Øv - jeg har lige lavet bringe/hente til Jesse

Hej Marie ;-) og alle jer andre, Jeg tror også mere at det er mig som lider under at være væk fra Jesse. Han elsker at være i dp, så det er ikke der "problemet" er. Det er nok at jeg hellere vil være hjemme sammen med min lille skat. (L) Og som jeg også skrev da jeg startede tråden, så er jeg godt klar over at det ikke er så slemt som hos andre. Det er nok mere det at jeg er vant til at have mindst éen fridag om ugen, og nu skal jeg afsted hver eneste dag :'( Jeg mindes stadig den første dag han skulle afsted. Selvom jeg ikke kunne klare at gå hjemme på barsel mere, ja så var det alligevel hårdt at skulle aflevere ham. Men han var også kun 7 mdr dengang. Hilsen Jeanne

jeg sidder lidt og tænker aarghh ?! når i syntes det er et hårdt program i har, for så er vores da helt ude i skoven. Vitus bliver afleveret kl 6.30 (i teorien, men kæreste er ikke altid god til at komme ud af døren om morgenen, men det syntes jeg jo bare er dejligt, for så ved jeg de trisser rundt derhjemme og hygger) og så henter jeg ham mellem 15 og 16 alt efter hvordan trafikken er, og det er hver dag.
Men jeg tænker også lidt at fra 12-15 da sover han og han sover som regel også en time om formiddagen.

Men altså 6.30 - 15.00 (16.00) det er sgu da en latterlig lang dag for sådan en stump. men når vi begge har omkring en times kørsel til arbejde så kan vi bare ikke rigtig gøre det så meget anderledes. :(

Jeg vælger at abonnere på Maries indlæg :)) Vi må prøve at lade være med at dunke os selv i hovedet med dårlig samvittighed, tænke på at vores unger er glade for at lege med de andre i institutionen og så sørge for at være nogle nærværende forældre i de timer, det er muligt :D
Knus fra Tina

Det er vel atid svært at være meget væk fra det barn vi har valgt at få og elsker.

Men jeg vælger at tro, at det er det bedste for Andrea at være i institution:D. Her får hun mulighed for at være sammen med mange andre dejlige unger, som jo også er vigtigt - vi kan jo ikke give hende det samvær hun har med de andre unger. Vi sørger for at være der for hende i de timer vi har med hende i hverdagen, og nyder weekenderne, hvor vi jo får lov til at være mere sammen med hende.

Andrea er afsted hver dag fra 07.00 til 15.30-16, så hun har også lange dage, men vi kan mærke på hende, at hun elsker det. Selv de dage hun er syg eller i weekenden kommer hun ind med støvler, jakke og hue, for at fortælle os, at det altså er NU hun skal afsted. (selvom klokken er 04.45, og mor og far prøver at få 5 min. mere under dynerne>( )

Så det er nok vores egen lyst til at være sammen med ungerne, der giver den dårlige samvittighed. På mange måder, ville det jo være optimalt at gå hjemme, og have masser af unger i nabolaget der kan lege sammen. Men så igen....hvad med ens egne ambitioner? Det er vel det klassiske dillema i et moderne samfund!

UH, det blev vist langt:S, men tråden rammer jo også rigtig godt.

Knus
Dorte

Jeg VED at min lille mand har det bedst hjemme hos mig, så længe han er så lille...men sådan kan det desværre bare ikke være og måske derfor jeg synes hans rimelig korte dage stadig er for lange.:'( Det optimale i min verden, er at børn(mine børn) først kommer ud når de skal i børnehave og så ellers kun er der korte dage, men sådan kan det bare ikke være her. Har gået hjemme mange år med de store, men nu er økonomien ikke til det, så bettemanden må "lide" under det. Knus Eva..