Problemer med xkæreste og hans kæreste...

Mumto3 : Uha, jeg har os tit tænkt som dig, når kællingen kommer op i mig!! ( ja ikke for at kalde dig en kælling, håber du forstår hvad jeg mener )

Men en stor del af grunden til at jeg indtil videre har forsøgt at kæmpe kampen for at få faren ind i billedet er at faren netop selv, ikke har haft en far, og ikke mindst, at jeg vil kunne sige at JEG har gjort alt hvad jeg kunne for at få det til at fungere...

Men nu gider jeg ikke mere, jeg hverken kan eller vil tvinge ham, og min søn skal os nok få et skønt og dejligt liv, med eller uden sin bio-far... Men ville da ønske at faren ville gro sig et par nosser og komme ind i kampen!

Har endnu ikke bestemt mig for hvornår faren skal have besked om sin søns fødsel, har bestemt mig for at tage beslutningen til den tid.. Men igen, vil bare SÅ gerne gøre det bedste for min søn, at jeg sætter mig selv til side, men ja, min søn er nok bedøvende ligeglad om hans far kom 5 minutter efter fødslen, eller 5 dage efter...

Min frygt er jo også at kæresten vil gå ind og tale dårligt om mig til min søn... Hun kender mig slet ikke, den eneste gang hun har mødt mig var en sen nat hun prøvede at smadre mine vinduer og døre, fordi hun ville ind i mit hjem, fordi hun kunne høre hendes kæreste (på det tidspunkt xkæreste) var her...

N&J : Jeg tror ærligt talt at han vil nægte, eller rettere at hun vil nægte ham, at komme på hospitalet for at se sin søn, hvis hun ikke må komme med ind på stuen!  Tror desværre også at de vil forsøge at sætte mig i det dårlige lys - ved derved at sige at jeg nægter ham at se hans søn (fordi jeg ikke vil have kæresten med) Det hele er simpelthen så langt ude... Svært at forholde sig til og tro på at de virkelig kan opføre sig som de gør... Men ikke desto mindre, så ér det sådan de opfører sig...

Da jeg opdagede at jeg var gravid kontaktede jeg min kommune, netop fordi jeg har en diagnose, så ringede simpelthen til dem og spurgte om der var nogen jeg skulle kontakte når jeg nu var gravid og med diagnose, hihi, de undrede sig en del på kommunen, for dét havde de godt nok ikke prøvet før, men fik da at vide at hvis der var nogen der var bekymrede over at jeg var gravid, og om jeg ku tage mig af barnet ville kommunen få en indberetning, fra JM og læge osv... Og hverken JM eller læge eller andre har kontaktet dem. Jeg har tilgengæld selv bedt kommunen om at jeg gerne vil have en aflastnings familie - da jeg ikke har familie i nærheden der lige kan tage over, hvis jeg trænger til søvn, eller lignende, og mine nærmeste veninder har selv børn op over begge ører... Men ifm at jeg har bedt om aflastning har kommunen indhentet en masse papirer på mig, fine papirer hvor der står en masse gode ting om mig, og familie sagsbehandleren siger hun slet ikke er i tvivl om at jeg bliver en god mor, og siger også at ringer min x eller hans kæreste ind, jamen så skal hun nok tage en sludder med dem om det, og bagefter en snak med mig, men igen, at hun ingen tvivl har om hvorvidt jeg bliver en god mor  Så jeg har papirerne i orden, for er slet ikke i tvivl om at jeg bliver hevet i statsamtet med en masse beskyldninger...

Bebsen skriver:

Yrsa : Kan godt se jeg fik formuleret mig lidt forkert mht samvær, det er bestemt ikke fordi jeg vil holde far og søn fra hinanden, overhovedet!! Det ér jo hans søn og jeg håber inderligt de vil få et godt og tæt forhold til hinanden...

Men er i tvivl om helt fra starten, altså mens han er under ½- 1 år, hvor meget han skal have ham selv... Hvad ville du/I synes? For vil jo netop gerne at de kan få et godt forhold, og kunne da sikkert også godt selv bruge noget aflastning og tid til mig selv...

Og du har helt ret, ift den nye kæreste, så lukker jeg af... Det kan ikke betale sig for mig at diskutere eller skændes med hende... Hun kommer til at være i min søns liv, og det er også fint, men synes stadig at diverse aftaler osv om min søn, skal laves med hans far, og ikke hende...

Det ér jo netop os hans søn, og os derfor det p....r mig af, at han ikke selv kan tage beslutninger og ansvar, men at kæresten absolut skal ind og have medbestemmelse...

Knusser

Mens din søn er helt spæd er det vidst noget med at han ikke kan have ham selv.. og så trapper man det op til samvær på nogle timer og så videre.. ?

Bebsen skriver:

Mumto3 : Uha, jeg har os tit tænkt som dig, når kællingen kommer op i mig!! ( ja ikke for at kalde dig en kælling, håber du forstår hvad jeg mener )

Men en stor del af grunden til at jeg indtil videre har forsøgt at kæmpe kampen for at få faren ind i billedet er at faren netop selv, ikke har haft en far, og ikke mindst, at jeg vil kunne sige at JEG har gjort alt hvad jeg kunne for at få det til at fungere...

Men nu gider jeg ikke mere, jeg hverken kan eller vil tvinge ham, og min søn skal os nok få et skønt og dejligt liv, med eller uden sin bio-far... Men ville da ønske at faren ville gro sig et par nosser og komme ind i kampen!

Har endnu ikke bestemt mig for hvornår faren skal have besked om sin søns fødsel, har bestemt mig for at tage beslutningen til den tid.. Men igen, vil bare SÅ gerne gøre det bedste for min søn, at jeg sætter mig selv til side, men ja, min søn er nok bedøvende ligeglad om hans far kom 5 minutter efter fødslen, eller 5 dage efter...

Min frygt er jo også at kæresten vil gå ind og tale dårligt om mig til min søn... Hun kender mig slet ikke, den eneste gang hun har mødt mig var en sen nat hun prøvede at smadre mine vinduer og døre, fordi hun ville ind i mit hjem, fordi hun kunne høre hendes kæreste (på det tidspunkt xkæreste) var her...

 

N&J : Jeg tror ærligt talt at han vil nægte, eller rettere at hun vil nægte ham, at komme på hospitalet for at se sin søn, hvis hun ikke må komme med ind på stuen!  Tror desværre også at de vil forsøge at sætte mig i det dårlige lys - ved derved at sige at jeg nægter ham at se hans søn (fordi jeg ikke vil have kæresten med) Det hele er simpelthen så langt ude... Svært at forholde sig til og tro på at de virkelig kan opføre sig som de gør... Men ikke desto mindre, så ér det sådan de opfører sig...

Da jeg opdagede at jeg var gravid kontaktede jeg min kommune, netop fordi jeg har en diagnose, så ringede simpelthen til dem og spurgte om der var nogen jeg skulle kontakte når jeg nu var gravid og med diagnose, hihi, de undrede sig en del på kommunen, for dét havde de godt nok ikke prøvet før, men fik da at vide at hvis der var nogen der var bekymrede over at jeg var gravid, og om jeg ku tage mig af barnet ville kommunen få en indberetning, fra JM og læge osv... Og hverken JM eller læge eller andre har kontaktet dem. Jeg har tilgengæld selv bedt kommunen om at jeg gerne vil have en aflastnings familie - da jeg ikke har familie i nærheden der lige kan tage over, hvis jeg trænger til søvn, eller lignende, og mine nærmeste veninder har selv børn op over begge ører... Men ifm at jeg har bedt om aflastning har kommunen indhentet en masse papirer på mig, fine papirer hvor der står en masse gode ting om mig, og familie sagsbehandleren siger hun slet ikke er i tvivl om at jeg bliver en god mor, og siger også at ringer min x eller hans kæreste ind, jamen så skal hun nok tage en sludder med dem om det, og bagefter en snak med mig, men igen, at hun ingen tvivl har om hvorvidt jeg bliver en god mor  Så jeg har papirerne i orden, for er slet ikke i tvivl om at jeg bliver hevet i statsamtet med en masse beskyldninger...

 

Jeg kan huske fra en anden bruger herinde.. som havde problemer med X'ens nye kæreste som mente at børnene skulle kalde hende for mor osv. og der endte det med at statsamtet besluttede at hun ikke måtte være tilstede under samvær.

hvis det var mig så ville jeg bare sige at han kunne komme og se hans søn hvis det var men at hun intet havde at gøre på din stue.. og hvis hun så forbyder ham det jamen så er det jo hans problem at han ikke kan nosse sig lidt sammen!

Louise : Så vidt jeg kan forstå på statsamtet, som jeg har haft kontakt med flere gange allerede, så kan jeg "holde" min søn hjemme indtil han er 2 år... Det overvejer jeg da egentligt til dels også at gøre, men synes os at faren skal have en chance for at lære sin søn at kende, og tror ikke det ville være naturligt for faren at sku lære ham at kende, i mit hjem... Og hans nye kæreste vil uden tvivl stille sig på bagbenene over det... For jeg vil som udgangspunkt ikke have hende ind i mit hjem. Senere vil hun jo blive en del af min søns liv, det er fint nok, men hun skal ikke komme i mit hjem og tro hun skal lege familie, med MIT barn... No no...

Men tror os det ender med at jeg giver ham besked x antal tid efter fødslen, men at han må komme alene, for jeg vil næppe kunne overskue os at glo på hende...

Har som sagt allerede haft kontakt med statsamtet, hvor de foreslog en konflikt mægling mellem os forældre, og det ender det nok med (de ville desværre ikke starte op inden fødslen), og tror i det hele taget at alt og alle aftaler kommer til at foregå igennem statsamtet, for når vores samarbejde allerede nu er så dårligt, hvordan bliver det så ikke når prinsen ér født

Jeg vil starte med at få den fulde forældremyndighed, også må han søge om at få del i den, hvis han vil, men selv min JM og familie sagsbehandler siger jeg ikke skal sige til ham at han kan søge om at få del i den...

Er bare så ked af og ærgelig over at det skal være på den her måde Havde virkelig troet vi ville være voksne nok til KUN at ville det bedste for vores søn, men nej... 

Bebsen skriver:

Louise : Så vidt jeg kan forstå på statsamtet, som jeg har haft kontakt med flere gange allerede, så kan jeg "holde" min søn hjemme indtil han er 2 år... Det overvejer jeg da egentligt til dels også at gøre, men synes os at faren skal have en chance for at lære sin søn at kende, og tror ikke det ville være naturligt for faren at sku lære ham at kende, i mit hjem... Og hans nye kæreste vil uden tvivl stille sig på bagbenene over det... For jeg vil som udgangspunkt ikke have hende ind i mit hjem. Senere vil hun jo blive en del af min søns liv, det er fint nok, men hun skal ikke komme i mit hjem og tro hun skal lege familie, med MIT barn... No no...

Men tror os det ender med at jeg giver ham besked x antal tid efter fødslen, men at han må komme alene, for jeg vil næppe kunne overskue os at glo på hende...

Har som sagt allerede haft kontakt med statsamtet, hvor de foreslog en konflikt mægling mellem os forældre, og det ender det nok med (de ville desværre ikke starte op inden fødslen), og tror i det hele taget at alt og alle aftaler kommer til at foregå igennem statsamtet, for når vores samarbejde allerede nu er så dårligt, hvordan bliver det så ikke når prinsen ér født

Jeg vil starte med at få den fulde forældremyndighed, også må han søge om at få del i den, hvis han vil, men selv min JM og familie sagsbehandler siger jeg ikke skal sige til ham at han kan søge om at få del i den...

Er bare så ked af og ærgelig over at det skal være på den her måde Havde virkelig troet vi ville være voksne nok til KUN at ville det bedste for vores søn, men nej... 

kan fuldt ud forstå dig.. !

men med hensyn til det med at holde ham hjemme i de 2 første år, det ville jeg gøre og så lade faderen komme på bnesøg hos dig indtil at han lissom har bevist at han vil barnet..

og så kunne i derefter fx lave en aftale om at i måske mødtes ude i byen nogle timer og så stille trappede op til at han havde barnet selv i nogle timer, en dag - weekend evt. men selvf kun hvis han jo viser interesse i barnet?

N&J skriver:

Jeg ville også sende en sms når du havde født, men også skrive at han selvfølgelig er velkommen til at se sin søn og du selvfølgelig håber han vil det, men at du ovenpå så stor en hændelse kun kan overkomme at han komme ind på stuen (hun er da mere end velkommen til at vente på gangen, men DU skal kunne bestemme hvem der kommer ind på den stue og hvem der ikke gør), jeg var blevet dybt tosset ovenpå sådan en omgang jeg var igennem hvis min datters far var troppet op med sin kæreste, og hun forventede at komme med ind på stuen..

Mht samværd så ville jeg fortælle ham at han kan rette henvendelse til statsamtet i betragtning af hvad hans kæreste efter sigende skulle have sagt om dig og med din psykiatriske bagrund i tankerne, så tror jeg det er bedst at du kører alt efter reglerne og på skrift (så du kan dokumenter, hvis de på nogen måde skulle finde på at fortælle at de ikke mener du kan tage vare på barnet) så er du i hvert fald på den sikre side, men selvfølgelig skal han have lov til at se barnet, for det er i barnets bedste.. 

Fuldstændig enig her. Igennem systemet og få alt på skrift, for hvis de går går til myndighederne og siger du ikke kan tage vare på din søn (for måske at få fuld forældremyndighed over ham, som hun vil have..)

Nyd du bare din graviditet, og lad vær med at kontakte ham eller noget, når du så har født, send en sms og det er det.
Så er det op til ham, hvis han vil se den lille må han troppe op og alene(!) besøge dig på stuen og så ellers føre det igennem statsamtet. For må indrømme at det slet ikke lyder til at han gider jeres lille søn

Du får lige et stort for den situation er ikke spor rar.

Nyd din søn og som du selv skriver, brug ikke alt den energi på faderen / din eks. Ind imellem er det bedre ikke at prøve at finde noget det ikke er der. Hvis han ikke er interesseret i jeres søn, er der ingen grund til at prøve at finde den. I mine øre lyder det mere som om hun presser ham, fordi hun vil have en lille familie, og dermed have din søn som deres søn..

louise4060 skriver:

kan fuldt ud forstå dig.. !

men med hensyn til det med at holde ham hjemme i de 2 første år, det ville jeg gøre og så lade faderen komme på bnesøg hos dig indtil at han lissom har bevist at han vil barnet..

og så kunne i derefter fx lave en aftale om at i måske mødtes ude i byen nogle timer og så stille trappede op til at han havde barnet selv i nogle timer, en dag - weekend evt. men selvf kun hvis han jo viser interesse i barnet?

Super idé du her bliver foreslået!

Anna-jonas skriver:

Lige mine ord........

Ønsker dig alt mulig held og lykke.

Ja er helt enig og så lige huske på at på fødegangen bestemmer du altså hvem der må besøge dig

Altså jeg bliver helt ked af det, når du fortæller sådan om den kæreste der. Du har altså ret til at sige HUN IKKE SKAL MED PÅ HOSPITALET! Og du kan også sige at når han skal have samvær med bettefisen, så foregår det ved dig og UDEN hende. Kunne du ikke lægge en føler ud ved statsamtet for lige at få oplyst dine rettigheder ift din ekskæreste og hvordan samvær skal foregå. Synes simpelthen ikke det kan være rigtigt at hende kæresten der skla have lov til at blande sig i noget som helst!

Uh bliver helt gal ved tanken om at hun bare tromler løs! Men igen, cadeau til dig for at DU i det mindste opfører dig som et voksent menneske. Hun virker til at opføre sig lidt umodent. Men kan da godt forstå hun er lidt bitter når hun fik katten og du blev gravid, he he

Knus - og skriv endelig igen hvis vi skal komme med flere input, det er det vi alle er her for!

Tusind tak alle sammen, for jeres søde, kloge og opmuntrende ord

Louise: Det er også lidt sådan jeg tænker, at han må jo bevise at han vil vores søn... For det er helt sikkert kun det modsatte han indtil videre har bevist... For selvom bebsen stadig "kun" er i maven, så hører eller ser jeg jo intet til ham, havde da håbet på noget støtte, selvom vi ikke er kærester...  Altså, han kan jo ikke engang hilse på mig den ene gang vi har mødt hinanden, så udover det ene "møde", har jeg ikke set ham i næsten 12 uger Men super idé med at trappe deres samvær op, alt efter hvilken interesse han ender med at vise...  Skulle desværre ikke undre mig om han tilsidst opgiver sin søn, fordi jeg ikke bare vil sende ham på weekend det første lange stykke tid...   Fatter simpelthen ikke han kan være så ligeglad med sit barn

LN_mor, du har helt ret, jeg er os efterhånden der at alt må blive kørt igennem statsamtet, for jeg hverken kan eller vil, samarbejde på vilkår de stiller... Og selv når jeg så strækker mig (langt, synes jeg selv), og siger ja til at mødes med dem begge, dog sammen med min bedste veninde, som desuden skal med til fødslen, jamen så holder han bare med at skrive tilbage... Jamen så KAN jeg sgi ikke gøre mere...

Synes desværre os at det virker til at han ikke vil vores søn, men i mine øjne er det jo bare FULDSTÆNDIGT ufatteligt... 

Men ja, tror os at jeg vil give ham besked om at nu er prinsen født og at han er velkommen til at komme alene og se sin søn... Som det indtil videre er gået, vil han nok nægte at komme, og sige at det er mig der ikke samarbejder, fordi jeg ikke vil have hans kæreste med... Men synes virkelig at grænsen er nået for hvad jeg vil finde mig i...

Tror du har helt ret i at hun bare vil skabe sig sin egen familie, med MIN søn... Men sådan leger jeg altså ikke! Synes hun gør det umuligt for mig at samarbejde ordentligt, når jeg ved hvad det er for nogle ting hun går og siger om mig, for så vidt jeg kan forstå, jamen så er det ikke min søns far der går og siger en masse snavs, det er hende... Men at han så lader hende sige alle de ting, det ja...

Kirle : Sådan er det vel også på patient hotellet? at jeg selv 100% selv bestemmer hvem der må komme på besøg?

Charlotte : Tro mig, jeg bliver os bare rigtigt ked af at hun er sådan, og mener at hun kan tillade sig det For er egentligt ikke i tvivl om at faren og jeg sagtens ku finde ud af en fornuftig ordning og ku snakke ordentligt sammen, hvis det ikke var fordi at kæresten åbenbart er magtsyg og jaloux... Men jeg kan da godt forstå at hun er jaloux, han har jo allerede én gang forladt hende til fordel for mig, så ku vel gøre det igen, men for dælen, det er jo ikke det det drejer sig om for mig, det drejer sig kun om at jeg vil gøre det bedste for vores søn, men det forstår hun åbenbart ikke... De fleste beskeder, da vi skrev sammen tidligere, drejede sig slet ikke om vores søn, det var kæresten der igen og igen og igen blev nævnt... Jeg prøvede jo igen og igen at sige at det her ikk drejede sig om hende, men fik hele tiden svar a´la at "nu er han kæreste med hende også er hun os en del af det"...

Hehe, jeg kan da os sagtens forstå at hun er bitter over at hun fik kat og jeg en bebs, (synes faktisk det er lidt morsomt) men at hun virkelig vil destruere og ødelægge så  meget for far, mor og søn, det er helt uden for min forståelse...

Tror jeg vil ringe til statsamtet imorgen og forhøre mig om mine rettigheder til at sige nej til hende, men ja til faren... For jeg synes os der må være grænser for hvor meget jeg SKAL finde mig i, fra hendes side... Og synes hun gør det umuligt for mig at samarbejde neutralt, og lukke hende indenfor, når hun opfører sig som hun gør...

Og tak, men jeg ér jo nødt til at opføre mig som den voksne, da jeg jo åbenbart er den eneste der ér voksen... Synes de begge opfører sig meget umodent og uansvarligt... Og ja, jeg kender jo ikke hende, men jeg forstår ikke at HAN kan opføre sig sådan... Altså, det r jo hans søn for faen... Han har jo allerede bevist at kærligheden ikke altid holder, men det her vil altid være hans søn!!

Igen tak til jer alle, selvom jeg ikke kender jer, så betyder det UTROLIGT meget at få vendt tankerne og få hørt andres meninger <3