Knust

Alexis skriver:

Tak søde, nej jeg er selv meget forvirret og virkelig skuffet. Synes ikke det er fair oven på alt det vi har været igennem. Endelig et grønt lys, en flot sædprøve og mig i top, og så melder han sådan noget ud nu!!!!

Jeg fatter ingenting, det er ikke fordi vi ikke har talt om det løbende, men havde da min mistanke til om han overhoved ville i behandling lige nu, pga. de ting han har sagt og gjort... desværre fik jeg ret. Nu må jeg finde ud af hvordan jeg vil forholde mig til det. Lige nu er jeg bare "fed up"...

det kan jeg godt forstå at du er  Det er bare så træls når man føler sig svigtet og skuffet...det er lige som om, en lille del af ens flamme slukkes....sådan har jeg i hvert fald selv oplevet en del skuffelser igennem livet

Jeg håber at han kommer på andre tanker, ellers så send ham til Mors, så skal jeg nok sørge for at han kommer det

Mega kram og knus til dig

LotteGabriella skriver:

det kan jeg godt forstå at du er  Det er bare så træls når man føler sig svigtet og skuffet...det er lige som om, en lille del af ens flamme slukkes....sådan har jeg i hvert fald selv oplevet en del skuffelser igennem livet

Jeg håber at han kommer på andre tanker, ellers så send ham til Mors, så skal jeg nok sørge for at han kommer det

Mega kram og knus til dig

Argh fik slet ik svaret på dit svar i frustrationen. Utroligt nok har manden boet på Mors i en periode, så desværre tror jeg ikke det er metoden.. ØV

Nu håber jeg mens ikke kommer, og hvis det gør, at manden så er med på at give behandling et forsøg. Har ihvertfald tænkt mig at prikke til ham. Og selv om det måske er lidt blåøjet af mig.

Synes stadig det er mega hårdt...

Uanset hvad han gennemgår følelsesmæssigt, så synes jeg det er en meget forkert udmelding fra hans side, hvis han stadig elsker dig og ønsker at I skal have et barn sammen! Jeg kan slet ikke forestille mig hvor forfærdeligt det må føles at have ventet SÅ længe og prøvet og prøvet og ønsket sig det SÅ inderligt, og så endelig få grønt lys, hvorefter ens kæreste melder ud, at han ikke vil i behandling alligevel! Men jeg kan forestille mig at det ikke er til at bære - OVERHOVEDET!!! Det gør mig SÅ ondt på dine vegne og jeg håber virkelig, at han ombestemmer sig meget hurtigt. Du kan jo ikke holde tila t gå i uvished og ikke ane hvornår og om han vil prøve igen  Stakkels dig

Ansemusen skriver:

Uanset hvad han gennemgår følelsesmæssigt, så synes jeg det er en meget forkert udmelding fra hans side, hvis han stadig elsker dig og ønsker at I skal have et barn sammen! Jeg kan slet ikke forestille mig hvor forfærdeligt det må føles at have ventet SÅ længe og prøvet og prøvet og ønsket sig det SÅ inderligt, og så endelig få grønt lys, hvorefter ens kæreste melder ud, at han ikke vil i behandling alligevel! Men jeg kan forestille mig at det ikke er til at bære - OVERHOVEDET!!! Det gør mig SÅ ondt på dine vegne og jeg håber virkelig, at han ombestemmer sig meget hurtigt. Du kan jo ikke holde tila t gå i uvished og ikke ane hvornår og om han vil prøve igen  Stakkels dig

Nej det er godt nok noget af en rutchetur og det kræver ufattelige kræfter af mig ikke at blive helt skør og umulig pga. det.

Nu kom min mens så i dag, så nu må jeg se om jeg kan få talt ham til fornuft.

Overvejer at sige jeg vil starte på hormoner, men at vi prøver naturligt. Måske er det blot lidt ekstra hormoner jeg har brug for... Og så skal han jo ikke gøre mere end han plejer, hvis det er turen ind til klinikken som stresser ham...

I don´t know. Er ret ked af det hele pt...

Hårdt at den man elsker mest, er den som sætter stolen for døren som allerede står på klem...

kan sagtens forstå du føler dig svigtet, kan ahn da slet ikke være bekendt, jeg var blevet tosset. Du har helt ret det burde også være hans ønske, har man sagt A må man også sige B, ja hvorfor gå igennem en masse, for pludselig at hoppe fra, og så efter alle de test.

sender stort kram og håber i finder en løsning

Maja84 skriver:

kan sagtens forstå du føler dig svigtet, kan ahn da slet ikke være bekendt, jeg var blevet tosset. Du har helt ret det burde også være hans ønske, har man sagt A må man også sige B, ja hvorfor gå igennem en masse, for pludselig at hoppe fra, og så efter alle de test.

sender stort kram og håber i finder en løsning

Præcis... Det nu ik fordi han slet ikke vil på sigt, bare ikke lige nu. Men derfor sårer det mig jo stadig.

Men nu ser det ud til, at et kompromis er i hus. Hvis klinikken vil sige ja til det, så overvejer jeg stærkt at høre dem, om jeg kan starte på hormoner, og så at vi prøver med "hjemmearbejde" til en start.

Der kan jo sagtens gå lidt tid før jeg får den rigtige mængde.Det kan så heller ikke være en stor mængde hormoner jeg skal have, for har ÆL, så det er nok mest for at styre ÆL de vil give mig det... nu må vi se... Jeg skal også lige være sikker på, at jeg synes det er værd med hormoner når det "kun" kan blive med hjemmearbejde til en start..

Alexis skriver:

Præcis... Det nu ik fordi han slet ikke vil på sigt, bare ikke lige nu. Men derfor sårer det mig jo stadig.

Men nu ser det ud til, at et kompromis er i hus. Hvis klinikken vil sige ja til det, så overvejer jeg stærkt at høre dem, om jeg kan starte på hormoner, og så at vi prøver med "hjemmearbejde" til en start.

Der kan jo sagtens gå lidt tid før jeg får den rigtige mængde.Det kan så heller ikke være en stor mængde hormoner jeg skal have, for har ÆL, så det er nok mest for at styre ÆL de vil give mig det... nu må vi se... Jeg skal også lige være sikker på, at jeg synes det er værd med hormoner når det "kun" kan blive med hjemmearbejde til en start..

Jeg tror, det er vigtigt at det er et fælles projekt med behandling. Hvis du skal køre singleløb og være den eneste, som stiller krop til behandling, så er det da dybt useriøst. Synes kæresten skal tage sig alvorlig sammen - ellers skal du overveje om I to overhoved skal sætte børn i verden sammen (nu).

Det lyder måske hårdt, men behandling er ikke egnet til halvt engagement. Det er jo fair nok, at han fortryder og ikke vil endnu. Alle har ret til at sige fra. Du er så også i din fulde ret til at finde ud af, om du gider ham mere. At påtvinge ham behandling ved at du kun tager hormoner bliver en tikkende bombe er jeg bange for. Du har brug for opbakning. Hvis lægerne midt i hormonbehandling vurderer, at de gerne vil ha' din kærestes sæd oprenset og inseminere dig. Forestil dig hvor frustrerende det er, at måtte sige nej til det - og hvor useriøst det virker.

Ja du kender jo nok min holdning efterhånden Jeg synes helt sikkeret du skal tage hensyn til din kæreste og acceptere at mænd altså nogle gange er anderledes end os kvinder - ligemeget hvor meget vi ønskede det anderledes. Det ER altså en rigtig skræmmende process for en mand at starte på og det virker RIIGTIG uoverskueligt pludselig at indse at man ikke kan opnå den der lykkelige upser hvor den bare pludselig var der.

Det er selvfølgelig på ingen måde optimalt at starte ud på den måde med en halv-hjertet behandling, men, man skal jo huske på at tage det i små skridt og hvis det er hvad det kræver for at få ham til at vænne sig til tanken og indse at de næste små skridt ikke er så store som han føler det.

Tænk engang at sidde tilbage og være gået fra den mand man elsker overalt på jorden fordi man akkurat ville starte den helt rigtige behandling NU .... Det er den mand du elsker, det er den mand du vil have børn i og det hedder altså i medgang og modgang og det betyder man nogle gange bliver såret og nogle gange ikke er enige, men så må man finde en mellemvej og ikke bare give op.

Alexis skriver:

Præcis... Det nu ik fordi han slet ikke vil på sigt, bare ikke lige nu. Men derfor sårer det mig jo stadig.

Men nu ser det ud til, at et kompromis er i hus. Hvis klinikken vil sige ja til det, så overvejer jeg stærkt at høre dem, om jeg kan starte på hormoner, og så at vi prøver med "hjemmearbejde" til en start.

Der kan jo sagtens gå lidt tid før jeg får den rigtige mængde.Det kan så heller ikke være en stor mængde hormoner jeg skal have, for har ÆL, så det er nok mest for at styre ÆL de vil give mig det... nu må vi se... Jeg skal også lige være sikker på, at jeg synes det er værd med hormoner når det "kun" kan blive med hjemmearbejde til en start..

måske han føler der går lidt af hans manddom,hvis i skal ahve hjælp til det ??? men ja kan være han bare skal have det lidt i bidder måske

håber ihvertfald det bedste, og det snart lykkedes for jer