Jeg er i skrivende stund noget rystet. Jeg er nødt til at lige at få luft for mine frustrationer.
* Ifølge regeringens påtænkte spareplan skal familier med typisk mere end 2 børn altså betale...... (læs: få frataget en stor del af børnefamilieydelsen)...argh hvor jeg bliver gal. Derudover skal vi også betale mere skat....og institutionerne er snart ubetalelige - her i kommunen ligger en vuggestueplads på ca. 3700, og en sfoplads på 1975 kr. Det er altså mange penge.
Hvor laver man egentlig sådan en uretfærdig ordning. Hvis man har 2 mindre børn, så vil man få samme BFY som familien med de 4, 5 eller 6 børn.
Jeg forstår det ikke. Det er jo immervæk dyrere med flere børn. Så hvorfor har man dog ikke istedet nedsat beløbet pr. barn generelt, så alle fik lov at betale lidt. Men uden loft, så det ikke rammer det enkelte barn.
Det virker meget ugennemtænkt (og måske også sådan lidt P.Kjærsgård-agtigt, fordi det selvfølgelig rammer mange udlændingefamilier som har kultur for at få flere børn end gennemsnitsdanskeren. Men hun glemmer bare at hun også rammer alle os andre som gerne får flere børn end gennemsnittet - både fordi vi selvfølgelig ønsker det, men også fordi det er samfundsmæssigt fornuftigt.)
Generationen som nu skal godte sig med lækre efterlønsordninger (hvorfor er der ikke rørt ved den?) vil få et problem, for det er nemlig mine små unger, som om ca. 15-20 år måske vil være uddannet til SoSU-hjælpere/assistenter, læger osv., og skal hjælpe dem i livet, når de ikke længere selv kan. Men der vil ikke være nok hænder....tingene hænger altså sammen.
Men mon ikke at den kommende generation nu bliver lidt mindre efter regeringens påtænkte spareplan............jeg synes at der er meget fokus på de lediges vilkår, hvor man også vil spare - fagforeningerne står på nakken af hinanden for at ytre sig og gøre noget for at stoppe spareplanen.....og det er jo godt....men:
Hvem står frem for mange-børnsfamilierne?
Jeg er dybt skuffet - jeg ved der skal spares, men jeg bryder mig ikke om at grupper udpensles til at betale gildet. Jeg synes til gengælde at alle grupper kunne spæde til ---- med alle børnefamilier, ledige, skatteyderere og efterlønsordninger, nedsatte ministerlønninger osv osv.
Arrggghhh....så fik jeg lige luft.
Anmeld