Opdatering på "Dårlige nyheder"

Hej med Jer.

Vi blev igår aftes kaldt på sygehuset, da jeg skulle have penicilin for at undgå infektion, nu hvor der er hul på fostersækken. Vores kontaktlæge, der stod for scanningen i foregårs, havde kontaktet en anden læge på sygehuset, og aftalt, at hun skulle tale med os når vi kom ind.

Jeg fik taget nogle blodprøver, og vi regnede med, at lægen ville svare på vores spørgsmål omkring alt det her med fostervand, chancer og risiko etc.

I stedet kunne hun fortælle os, at hun og vorse anden læge på sygehuset, havde haft møde, og at det var helt sikkert jeg havde haft vandafgang, og at vi skulle vide, at prognoserne desværre var meget dystre. Jeg spurgte hvorfor de ikke indlagde mig, nu hvor vandet var gået, og hun sagde at det var fordi det var så tidligt. Havde det været om 4 uger kunne de gøre noget.

Vi fik af vide at August har 15% chance for at overleve. Men ud af de 15%, vil næsten alle børn skulle leve som svært handicappede. En risiko vi ikke vil byde ham. 

Så det slutter desværre nu. Jeg skal spise en pille der afslutter hans liv, og derefter skal jeg føde ham på sygehuset. Vi vil få ham begravet. Det er næsten ikke til at bære. Jeg mærker ham sparke, og det river i hjertet hver gang... 

Jeg ville blot skrive til Jer, da jeg ved der er mange der følger med i hvordan det går hos os. Jeg er så ked af at jeg skulle være en af dem, der oprettede et indlæg i denne kategori...

Mange kærlige tanker,

Susanne 

Åh nej, skønneste Susanne!!

Tårene triller og er helt tom for ord....

Et kæmpe kram og de varmeste tanker til Jer.. Ved det ikke hjælper meget, men du får det alligevel..

Puha hvor er jeg trist på jeres vejne   Der er intet man kan sige el. gøre for at gøre det lettere .. Kan godt forstå jeres beslutning men hvor må det være hårdt

Er helt tom for ord.

Det gør mig virkelig ondt. kan slet ikke forestille mig hvor forfærdentlig det må være.

Føler virkelig med jeg

Bavianis skriver:

Hej med Jer.

Vi blev igår aftes kaldt på sygehuset, da jeg skulle have penicilin for at undgå infektion, nu hvor der er hul på fostersækken. Vores kontaktlæge, der stod for scanningen i foregårs, havde kontaktet en anden læge på sygehuset, og aftalt, at hun skulle tale med os når vi kom ind.

Jeg fik taget nogle blodprøver, og vi regnede med, at lægen ville svare på vores spørgsmål omkring alt det her med fostervand, chancer og risiko etc.

I stedet kunne hun fortælle os, at hun og vorse anden læge på sygehuset, havde haft møde, og at det var helt sikkert jeg havde haft vandafgang, og at vi skulle vide, at prognoserne desværre var meget dystre. Jeg spurgte hvorfor de ikke indlagde mig, nu hvor vandet var gået, og hun sagde at det var fordi det var så tidligt. Havde det været om 4 uger kunne de gøre noget.

Vi fik af vide at August har 15% chance for at overleve. Men ud af de 15%, vil næsten alle børn skulle leve som svært handicappede. En risiko vi ikke vil byde ham. 

Så det slutter desværre nu. Jeg skal spise en pille der afslutter hans liv, og derefter skal jeg føde ham på sygehuset. Vi vil få ham begravet. Det er næsten ikke til at bære. Jeg mærker ham sparke, og det river i hjertet hver gang... 

Jeg ville blot skrive til Jer, da jeg ved der er mange der følger med i hvordan det går hos os. Jeg er så ked af at jeg skulle være en af dem, der oprettede et indlæg i denne kategori...

Mange kærlige tanker,

Susanne 

Bavianis skriver:

Hej med Jer.

Vi blev igår aftes kaldt på sygehuset, da jeg skulle have penicilin for at undgå infektion, nu hvor der er hul på fostersækken. Vores kontaktlæge, der stod for scanningen i foregårs, havde kontaktet en anden læge på sygehuset, og aftalt, at hun skulle tale med os når vi kom ind.

Jeg fik taget nogle blodprøver, og vi regnede med, at lægen ville svare på vores spørgsmål omkring alt det her med fostervand, chancer og risiko etc.

I stedet kunne hun fortælle os, at hun og vorse anden læge på sygehuset, havde haft møde, og at det var helt sikkert jeg havde haft vandafgang, og at vi skulle vide, at prognoserne desværre var meget dystre. Jeg spurgte hvorfor de ikke indlagde mig, nu hvor vandet var gået, og hun sagde at det var fordi det var så tidligt. Havde det været om 4 uger kunne de gøre noget.

Vi fik af vide at August har 15% chance for at overleve. Men ud af de 15%, vil næsten alle børn skulle leve som svært handicappede. En risiko vi ikke vil byde ham. 

Så det slutter desværre nu. Jeg skal spise en pille der afslutter hans liv, og derefter skal jeg føde ham på sygehuset. Vi vil få ham begravet. Det er næsten ikke til at bære. Jeg mærker ham sparke, og det river i hjertet hver gang... 

Jeg ville blot skrive til Jer, da jeg ved der er mange der følger med i hvordan det går hos os. Jeg er så ked af at jeg skulle være en af dem, der oprettede et indlæg i denne kategori...

Mange kærlige tanker,

Susanne 

Søde kære Susanne!

Du af mange fortjener bare slet ikke at skulle gennemgå dette... Det værst tænkelige man overhovedet kan gå igennem som forældre.....

Kan ikke sige jeg forstår hvad i nu skal igennem, for det er jeg helt uforstående overfor og jeg tror ikke folk som ikke selv har prøvet det kan sætte sig ind i hvor hårdt det må være. Men uanset hvem man er, ved man som forældre at det værste der overhovedet kunne ske for en er at miste et barn.... Jeg føler så meget med dig, og din familie! Godt i har hinanden....

Jeg vil tænke på dig den næste langt stk tid, og følge dig når du herinde opdatere.....

Lyder helt forkert at ønske dig en god fødsel, men det vil jeg alligevel gøre.... Håber det bliver en god oplevelse, trods alt!

De varmeste tanker herfra....

Åh nej sødeste

Ved slet ikke hvad jeg skal sige nu, er fuldstændig tom for ord!

I har mine dybeste og inderste tanker, i denne svære tid og ingen ord vil kunne hjælpe...

Hvor er jeg dog ked af det på jeres vegne...
Mange knus og kram fra mig

Ih altså - den lille mand!

Det er den rigtige beslutning, I har truffet! Også selvom det nok bliver noget af det sværeste og mest forfærdelige, I nogensinde skal igennem!

Det er godt, at I har hinanden - I skal nok klare det!

Vi tænker SÅ meget på jer!

Kærlig hilsen Nina!

Ih, hvorfor bor vi så langt fra hinanden! ØV