Knust

Vi har kæmpet i 17 mdr. og har været gennem udredning siden november 2009. Endelig blev vi henvist til klinik, og kan få hjælp. Og så vil manden ikke lige nu....

Han synes det vil stresse ham for meget oven i hans andre projkter... Men PB baby burde jo være vores begges primære projekt, som ikke tilsidesættes af andre ting.

Jeg forstår ikke hvorfor jeg skulle igennem så mange tests, prøver og en ufattelig lang ventetid, til endelig at få mulighed for hjælp, og så vil manden ikke.

Måske er jeg unfair, jeg ved det ikke... Men lige nu er jeg bare virkelig virkelig skuffet over ham, og har bare lyst at kaste håndklædet i ringen. Orker ikke at vente mere. Har ik gjort andet i halvandet år...Føler mig virkelig svigtet

Åh nej dog, jeg kan virkelig godt forstå du føler et stort svigt fra hans side.

Hvornår vil han så?! Det vil jo nok være en stressende periode ligemeget hvornår den ligger.. for begge parter vel at mærke.

Jeg håber i finder en løsning og du må fortælle ham hvor ondt det gør på dig når han giver sådan en udmelding efter alt det i lige har været igennem.

Jeg sender dig en masse tanker og et kæmpe trøste

Chalala85 skriver:

Åh nej dog, jeg kan virkelig godt forstå du føler et stort svigt fra hans side.

Hvornår vil han så?! Det vil jo nok være en stressende periode ligemeget hvornår den ligger.. for begge parter vel at mærke.

Jeg håber i finder en løsning og du må fortælle ham hvor ondt det gør på dig når han giver sådan en udmelding efter alt det i lige har været igennem.

Jeg sender dig en masse tanker og et kæmpe trøste

Jeg ved ikke hvornår han så vil... Ved han vist heller ikke selv. Havde selv været lidt i tvivl om jeg ville i behandling nu, men da jeg så fik min mens. 4-5 dage for tidligt, kunne jeg bare mærke at jeg var 100% parat. Og så melder han ud med sådan en besked.

Jeg begynder sgu at tvivle på, hvad han vil. Ved ikke om det er en fair eller reel tanke, men føler mig virkelig alene med ønsket lige nu. Kan ikke forstå, hvorfor det kan være så svært for ham, at aflevere en sædprøve en gang i måneden. Jeg skal jo ligesom klare resten... Også derfor jeg bare har lyst til at kaste håndklædet i ringen, når jeg ikke føler at han vil, eller gider gøre en indsats. Jeg er fandme bare indebrændt, gal og virkelig ked af det lige nu...

ååh for den da Det synes jeg sgu ærligt ikke at han kan være bekendt Det er noget der har fyldt så meget i jeres liv og noget som I har ventet på sålænge...det burde da også være en lettelse for ham at i endelig kan få hjælp!!!

Har du fortalt ham hvordan du føler inden i?? For han skal da helt sikkert vide at han virkelig har såret og skuffet dig!!!

Jeg sender dig en masse kram og knus og håber at I finder ud af det

Det er jeg virkelig ked af at høre.

Har han endegyldigt sagt at han ikke vil være med lige nu? Eller er det stadig til overvejelse? Tænker at han måske har fået kolde fødder, nu er det I har ønsket så tæt på, at det måske er svært at forholde sig til for ham?

Håber det bedste for dig!

Metha.

LotteGabriella skriver:

ååh for den da Det synes jeg sgu ærligt ikke at han kan være bekendt Det er noget der har fyldt så meget i jeres liv og noget som I har ventet på sålænge...det burde da også være en lettelse for ham at i endelig kan få hjælp!!!

Har du fortalt ham hvordan du føler inden i?? For han skal da helt sikkert vide at han virkelig har såret og skuffet dig!!!

Jeg sender dig en masse kram og knus og håber at I finder ud af det

Synes heller ikke han kan være det bekendt. Og samtidig farer tankerne omkring, at rumme hans ønske, og respektere det han vil også rundt i mig. Synes det er mega hårdt.

Jeg har sagt til ham, at jeg er utrolig skuffet....

Metchen skriver:

Det er jeg virkelig ked af at høre.

Har han endegyldigt sagt at han ikke vil være med lige nu? Eller er det stadig til overvejelse? Tænker at han måske har fået kolde fødder, nu er det I har ønsket så tæt på, at det måske er svært at forholde sig til for ham?

Håber det bedste for dig!

Metha.

Han vil ikke lige nu...det er endegyldigt. Jeg blev sgu bare så ked af det, og føler mig svigtet af min aller nærmeste.

Synes vi har ventet længe nok, og kan da ikke lade være med at blive i tvivl om, hvad han vil når han kommer med sådan en melding.

Orker bare ikke at blive såret mere. Synes de mange negative tests har været nok, og nu det her... Ved slet ik hvad jeg skal stille op...

Jeg synes lige du skal fortælle ham at det han byder dig og sig selv er at i skal alle tests igennem igen... Sådan er lovgivningen... Det skulle vi også... Og at han er tarvelig... Det er bare ikke ok... Jeres forhold og barn burde komme først... Ellers ved jeg ikke hvor meget han er værd at samle på...

Du fortjener bare så meget bedre... Du er sådan en dejlig kvinde...

KNUS OG KÆMPE KRAMMER LENE

Alexis skriver:

Han vil ikke lige nu...det er endegyldigt. Jeg blev sgu bare så ked af det, og føler mig svigtet af min aller nærmeste.

Synes vi har ventet længe nok, og kan da ikke lade være med at blive i tvivl om, hvad han vil når han kommer med sådan en melding.

Orker bare ikke at blive såret mere. Synes de mange negative tests har været nok, og nu det her... Ved slet ik hvad jeg skal stille op...

Åh nej, hvor er det altså bare trist.

Bliver helt ked af det på dine vegne, du får lige et fra mig af.

Kan godt se at det må have været en lang kamp, og at det gør ondt i hjertet at blive stemt ned når der endelig er lys for enden af tunnelen.

Jeg håber så meget for dig, at tingene løser sig, og at han kommer på andre tanker.

Kram Metha, der krydser fingre alt hvad jeg kan for dig.

Alexis skriver:

Vi har kæmpet i 17 mdr. og har været gennem udredning siden november 2009. Endelig blev vi henvist til klinik, og kan få hjælp. Og så vil manden ikke lige nu....

Han synes det vil stresse ham for meget oven i hans andre projkter... Men PB baby burde jo være vores begges primære projekt, som ikke tilsidesættes af andre ting.

Jeg forstår ikke hvorfor jeg skulle igennem så mange tests, prøver og en ufattelig lang ventetid, til endelig at få mulighed for hjælp, og så vil manden ikke.

Måske er jeg unfair, jeg ved det ikke... Men lige nu er jeg bare virkelig virkelig skuffet over ham, og har bare lyst at kaste håndklædet i ringen. Orker ikke at vente mere. Har ik gjort andet i halvandet år...Føler mig virkelig svigtet

Øv!!! Hvad vil han så - om et år, om to år, aldrig? Hvorfor stresser det ham mere at arbejde videre på det i har gjort i 1½ år end at gøre dig ked af det og måske risikere at ødelægge noget vigtigt i jeres forhold?

Selvfølgelig skal det at få et barn være noget man bliver enige om, og han har lige så meget ret til at sige fra som du har. Men jeg forstår så bare ikke hvorfor han er gået med til det i 1½ år og siger fra nu?