Overreagerede jeg??

N&J skriver:

jamen der er vi også helt enige, men der er et par stykker der mente at barnet (milla-victoria) kunne have taget psykisk skade, eller det var i hvert fald sådan det blev udlagt, og der mener jeg bare at det a<t man en gang mister besindelsen ikke som sådan kan gøre skade på barnet, der er i så fald langt flere ting som forældre kan gøre eller undlade at gøre som kan have langt større konsekvendser for barnets udvikling.. men vi er enige i at Pernille i denne situation overreagerede... jeg vil bare ikke sidde og sige at jeg ikke selv kan stå i en ligende situation om nogle år.. (det var mere det jeg mente med indlægget, foreslog også at hun skulle indrømme sin fejl og snakke om det)

Der hvor jeg bliver lidt nervøs er at ts spørger om hun overreagerede for kan hun ikke se det selv, så kan det jo ske igen og igen og det tror jeg virkelig ikke på er sundt for et barn..

Men altså, jeg vil være den første til at række min hånd op og sige ja til at jeg har reageret på måder der virkelig ikke var gode for mine unger-....men det vigtige er jo at lære af sine fejl, netop så ikke de skader børnene...

Knus..

Milla-Victoria's mor skriver:

Jeg kan simpelthen ikke finde ud af om jeg skal have dårlig samvittighed, og om jeg overreagerede??

Kunne godt bruge en udefra sets øjne.

Min 2-årige datter og jeg sidder i sofaen og hygger. Vi sidder og leger med en App. på min Iphone jeg har hentet til os. Da jeg så ligger telefonen væk og vil have hende med ind på værelset, begynder hun at skrige helt vildt.

Jeg prøver at få hende til at slappe af igen. Pludselig begynder hun at skrige at hun vil have en kiks, derpå slik og chips. Hvilket hun selvfølgelig får et nej til.

Så hun går endnu mere amok. I et desperat forsøg på at få hende til at lade være med at skrige, så hysterisk, begynder jeg også at skrige.

Hun skriger lad være, og så er det hun vender sig imod mig og stikker mig en lussing så det basker......

Jeg er blevet slået som barn, og det sidder rigtigt dybt i mig. Så har forsøgt at lære min datter at være yderst kærlig. Så det at få sådan et klask i hovedet stak mig helt i hjertet.

Min reaktion var at råbe ved al mine lungers kraft. Jeg skældte hende voldsom ud. Da hun rakte armene op efter mig, tog jeg hende, og satte hende ind på værelset!!

derpå forlod jeg rummet, og satte døren på klem (helt som  jeg plejer at gøre, når hun gør noget der ikke er sød).

Da jeg er gået ud, går jeg helt ud i køkkenet hvor hun ikke kan høre mig, og sparker til tingene der ligger omkring. Jeg var satme gal.

Da hun nogenlunde er stoppet, går jeg ind og dasker til døren. Og råber lidt igen. Det ender med at hun kommer over og puster, der hvor et lille aftryk af hendes fem flade fingre sidder.

Jeg håber lidt at det har "skræmt" hende fra nogensinde at daske igen.

Men alligevel kan jeg ikke finde ud af om jeg overreagerede!

Hvordan ville i takle situationen, hvis det var jer selv der fik et dask!??

Hun har ALDRIG været slem på den måde, nogensinde. Så jeg var/er stadig meget overrasket.

Knus Pernille

Jeg gjorde nøjagtigt det samme engang hvor min datter slog mig i hovedet....

Det skal siges at hun var hysterisk i forvejen, og jeg satte mig ned tog hende på skødet og sang for hende for at få hende til at falde til ro... Hun kæmpede bravt for at komme fri men jeg holdt ved hende... og ja det endte med at jeg fik en på kassen... Og ja så fik hun et regulært møgfald og fik lov til at høre at jeg var tosset... Men jeg slog ikke igen...

BetteFis skriver:

Jeg gjorde nøjagtigt det samme engang hvor min datter slog mig i hovedet....

Det skal siges at hun var hysterisk i forvejen, og jeg satte mig ned tog hende på skødet og sang for hende for at få hende til at falde til ro... Hun kæmpede bravt for at komme fri men jeg holdt ved hende... og ja det endte med at jeg fik en på kassen... Og ja så fik hun et regulært møgfald og fik lov til at høre at jeg var tosset... Men jeg slog ikke igen...

Hvorfor holdt du hende fast??

Hold da helt op. Jeg mener så sandelig du overreagerede, og voldsomt. Syntes ikke man skal skrige af sine børn og rende rundt og sparke til ting i vrede. Det sender da helt sikkert et forkert signal! Og at du ignorere en 3-årig der rækker armene på fordi hun bliver bange for dit råberi er også groft! Tænk hvor alene og bange hun må have følt sig? Mor er blevet til Hulken...

Yrsa skriver:

 

Der hvor jeg bliver lidt nervøs er at ts spørger om hun overreagerede for kan hun ikke se det selv, så kan det jo ske igen og igen og det tror jeg virkelig ikke på er sundt for et barn..

Men altså, jeg vil være den første til at række min hånd op og sige ja til at jeg har reageret på måder der virkelig ikke var gode for mine unger-....men det vigtige er jo at lære af sine fejl, netop så ikke de skader børnene...

Knus..

Altså jeg tænker så at når Pernille spørger, så er det nok også fordi hun indest inde godt kan mærke det ikke var den mest hensigsmæssige måde, men måske manglede forslag til hvordan man så ellers kunne have reageret... men det var nu mere fordi flere havde skrevet det som om at Milla-Victoria havde taget skade af at hun var blevet råbt af denne ene gang, og det var mere det jeg reagerede på.. 

N&J skriver:

Altså jeg tænker så at når Pernille spørger, så er det nok også fordi hun indest inde godt kan mærke det ikke var den mest hensigsmæssige måde, men måske manglede forslag til hvordan man så ellers kunne have reageret... men det var nu mere fordi flere havde skrevet det som om at Milla-Victoria havde taget skade af at hun var blevet råbt af denne ene gang, og det var mere det jeg reagerede på.. 

Helt enig... sådan tænkte jeg også og skrev også...

Så er vi jo enige...

Knus og god aften...

Jeg synes også du overreagerede. Men når det så er sagt, så er ingen perfekte og jeg kunne forestille mig, hvor dårligt du har det over det lige nu. Hun har helt sikkert ikke taget skade og elsker dig lige så højt som før. Og du er stadigvæk en god mor. Som helt sikkert vil tænke sig om en anden gang 

Knus Tulle

Mor til David skriver:

 

Hvorfor holdt du hende fast??

for at få hende til at blive siddende... 

BetteFis skriver:

for at få hende til at blive siddende... 

Yrsa skriver:

Ja, for pokker...du overreagerede....at råbe af børn skader på samme måde som at slå dem, og måske endda værre hvis man kører det langt ude og straffer hende igen og igen.

At hun slår dig er noget alle børn på et tidspunkt prøver at gøre, der er ikke en masse tanker bag dem og de har ikke oplevelser at bygge på. Men du kunne have taget hendes hånd og sagt at man ikke må slå, helt roligt forklaret at det gør ondt på dig og så sagt til hende roligt at du godt kan forstå at hun kunne spise slik og guf men det kan hun ikke få.

Jeg får det rigtig skidt af at læse den måde du har været på og at du har dårlige oplevelser omkring det at slå og blive slået gør jo virkelig at su skal tænke før du reagerer...netop for det ikke er barnet i dig der handler.

Alle mødre har gjort og opført sig over for deres børn på en måde de fortryder....og som ikke er ok. Når du mærker efter indeni dig, kan du se ikke mærke og se at din handling her er langt ud over hvad et lille barn kan forstå og skal behandles på.?

Men man må lære af sine fejl...kram din datter en masse og fortæl hende at du gjorde noget dumt og sig undskyld til hende...det ville jeg gøre hvis det var mig.

Jeg skriver ikke for at slå dig i hovedet og håber heller ikke du opfatter det sådan...men altså, den måde du har behandlet dit barn på, det er bare ikke ok...og jeg kan ikke skrive at det er ok, nu du spørger hvad vi mener.

Måske du skulle arbejde med de oplevelser du har med dig så du ikke bringer noget videre til din uskyldige datter...

Knus til dig...