Opdatering på: "jeg er SÅ bange"

Mettemus skriver:

 

Det var da frygteligt og uretfærdigt! Sender dig en kæmpe krammer!!! Ved du hvad der går galt?

1000 tak... nej desværre sidst jeg aborterede scannede de mig og sagde at alt så fint ud.. men der skal 3. aborter til før de laver disiderede undersøgelser af livmorderen 

blomst84 skriver:

1000 tak... nej desværre sidst jeg aborterede scannede de mig og sagde at alt så fint ud.. men der skal 3. aborter til før de laver disiderede undersøgelser af livmorderen 

Puha... det lyder helt urimeligt at skulle det igennem tre gange før der "bliver gjort noget ved det". Kender godt følelsen lidt. Har haft to graviditeter uden for livmoderen og vi kan ikke få hjælp til en graviditet før det går galt 3. gang. Så kan man gå her og tænke og vente...

Men hvad tænker du - er det "bare" op på hesten igen eller har i brug for lidt tid?

Fuck, hvor frygteligt Det er jo umenneskeligt at skulle igennem det igen. Tænker på dig.

K.h. Linda

Ingen ord er gode nok i din situation.

Tænker meget på dig.

blomst84 skriver:

1000 tak for alle de støttende og meget søde ord.. det varmer virkelig   puha må ringe til lægen i morgen så jeg kan komme ind til scanning og håber alt er ude på den naturlige måde..... Det her er nok det væreste jeg har prøvet længe.... 

Øv øv hvor må det bare være en ubeskrivelig smerte for dig - jeg føler med dig og håber virkelig det lykkes jer, at fundføre en graviditet.

Når det så er sagt, så synes jeg der er noget om det Zafir skriver mht. at vente. Så vidt jeg kan læse i din tråd et dette 2 gang på 3 måneder ....

Jeg synes du bør give din krop en længere pause, for du skal tænke på at den i de sidste 3 mdr har arbejdet på højtryk både på den ene og den anden måde. Kroppen skal komme sig dertil hvor den ikke længere har noget, "at arbejde med" (i form af at danne foster eller hele) hvorefter i kan starte igen. Jeg håber du passer på dig selv og respekterer din krop nok til, at give den lidt tid  (forstå mig ret) 

Kh qp

Åhh nej da ævævæv, får tårer i øjnene,  hvor er livet bare uretfærdigt nogle gange og det er jo ikke ret længe siden sidst jeg ved hvor ondt det gør, og der er ikke noget jeg kan sige som kan lindre smerten, så vil bare sige at jeg virkelig føler med dig og sender dig et stort varmt kramhåber på det bedste for dig...

knuss Lotte

Åh nej. Det er jeg frygtelig ked af at høre.  Det er bestemt ikke retfærdigt!

Øv øv hvor må det bare være en ubeskrivelig smerte for dig - jeg føler med dig og håber virkelig det lykkes jer, at fundføre en graviditet.

Når det så er sagt, så synes jeg der er noget om det Zafir skriver mht. at vente. Så vidt jeg kan læse i din tråd et dette 2 gang på 3 måneder ....

Jeg synes du bør give din krop en længere pause, for du skal tænke på at den i de sidste 3 mdr har arbejdet på højtryk både på den ene og den anden måde. Kroppen skal komme sig dertil hvor den ikke længere har noget, "at arbejde med" (i form af at danne foster eller hele) hvorefter i kan starte igen. Jeg håber du passer på dig selv og respekterer din krop nok til, at give den lidt tid  (forstå mig ret) 

Kh qp

Da jeg aborterede fik jeg at vide at der ikke var noget fysiologisk i vejen for at man prøver igen med det samme "alt var ude". De ser gerne man venter til man har haft mens en gang af hensyn til udregning af termin! (hvilket jeg var bedøvende ligeglad med...) Så når man er klar psykisk skulle der ikke være noget i vejen for at gå i gang i gen

Mvh Linda, der ikke havde brug for at vente!

Har lige talt med lægen her til morgen og spurgte om jeg skulle holde mig i ro eller klø på igen. Hun sagde at ligeså snart mit hcg tal er 0 er kroppen 100% klar igen så det var kun op til mig selv om jeg ville prøve igen  men ja helst en mens imellem så terminen kunne udregnes, hvilket jeg også havde første gang. Hun sagde også at 2 aborter desværre var meget normalt og at man skulle abortere 3 gange i træk før de lavede undersøgelser, så ja skal på Hvidovre her kl. 14 og have en scanning og håber at alt er ude 1000 tak for alle jeres søde svar, det hjælper rigtig meget  

Mettemus skriver:

 

Puha... det lyder helt urimeligt at skulle det igennem tre gange før der "bliver gjort noget ved det". Kender godt følelsen lidt. Har haft to graviditeter uden for livmoderen og vi kan ikke få hjælp til en graviditet før det går galt 3. gang. Så kan man gå her og tænke og vente...

Men hvad tænker du - er det "bare" op på hesten igen eller har i brug for lidt tid?

Først, hvor må det os være frygteligt for jer med 2 gange uden for livmoderen   og ja man skal åbenbart igennem 3. forsøg inden de kigger op Jeg tror gerne lige jeg vil have min første mens igen, så jeg ved at kroppen er ved sig selv igen, men har åbenbart nemt ved at blive gravid så vil nok prøve igen og håbe på at 3. gang er lykkens gang. Det er svært at vente sys jeg.

Held og lykke til dig også