Knust

Hej - Bare et kort pip herfra.... Jeg har ikke læst hvad de andre skriver...

Måske du skal give din mand lidt tid? Han har det garanteret lige så hårdt som dig..han har (måske?) bare en anden måde at vise det på? Han skal måske igennem en proces for det tager unægtelig (måske?) en hel masse af hans mandighed at I skal have hjælp.

Du kan selv mærke med dig selv hvad det bedste er du kan gøre for JER.

Om du skal tvinge ham til at krænge sine følelser ud for dig, tvinges til at gå med uden sine følelser, eller han skal have lov til at gå lidt i hi med sine følelser og have lidt ro?

Jeg har før haft stort held med at give manden ro til at fordøje sine følelser (også de stressede som det er under barnløshedsbehandlingen) og det gjorde at han kom ud på den anden side med mere overskud og gå-på-mod end mig.

Held og lykke med det! Jeg håber I finder ud af det sammen. Giv plads til ham - og brug siden her til at rase ud... Vi skal nok være der.

C.

Først og fremmest skal du have et stort

Ingen tvivl om at du er såret og ked af det over din kærestes udmelding - det ville jeg også være.

Måske har din kæreste ikke været klar over, at hans udmelding ville såre og skuffe dig, som det har gjort. 

En af udfordringerne som par, når man er i barnløshedsbehandling er at forstå hinanden - og også at give plads til hinanden - for hvis ikke parforholdet er der, er grundlaget for at skabe en familie, der heller ikke - og det er rigtig svært - og især synes jeg ofte, at det - i hvert fald for mit vedkommende - bliver til en ulige argumentation, for det er jo mig, der skal gå det hele igennem og manden skal jo "blot levere en sædprøve".

Jeg fandt ud af, at netop den udtalelse sårede min mand rigtig meget, for det fik ham til at føle som "en donor" i stedet for en ligeværdig del af det fælles ønske om et barn.

Jeg håber, at I finder en løsning, som I begge har det godt med og krydser fingre for, at jeres fælles ønske snart bliver opfyldt.

Stort

Alexis skriver:

Jeg ved ikke hvornår han så vil... Ved han vist heller ikke selv. Havde selv været lidt i tvivl om jeg ville i behandling nu, men da jeg så fik min mens. 4-5 dage for tidligt, kunne jeg bare mærke at jeg var 100% parat. Og så melder han ud med sådan en besked.

Jeg begynder sgu at tvivle på, hvad han vil. Ved ikke om det er en fair eller reel tanke, men føler mig virkelig alene med ønsket lige nu. Kan ikke forstå, hvorfor det kan være så svært for ham, at aflevere en sædprøve en gang i måneden. Jeg skal jo ligesom klare resten... Også derfor jeg bare har lyst til at kaste håndklædet i ringen, når jeg ikke føler at han vil, eller gider gøre en indsats. Jeg er fandme bare indebrændt, gal og virkelig ked af det lige nu...

Det kan jeg virkelig godt forstå. Synes også det er en lidt underlig reaktion han har fået.. for hvis det virkelig er dig han vil have børn med så vil han vel også aflevere den prøve 1 gang om månden, ville jeg mene er self bare min personlige holdning

Har lige snakket med manden herhjemme om det og han siger han presset til at få børn, måske er det gået op for ham at det er en større ting end han først forventede!? Der ryger noget af ens frihed som han siger.

Hvor har du altså bare min dybeste medfølelse... Jeg kan virkelig godt forstå at det er en mavepuster at din kæreste har ændret mening ang. behandling...

Tænker lidt på om det mon ikke er fordi at han inderst inde er helt vildt bange? Måsker er han jo slet slet ikke lige så godt inde i alt det behandling som du er... Kan det være en riiiigtig god og laaaang snak mon ville kunne ændre hans syn på det lidt?

eller også skal han bare have tid... Det ER jo en kæmpe beslutning... men det resultat som gerne skulle komme ud af behandlingen er bare så meget større end alt andet...

Tænker også at der er en smule uretfærdig at du så bare sidder her nu med en tom følelse indeni, men samtidig kan du ikke rigtig gøre noget ved det... jeg ville også have været brudt helt sammen hvis min kæreste havde givet mig den melding lige pludselig... i har jo begge vidst længe at i snart skulle starte op...

Brug os ALT hvad du vil til at lukke dine følelser ud her det næste stykke tid.. det tror jeg vil være godt for dig...

Uh synes helt det er svært at skrive noget... vil jo SÅ gerne trøste dig og sige at alting nok skal gå... men mit bedste råd er at i virkelig sætter jer ned og får det snakket igennem...

Sender dig et kæmpe stort kram og håber at det hele vil løse sig snarest muligt!

Tusind tak for de mange svar, knus og kram.

Stemningen er lidt tynget herhjemme, for jeg trænger til at tænke... ikke så meget andet....

Synes pigerne har sagt alle de kloge ord, så ville bare lige give min medfølelse...

Jeg er sikker på i nok skal få tænkt jer til det rigtige - håber bare at i også tænker sammen...

Jeg blive godt nok også blive ked af det og skuffet! Hvad skulle alt det I har været i gennem så til for....?

Af min smukke alexis ... Tænker så meget på dig de her dage og føler virkelig med dig. Det bliver en hård omgang at få samlet tankerne sammen, samlet kræfter igen og fundet ud af hvad det næste skridt er.

Jeg synes helt sikkert du skal få snakket med ham om hvordan du har det og forklare ham om behandling på en lidt mindre skræmmende måde og så se hvad han siger. Forklare ham at i jo kan gå de næste 2 år uden at blive gravide måske istedet for at tage et par måneder i behandling. Det er helt sikkert værre for forholdet at gå i uvished.

Udover det tror jeg helt sikkert, som jeg også har skrevet til dig, at han er rigtig bange. Jeg tror han er bange for det ikke lykkes, at du skal have en masse hormoner, hvordan du så bliver, hvad hans venner vil tænke om at i er i behandling. Der er rigtig mange ting der rammer en mand og de er virkelig meget længere tid om at vænne sig til tanken.

Du er den eneste der ved hvad den rigtige løsning er for dig søde og husk jeg er her ligemeget hvad du tænker eller beslutter. Sig til hvis vi skal mødes en af de nærmeste dage og få luftet lidt for tankerne.

Det er ikke en rar situation at stå i. Når man læser lignende historier rundt omkring på de forskellige fora, så er der en rød tråd, der går igennem - nemlig at barnløshedsbehandling ikke er for tøsedrenge, og at det tærer på begge parter - men derudover er der en meget stor del af parrene, der oplever, at de glider fra hinanden i forløbet, og faktisk en overraskende stor del, der er utro eller åbent melder ud, at de har fundet en anden, det er som oftest manden, der har været ude og kigge andre steder, og det kommer altid som et chok for kvinden, som jo selvfølgelig troede, at man var helt enige om vilkårene for behandlingen. Måske I skulle overveje, om det var tid til parterapi eller anden hjælp? Håber, at I finder ud af det...

Alexis skriver:

Synes heller ikke han kan være det bekendt. Og samtidig farer tankerne omkring, at rumme hans ønske, og respektere det han vil også rundt i mig. Synes det er mega hårdt.

Jeg har sagt til ham, at jeg er utrolig skuffet....

Ja jeg må indrømme at jeg slet ikke kan forstå at han vil sætte det hele i stå lige pludselig, slet ikke når han ved hvordan du har det.....øv synes at han er rigtig dum...ville ønske at jeg kunne banke noget fornuft ind i ham

Endnu engang et kæmpe kram til dig