Jeg ville jo til hver en tid vælge labrador (formel 1). Det er sådan én vi har nu, og det er bare en god hund. - I øvrigt er det jo sådan én, Ivfer og hendes familie lige har fået hjem.
Nixon (ja det hedder vores) er trænet i lydighed og til jagt, og det er han ret god til, selvom det ikke bliver holdt ved lige så ofte som før. Derudover er han glad for/tålmodig med børn, og selvom han er en aktiv hund, så behøves han ikke aktiveres hele tiden.
Han runderer i øvrigt altid, når Sofie sover ude i barnevognen, og så giver han os "besked" ved den mindste bevægelse fra vognen. Så til pokker med den stjernedyre babyalarm.
Racen har en størrelse, så man kan tumle med den uden at den går i stykker, men samtidig er den ikke så stor, at den bare fylder det hele.
Det er helt klart den race, vi vil holde fast i. Den passer både til mandens jagt, mit ønske om en hund i de mørke timer på landet og så familiehygge.
Jeg kender ikke noget til løvehunden (anede ikke, at der er en race, der hedder sådan) men udfra din beskrivelse lyder den til at være et godt valg.
Findes der ikke nogle hundeklubber på nettet, hvor du kan komme i kontakt med folk, der har erfaring med racen?
- Helle
Anmeld