smed han en hjelm i ryggen på dig så du kom på skadestuen. Sådan en mand ville jeg ikke have at mit barn skulle møde.

NEJ VEL??

føler virkelig også mit barn fortjener det bedste og når det blir født tror jeg også jeg vil have en meget stærkere holdning til det her end jeg har nu.

lige nu tuder man jo over ingenting pga hormonor. ligner mig ikk :')

Men tror også det ender med jeg faktisk tænker sådan. mit barn skal omgås folk som elsker det fra start og som er kærlige i mit barns omgivelser <3

Henriette22 skriver:

Tusind tak !!

Jeg tror lidt vi har samme holdning. er helt sikker på min kæreste også kommer til at få den rolle i hverdagen. fortjener han. og barnet fortjener at blive elsket fra start som min kæreste gør.

tusind tak fordi du gav dig tid

velbekomme... det er en svær situation at stå i....

det ville bare være synd hvis i tager en forhastet beslutning nu hvor i er så usikre osv... og det er jo rimeligt afgørende for det lille barns liv:0)

Ni-ko-li-ne skriver:

velbekomme... det er en svær situation at stå i....

det ville bare være synd hvis i tager en forhastet beslutning nu hvor i er så usikre osv... og det er jo rimeligt afgørende for det lille barns liv:0)

Kan kun give dig ret

Jeg blev gravid selvom jeg var på p-piller. så det har ikke været planlagt. jeg er meget imod abort. jeg overvejede det for min daværende kærestes skyld da han ikke selv ville have det. men hver gang jeg tænkte at jeg ville gøre det for hans skyld kunne jeg alligevel ikke få mig selv til det. den dag i dag har jeg virkelig IKKE fortrudt det. jeg glæder mig meget til den lille guldklump kommer til verden og vil gøre alt for han/hun får det godt. derfor valgte jeg at sige til min daværende kæreste at jeg ville flytte i et rækkehus jeg har fundet med have osv til som ville være perfekt for barnet når det kommer og hvis han ville være en del af det måtte han gerne flytte med mig. det ville han slet ikke acceptere og begyndte at smadre hele lejligheden og truede med han ville sparke mig i maven. smed en motorcykelhjelm i ryggen på mig og bare gik amok så jeg endte på skadestuen. Jeg har ikke set ham siden og bor i mit lille rækkehus nu. han har skrevet nogen gange at han savner mig og undskylder sin opførsel. han blir ved med at skifte mening med om han vil være der for barnet eller ej. det er simpelthen bare såå hårdt.

hvis det stod til at jeg skulle gå efter MINE behov så skulle han ALDRIG have mulighed for at være der for barnet men for barnets skyld så er det jo vigtigt at barnet kender til sin biologiske far. Hvad mener i??

Nu har jeg så fået en ny kæreste, som ikke lige var noget jeg havde regnet med. han er gået ind i det her 110 % og har taget min graviditet / Barnet til sig som faktisk var det hans eget. han tager med til scanninger og går meget op i at han nu har købt familiebil og solgt sin lille sportsvogn så der er plads til mere end bare lige to pers. og en indkøbspose. han er den der er der om natten til at massere mig når jeg har ondt. han er den der køre hvert øjeblik når jeg har lyst til de mest mærkelig ting. han er den der nusser om min mave og kysser den. jeg føler han allerede har været der meget mere end den biologiske far nogen sinde kommer til :/ <3 Han er flyttet ind hos mig for nylig og det hele går lidt stærkt. Hvad synes i om det?

Vil meget gerne høre jeres meninger og holdninger til min historie hvis i vil bruge lidt tid på det. på forhånd tak !!

Hej med dig

Jeg har læst din historie men undrer mig meget over hvorfor din kæreste reagerer som han gør fordi du vil flytte i rækkehus og give dit barn en ordentlig opvækst...  Det hænger jo slet ikke sammen i min verden, er du sikker på at der ikke er mere til den historie som bunder i hans ageren?

Undskyld hvis dette lyder lidt nedladende, det er ikke meningen - men jeg tænker højt og får lyst til at spørge

Udfra det du skriver kan jeg sagtens forstå dig men fakta er, at statsforvaltningen nok ikke vil nægte ham, at se sit barn hvis han ønsker det - de ser jo bort fra hvad han måtte have gjort imod dig og forkuserer på "barnets tarv". De vil til enhver tid mene, at barnet har ret til samvær med far indtil han beviser det modsatte. Sådan ser den virkelige verden desværre ud...

Jeg ville ikke lade en voldelig biologisk far være sammen med barnet. Det tror jeg ikke er barnets tarv. Når barnet bliver stort, og selv spørger og måske føler trang til at møde sin far, ja, så kan han komme ind i billedet, men jeg ville ikke lade at lille barn være sammen med en der kan finde på at opføre sig sådan som du beskriver.

qp skriver:

Hej med dig

Jeg har læst din historie men undrer mig meget over hvorfor din kæreste reagerer som han gør fordi du vil flytte i rækkehus og give dit barn en ordentlig opvækst...  Det hænger jo slet ikke sammen i min verden, er du sikker på at der ikke er mere til den historie som bunder i hans ageren?

Undskyld hvis dette lyder lidt nedladende, det er ikke meningen - men jeg tænker højt og får lyst til at spørge

Udfra det du skriver kan jeg sagtens forstå dig men fakta er, at statsforvaltningen nok ikke vil nægte ham, at se sit barn hvis han ønsker det - de ser jo bort fra hvad han måtte have gjort imod dig og forkuserer på "barnets tarv". De vil til enhver tid mene, at barnet har ret til samvær med far indtil han beviser det modsatte. Sådan ser den virkelige verden desværre ud...

Du må meget gerne tænke højt og spørge løs.

Han har en hjerneskade fra da han blev født pga hans mor fik tæsk. det gør at han handler inden at tænke.

da han fik at vide jeg var gravid var ikke derfor han reagerede sådan. det var først da jeg sagde jeg ville flytte han gik helt amok. han har undskyldt bagefter på beskeder som jeg har gemt i tilfælde af jeg får brug for det senere hen og hvor han indrømmer alt det han havde gjort mod mig uden der var grund til det.

men der ligger faktisk ikke mere bag denne historie end det her. :/

Du må meget gerne tænke højt og spørge løs.

Han har en hjerneskade fra da han blev født pga hans mor fik tæsk. det gør at han handler inden at tænke.

da han fik at vide jeg var gravid var ikke derfor han reagerede sådan. det var først da jeg sagde jeg ville flytte han gik helt amok. han har undskyldt bagefter på beskeder som jeg har gemt i tilfælde af jeg får brug for det senere hen og hvor han indrømmer alt det han havde gjort mod mig uden der var grund til det.

men der ligger faktisk ikke mere bag denne historie end det her. :/

Okay, ja det forklarer en del Tak for svaret...

Når du skriver han har en hjerneskade ville jeg ikke mene, at det var hensigtsmæssigt at han er alene med dit barn - så det er helt klart til din fordel hvis du får en indkaldelse til statsforvaltningen Tænk ikke så meget over det, jeg er sikker på det nok skal løse sig i sidste ende... det ville aldrig være forsvarligt, at efterlade et barn hos en mand med hjerneskade.