Jeg har det på samme måde, som de fleste andre. Som Maria er jeg ikke helt sikker på, at min familie er komplet. Som Anja og Tut, tror jeg heller ikke, min krop kan klare en graviditet mere. Desuden er jeg egenligt heller ikke spor skruk og har heller aldrig været det. Men jeg har edder brodereme elsket de små grisebassemusespædbørner, når de er kommet ud til mig og jeg har svært ved at forestille mig, at de skal blive store, uden at jeg kan have en sidste én at klamre mig til, mens jeg gyser over, at de store går rundt ude i verden uden mig og laver store ting.
Desuden er det også for vildt at sige ALDRIG mere. Altid rarere at holde mulighederne åbne... Men jeg kan virkelig ikke forestille mig, at jeg nogensinde vil være gravid igen. UF, hvor jeg hader at være gravid. Al den frygt og rædsel for, om barnet er ok og al den kvalme og immobilitet. Det er selvfølgelig det hele værd, men... Bare man kunne få én leveret, båret og født af en anden. SÅ skulle vi helt sikkert have én til. Når de to andre var blefri, vel at mærke.
Knus Birgitte - sluddervorn.
Anmeld