Ja da!!! Og 3 sønner også være lykken.
Men HA HA HA.... Hvor jeg da kan nikke genkendende til det. Vores sønner er 6, 10 og 12 år. Og det var "flot" at få en søn, som første barn....
Og lige efter blev jeg så gravid igen. Og det var jo self en pige.... Næhh det var jo en dreng mere. Det var ligefrem synd for os. Men med kun 2 børn, havde vi jo åbenbart en chance mere...
Efter 4 år blev jeg gravid igen og nu måtte ppigen jo komme. Men øv hvor ærgeligt, det var sgu dreng nr 3!!! Og så var chancerne bare slut. Desværre du blev ikke den lykkelige vinder af en pige. For DET er jo bare noget HELT særligt for en mor.
Alt dette her var self skrevet, som andre folk sagde og tænkte. For jeg er sååå yderst tilfreds med mine 3 drenge. Kan jo ikke lyve om, at jeg gerne ville have haft et barn af det modsatte køn. Men sådan tror jeg egentlig også pigemødre har det.
Vi valgte at vi ikke ville have flere, men jeg er da ved at kaste op over folks kommentare om bestemte køn. Selv min far, kom med kommentare, som for ham, var yderste venlige og betænksomme.
Mine drenge er brødre .... Brødre sgu... Og i mine øjne kan man ikke blive tættere... De er hinandens bedste venner OG fjender. Jeg føler mig heldig over at kunne give mine drenge søakende også ligefrem brødre. Jeg ved intet om at have pigebørn og om søstre er ligeså tæt osv. Men mine drenge har et særligt forhold. Et forhold, jeg som mor skal gøre mig fortjent til at blive lukket ind i.
Mine drenge er ligetil, stærke og følsomme. De forguder mig på en måde, som en møg-stor fisker gør, når han får tattooveret MOR på sin overarm. Jeg ved hvor jeg har dem, for de er bare som de er. De er ikke psykisk udspekulateret ell har tendens til at stoppe med at tale til en i flere timer pga man ikke er enige med dem. De er ligetil. Og hvor er jeg facineret over hver deres alder, væremåde, tanker og det venskab de har til hinanden. Et sådan broderskab kan jeg kune være dybt facineret og misundelig over.
VH Kloster
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld