Hej,
Jeg ved ik hvor meget hjælp det er, men jeg vil gerne fortælle dig om mine følelser i forbindelse med min fødsel af Noah.
Jeg er SUPER glad for at have født vaginalt. Jeg synes virkelig at hele processen med veer, pressen og så få den lille op på maven er helt ubeskrivelig fantastisk (ja faktisk også veerne :))
Jo for satan det gjorde møg-ondt, men 2 sekunder efter du har fået din baby op på maven, så er det helt glemt.
Selvom jeg sprang rigtig meget, fordi Noah blev hevet ud med sugekop til sidst fordi hans hjerteslag faldt meget, og at han havde armet over hovedet, så synes jeg stadig at det var hele oplevelsen værd.
Og når jeg snakker med min familie om det, så er jeg virkelig stolt - og det er faktisk det jeg er mest stolt af at jeg nogensiden har præsteret - at føde mit barn.
(Både min mor, moster, faster, og fætres koner har alle født ved enten AKS eller PKS, så jeg er den eneste der har født selv)
Selvom jeg vidste at jeg ville springe så meget igen, så havde jeg uden tvilv gjort det igen - det skal opleves hvis det er muligt.
Håber du træffer en beslutning som du bliver glad for - og lad endeligt ik jordemoder presse dig til noget du inderinde ik vil.
Knus
Mette
Anmeld
