Hjemmegående med børn - er der nogen derude????

Jeg har fået mit 3. barn i august 2009, og jeg går nu hjemme på barsel. Vi har i familien haft overvejelser omkring, hvorvidt jeg permanent for et par år frem skal blive hjemmegående.

Både fordi jeg synes at det er rart at kunne nyde sit lille barn, men også fordi de 2 store søskende (som går i skole) kan komme direkte hjem fra skole og hygge sig.

At blive hjemmegående for en periode (eller altid) er nok noget, som mange mødre drømmer om undervejs, men er der så også nogen som tør tage valget. På trods af fordomme, økonomi og alt det, som kan "ligge" til hinder for en sådan besluning.

Jeg synes dog ikke at kunne finde andre, som har taget dette valg. Så nu spørger jeg: Er det nogen derude???? Så vil jeg rigtig gerne høre fra jer

Hilsen Mette

Ja,jeg har er hjemmegående,det har vi valgt af mange forskellige årsager.Vi lever udelukkende af min mands indkomst,da jeg jo ikke står til rådighed,men da det har været sådan i mange år,har vi heller ikke sat os for hårdt i det,og der skal altid være råd til at han evt. bliver arbejdsløs i kortere eller længere tid.

Vi er rigtig glade for det,og det passer os godt

Hvor er I bare heldige...

Jeg gik også hjemme fra jeg blev gravid med nummer to til nummer tre blev et år, omkring 5 år og jeg tror på det er noget af det bedste man kan gøre for sine unger...desværre er det ikke muligt at gå hjemme som enlig mor, men som studerende er det så tæt på som det kan blive..

Nå, men ville bare lige sige at jeg misunder jer...

Knus Eva

hejsa

jeg er på barsel, og indrømmer blankt at jeg virkelig nyder det og næsten ikke kan klare tanken om at sku tilbage på job jeg har så søgt job som dagplejemor, da økonomien ikke kan klare at jeg går hjemme uden job.

men jeg ville eeeelske det vi har 5 børn tilsammen og det ku være så skønt.

Det er også noget vi overvejer. Vi har Bastian på 4½ måned og det er planen at når min barsel er overstået, at jeg kun skal ha så lidt arbejde, så han ikke behøver at blive passet. Men det vil jo også sige at når den næste kommer, så har jeg jo nok ham på ca. 2½-3 år (sikkert med masser af gang i) samt en lille ny... det er jeg meget spændt på hvordan det skal gå... Er der nogen der har prøvet det???

Jeg tænker hvor meget jeg har haft brug for søvn så snart han sover. Men når den næste kommer, er det jo ikke sikkert de vil sove samtidig - overlever man det??? 

MetteMorTil3 skriver:

Jeg har fået mit 3. barn i august 2009, og jeg går nu hjemme på barsel. Vi har i familien haft overvejelser omkring, hvorvidt jeg permanent for et par år frem skal blive hjemmegående.

Både fordi jeg synes at det er rart at kunne nyde sit lille barn, men også fordi de 2 store søskende (som går i skole) kan komme direkte hjem fra skole og hygge sig.

At blive hjemmegående for en periode (eller altid) er nok noget, som mange mødre drømmer om undervejs, men er der så også nogen som tør tage valget. På trods af fordomme, økonomi og alt det, som kan "ligge" til hinder for en sådan besluning.

Jeg synes dog ikke at kunne finde andre, som har taget dette valg. Så nu spørger jeg: Er det nogen derude???? Så vil jeg rigtig gerne høre fra jer

Hilsen Mette

jeg bliver hjemmegående når jeg bliver gRAvid, er nok ikke jnoget der ligger fjernt da jeg selv har haft en mor som stort set var hjemmegående hele min barndom.  det at være hjemmegående har nok altid ligget som ønske hvis det var muligt, desværre er jeg på vej mod en førtidspension, men bonus og fordelen bliver så, jeg får lov at blive hjemmegående husmor, hvilket jeg ser frem til

Hej 

Jeg er også hjemmegående gennem flere år af eget valg 

Så ja der er andre der ude 

Hvor er i forskellige fra i landet ? 

Jeg er hjemmegående og elsker det. Men der er nok at se til. Jeg hjælper min mand med repræsentative opgaver, og det kan være stressende i perioder. Jeg har kkun Jonas, men vi arbejder på en mere.

Det passer rigitgt godt i vores familieliv at jeg går hjemme, da mn mand i perioder har en meget lang arbejdsdag.

Hvis du er interesseret i at skrive sammen, så send en PM. Der er dage hvor her ikke sker så meget.

Hej og tak for jeres dejlige svar. Det er rart at høre, at der er nogen som enten har de samme overvejelser, eller allerede har truffet valget.

Man kan godt føle sig lidt "Palle alene", og det er sjældent idag at man møder nogen, som har haft muligheden og lysten til at blive hjemme med barnet.

Mine overvejelser går meget på, hvad der er bedst for min datter (blandet med en iretterende tanke om hvad "folk" siger......arrrghhh.....som jo er fuldstændigt åndsvagt i og med at det jo handler om vores lille familie og hvad jeg selv føler mest for).
Jeg er ikke i tvivl om, at min lille datter vil have det dejligt ved at være hjemme. Og jeg vil have det rigtig dejligt med det også.
Jeg tror grundlæggende på, at helt små børn har det bedst hjemme hos mor med en masse tryghed og kærlighed. Selvfølgelig har de helt små også brug for legekammerater, men i et begrænset omfang, og formentlig slet ikke på det niveau, som f.eks en vuggestue byder. Men istedet mere i niveau som en legestue et par timer et par dage om ugen.
Men der er ikke mange hjemmegående i vores område, de fleste er ude og arbejde, så her bliver man lidt overladt til sig selv. Der findes en enkelt legestue, men det er noget religiøst noget i en frikirke og desuden kun en gang om uge.

Hvad gør I andre? Har I legestuer, som I er tilknyttet? Eller er I så heldige at have "ligesindede" veninder med små børn? Er det overhovedet noget som har tænkt på, da I traf jeres valg?

Måske kan jeg være heldig at nogen har kendskab til en legestue eller "legegruppe" i mit område? Så hører jeg gerne nærmere.

Håber at høre fra jer :-)

patella skriver:

Det er også noget vi overvejer. Vi har Bastian på 4½ måned og det er planen at når min barsel er overstået, at jeg kun skal ha så lidt arbejde, så han ikke behøver at blive passet. Men det vil jo også sige at når den næste kommer, så har jeg jo nok ham på ca. 2½-3 år (sikkert med masser af gang i) samt en lille ny... det er jeg meget spændt på hvordan det skal gå... Er der nogen der har prøvet det???

Jeg tænker hvor meget jeg har haft brug for søvn så snart han sover. Men når den næste kommer, er det jo ikke sikkert de vil sove samtidig - overlever man det??? 

Jeg synes ikke, at jeg er så træt med min 3. datter. Når jeg tænker tilbage hvad det hårdest med den førstefødte, fordi jeg også bruge meget energi på at lære at mor for første gang.

Som andengangsmor (2 år efter) var der da nok at se til med 2 blebørn, men jeg synes egentlig at det fungerede fint nok. Omkring middagsluren fik jeg som regel tanket lidt op energimæssigt, og så var min mand god til at hjælpe til.

Nu som 3. gangsmor ligger moderskabet nok "lidt på rygraden" - selvfølgelig skal man lige lære den ny at kende osv, men mange ting tænker jeg slet ikke over, som jeg gjorde med den første.

Og iøvrigt så have mine 2 ældste døtre haft rigtig dejlig glæde af hinanden legemæssigt - der er kun 2 år mellem dem, det kan anbefales synes jeg.