Hvordan ville I reagere?

Gør som du selv føler for og føler du ikke hun skal holde hende jamen så må hun vente til hun er i bedre humør eller når hun erklar til det.

Nej, William er slet ikke bange for fremmede.¨
Han er dog begyndt at gemme sig lidt bag mig eller tage fat i mine bukser når han står på gulvet..men kun 2 sek, så vil han super gerne snakke med dem og siger ikke noget til at alle folk gerne vil holde ham og snakke med ham. Han elsker selskab:)

Puha, Jeanette, for en strid harpe!! Nogle, der ser Svigermonster på Zulu lige nu, by the way?
Jeg er helt enig med de fleste andre om, at det er JER, der bestemmer og at du absolut ikke skal skubbe din datter i måsen nogen steder hen, hun ikke vil være!
Men for Pokker, hvor er det svært, når din sviger ikke hører efter, hvad I siger og løber væk med hende! Der er man jo nærmest nødt til at tage samme halvvoldelige metoder i brug og springe ind foran hende, før hun når barnevognen eller løbe væk med det stakkels barn, når man ser hende.
Uh, hvor bliver man harm over sådan noget!
Men du er nok desværre nødt til at skrue bissen på over for hende. Når du har prøvet at forklare hende, hvordan Iza har det med fremmede på en pæn måde og hun bare har valgt at overhøre det, er der jo næsten ikke andet for end at tale på en meget høj måde eller flytte sig fysisk, når hun kommer.
Pøj, pøj med hende og du har min dybeste medfølelse. Jeg håber desuden, at du vil fortælle, hvordan I kommer videre med sagen, for jeg er sikker på, at vi er MANGE, der gerne vil høre, hvordan man som et venligt og høfligt menneske sætter tykpander stolen for døren ;)

Knus fra Birgitte

hmmm...nu stiller jeg lige nogen spørgsmål...og vender det hele på hovedet igen bagefter!

altså...-når den lille lækkerbisken er ...hmmm, lad os sige 5 år, vil du så stadig føje hende når hun skriger og råber, at hun ikke vil?

og her er jeg ikke i gang med at være modbydelig...slet ikke...bare lige noget du måske skal tænke over, og måske få hende noget mere ud blandt andre...men når det er sagt...så revner min ballon også..

din svigermor burde ikke overskride Iza´s grænser...og heller ikke dine...

hvor må det havde gjort ondt på dig...og hende.

du burde sige til din svigermor, at den rigtige dag for iza at lære andre at at kende, ikke er til en konfirmation >( fmen på et stille sted...i vante omgivelser for hende...det er jo ikke en dag at begynde at spille dygtig over for sådan et lille barn, som i forvejen er på fremmede grund...aj Jeanette...jeg var blevet så vild tosset og indebrændt, for det er din datter...og ikke hendes...aj jeg var blevet tosset...sorry!

Ja, jeg bliver godt nok også gal over at høre, hvordan din svigermor ter sig. Hold da kæft, jeg var blevet gal, hvis nogen stak af med mit grædende barn. Hun skal sgu ikke hærdes, den stakkels pige. Aj...! (og ja, jeg bander åbenbart når jeg bli'r gal). Nanna er også bange for fremmede. Lige så snart nogen kigger på hende og siger dav, græder hun - i brugsen, i børnehaven, når bedstemor kommer osv. Det er dog blevet bedre, så nu afhænger det af, hvilket humør hun er i, og om hun er træt, lige vågnet el. snart skal sove. Min svigermor ser hun flere gange om ugen, men derfor kan hun godt tage afstand fra hende i starten og søge mig. Hvis hun er her alene, er der ikke noget problem - kun når jeg så kommer tilbage, så er Nanna noget så stakkels :) Det er værre med min mor, som kommer ca. 1-2 gange hver 14. dag. Hende kan hun blive rigtig bange for, men når der så er gået et stykke tid, hvor hun har været hos mig eller Kasper, så tør hun op, og så er der ikke noget længere. Jeg tror på, at når ens barn græder ulykkeligt og vil have mor/far, så skal de have det, ellers føler jeg et svigt overfor barnet. Men puha, jeg forstår dig, at det er svært at få det banket ind i knolden på svigermor. Du bliver nok nødt til at sige det meget kontant til hende, "du må aldrig..." osv. Det er jer, der bestemmer, og det bliver hun altså nød til at respektere. Aj, hvor er hun altså flabet... tsk tsk... Knus Line - nu harm

Jeanette!
Lige præcis den med, at din svigermor stikker af med Iza, når hun er ulykkelig og kigger efter dig, - den kunne få mig til at tude af raseri.
Det er simpelthen uhørt.
Selvfølgelig skal Iza vænnes til andre mennesker, men jeg mener ikke, man får noget som helst godt ud af, at tvinge et barn til noget, det bliver så ulykkelig over, at det ligefrem græder og hyler. Det gælder børn, der er 11 måneder - og det gælder børn, der er 11 år. I grunden gælder det også voksne. - Du kan jo selv høre forskel på, om det er ulykkelig gråd - eller bare sådan noget "finkeri", og du kan garanteret også aflæse det i hendes øjne.
Uden at skulle lyde sådan helt hippiepædagogisk, så går jeg langt hen ad vejen ind for, at man skal motivere børn og gøre dem nysgerrige alt hvad man kan - uden at tvinge dem. På et tidspunkt vil de vise interesse af sig selv, og så kan man give los med de nye udfordringer.
Oplever Iza, at sidde på skødet af dig eller din mand, mens I taler med svigermor og virker glade i hendes selskab? Det kunne måske gøre hende interesseret i hendes farmor. - Men det kræver jo, at farmor er med på den og ikke bare snupper Iza, når hun selv synes, det kunne være hyggeligt med en baby i armene.
Selv har jeg ikke magtet den øvelse med svigermor, men Sofie er nu også sådan en selskabspapegøje, der elsker at sidde hos folk.
Hvad jeg HAR magtet er til gengæld, at hvis Sofie bliver ked (som regel pga. sult eller søvn) mens hun sidder hos nogen, der ikke fatter, at så er det nok mor/far, der skal tage over, så går jeg simpelthen hen og tager hende - eller min mand gør.
Når vi er i samme lokale og hun kan se os og søger os med øjnene, så skal hun ikke opleve, at hendes mor og far ikke gør noget, hvis hun bliver ulykkelig.
Jeg forestiller mig, at din kondi må være bedre end svigermors - desuden bærer hun jo på ca. 10 kg. ekstra i flugtsituationen. Selvom hun har et lille forspring, skulle du være i stand til at løbe hende op rimeligt hurtigt. Det synes jeg, du skal gøre næste gang, hun laver det stunt dér. Ihh, jeg var blevet tosset>(

:)- Helle, som vist fik skrevet en meeeeget lang smørre dér

Loggidut skriver:

hmmm...nu stiller jeg lige nogen spørgsmål...og vender det hele på hovedet igen bagefter!

altså...-når den lille lækkerbisken er ...hmmm, lad os sige 5 år, vil du så stadig føje hende når hun skriger og råber, at hun ikke vil?

og her er jeg ikke i gang med at være modbydelig...slet ikke...bare lige noget du måske skal tænke over, og måske få hende noget mere ud blandt andre...
---------------------------------------------------

Og det er jo lige præcis det, der også ligger i denne problemstilling, for nej jeg vil simpelthen ikke have sådan et barn, som du beskriver. Jeg er begyndt at sætte en del grænser - ikke hårdt, men bestemt og jeg synes faktisk hun accepterer det. Jeg passer jo 2 andre børn ud over min datter hver dag og Iza accepterer det fint, når de er her, men sætter jeg mig på gulvet, er hun der straks og vil sidde hos mig. Jeg så begyndt at sige nej og sætte hende ved siden af mig og give hende et stykke legetøj. Det virker faktisk fint og hun er ved at fange at jeg godt kan sidde og lege med dem alle uden at hun skal sidde ved mig...så det er jo godt.

Jeg tror, det virker godt med, at jeg i mange tilfælde styrer, hvornår hun kan hænge hos mig - det har også givet den virkning, at far er mere i kridthuset og hun viser, at hun er glad for ham nu også....så på den måde synes jeg det lykkedes.

Men så er der bare den med fremmede og også store forsamlinger. Min veninde har en meget for tidligt født datter og Iza og hende reagerer på præcis samme måde i den situation(?)...det er sgu altså lidt underligt. Og det har været sådan fra dag 1.
Jeg kan se, at Iza kigger meget på folks ansigter og jeg tror hun har svært ved at læse dem og derfor bliver utryg og reagerer med gråd...så det må hun lære, men det er hun slet ikke gammel nok til at forstå endnu, så tænkte på om jeg skulle prøve at sige vil svigermor, at hun skulle være mere tydelig i hendes mimik, når hun er sammen med Iza...måske det kunne hjælpe lidt også udover at jeg så skal sætte tydelige grænser også og ikke lade hendes behov komme før min datters ;)

Anmeld