Bavianis skriver:
Hej med Jer.
Vi blev igår aftes kaldt på sygehuset, da jeg skulle have penicilin for at undgå infektion, nu hvor der er hul på fostersækken. Vores kontaktlæge, der stod for scanningen i foregårs, havde kontaktet en anden læge på sygehuset, og aftalt, at hun skulle tale med os når vi kom ind.
Jeg fik taget nogle blodprøver, og vi regnede med, at lægen ville svare på vores spørgsmål omkring alt det her med fostervand, chancer og risiko etc.
I stedet kunne hun fortælle os, at hun og vorse anden læge på sygehuset, havde haft møde, og at det var helt sikkert jeg havde haft vandafgang, og at vi skulle vide, at prognoserne desværre var meget dystre. Jeg spurgte hvorfor de ikke indlagde mig, nu hvor vandet var gået, og hun sagde at det var fordi det var så tidligt. Havde det været om 4 uger kunne de gøre noget.
Vi fik af vide at August har 15% chance for at overleve. Men ud af de 15%, vil næsten alle børn skulle leve som svært handicappede. En risiko vi ikke vil byde ham.
Så det slutter desværre nu. Jeg skal spise en pille der afslutter hans liv, og derefter skal jeg føde ham på sygehuset. Vi vil få ham begravet. Det er næsten ikke til at bære. Jeg mærker ham sparke, og det river i hjertet hver gang...
Jeg ville blot skrive til Jer, da jeg ved der er mange der følger med i hvordan det går hos os. Jeg er så ked af at jeg skulle være en af dem, der oprettede et indlæg i denne kategori...
Mange kærlige tanker,
Susanne
Ååååh nej nu triller tårene da også på mig!!!... Hvor er det bare hjerteskærende at læse jeres forløb, og din moderfølelse for din lille August. - For selvfølgelig er I blevet tæt og har jeres egen lille symbiose.... At vide at det kun kan være sådan, og kende til udfaldet, som kommende forældre med forældrerollen bankende i hjertet, må ikke være til at bære !!!!!!
Jeg føler virkelig med jer, og håber at I kommer bedst muligt igennem denne ubærlige tid.......
