Endelig har jeg taget springet og valgt at blive hjemmegående med mine 2 buller basser på 4 og 1 år.
En stor beslutning, men vigtig. Den store trivedes vanvittig dårligt i børnehave efter han fik en lillebror og jeg forstod simpelthen ikke hvad det egentlig handlede om... Men det har vi fået rettet op på.
Klart det påvirker økonomien, men samværet med ungerne når de er små er jo guld.
Jeg er nok en slags modstander af børnefabrikkerne. Synes bare ikke det er optimalt for børn at blive afleveret - ikke engang i børnehave.
Har været så træt af at høre om sociale kompetencer og alt det de lærer i børnehaven, når der ikke engang er tid til at hjælpe en dreng på 3 år med at spise madpakke...
Og fordi han ikke ville i børnehave og var meget ked af at blive afleveret handlede det nok om at søskende jalousi og problemer hjemme.
Det handlede sådan set bare om at han ikke ville være i børnehave og savnede sin mor. Slut prut.
Jeg er så glad for at gå hjemme med rollingerne og overvejer at få nr 3.
Alligevel kan det være svært helt at gennemskue hvordan man praktisk skal få det hele til at hænge sammen. Jeg er meget alene med ungerne pga min mands arbejdstider.
Men man finder vel en rytme og bliver bedre til at planlægge ?
Jeg kunne godt tænke mig at få kontakt til andre hjemmegående og umoderne kvinder:-) Der har baby mani.
Anmeld