Opdatering på "Dårlige nyheder"

Øv øv øv, hvor er det bare forfærdeligt og så uretfærdigt! Jeg sender jer de varmeste tanker og hilsner! Det er den helt rigtige beslutning i har taget selvom det er hårdt, så skal i nok klare den!

Knus

Bavianis skriver:

Hej med Jer.

Vi blev igår aftes kaldt på sygehuset, da jeg skulle have penicilin for at undgå infektion, nu hvor der er hul på fostersækken. Vores kontaktlæge, der stod for scanningen i foregårs, havde kontaktet en anden læge på sygehuset, og aftalt, at hun skulle tale med os når vi kom ind.

Jeg fik taget nogle blodprøver, og vi regnede med, at lægen ville svare på vores spørgsmål omkring alt det her med fostervand, chancer og risiko etc.

I stedet kunne hun fortælle os, at hun og vorse anden læge på sygehuset, havde haft møde, og at det var helt sikkert jeg havde haft vandafgang, og at vi skulle vide, at prognoserne desværre var meget dystre. Jeg spurgte hvorfor de ikke indlagde mig, nu hvor vandet var gået, og hun sagde at det var fordi det var så tidligt. Havde det været om 4 uger kunne de gøre noget.

Vi fik af vide at August har 15% chance for at overleve. Men ud af de 15%, vil næsten alle børn skulle leve som svært handicappede. En risiko vi ikke vil byde ham. 

Så det slutter desværre nu. Jeg skal spise en pille der afslutter hans liv, og derefter skal jeg føde ham på sygehuset. Vi vil få ham begravet. Det er næsten ikke til at bære. Jeg mærker ham sparke, og det river i hjertet hver gang... 

Jeg ville blot skrive til Jer, da jeg ved der er mange der følger med i hvordan det går hos os. Jeg er så ked af at jeg skulle være en af dem, der oprettede et indlæg i denne kategori...

Mange kærlige tanker,

Susanne 

Ej hvor gør det mig ondt. Det er ikke noget nogen forældre skulle gennemleve.

Kæmpe knus til dig og din familie - det bliver en svær tid i går i møde

Puha er helt tom for ord. Hvor er det bare frygtelig for jer. Sender en stor kram til dig og din mand

Bavianis skriver:

Hej med Jer.

Vi blev igår aftes kaldt på sygehuset, da jeg skulle have penicilin for at undgå infektion, nu hvor der er hul på fostersækken. Vores kontaktlæge, der stod for scanningen i foregårs, havde kontaktet en anden læge på sygehuset, og aftalt, at hun skulle tale med os når vi kom ind.

Jeg fik taget nogle blodprøver, og vi regnede med, at lægen ville svare på vores spørgsmål omkring alt det her med fostervand, chancer og risiko etc.

I stedet kunne hun fortælle os, at hun og vorse anden læge på sygehuset, havde haft møde, og at det var helt sikkert jeg havde haft vandafgang, og at vi skulle vide, at prognoserne desværre var meget dystre. Jeg spurgte hvorfor de ikke indlagde mig, nu hvor vandet var gået, og hun sagde at det var fordi det var så tidligt. Havde det været om 4 uger kunne de gøre noget.

Vi fik af vide at August har 15% chance for at overleve. Men ud af de 15%, vil næsten alle børn skulle leve som svært handicappede. En risiko vi ikke vil byde ham. 

Så det slutter desværre nu. Jeg skal spise en pille der afslutter hans liv, og derefter skal jeg føde ham på sygehuset. Vi vil få ham begravet. Det er næsten ikke til at bære. Jeg mærker ham sparke, og det river i hjertet hver gang... 

Jeg ville blot skrive til Jer, da jeg ved der er mange der følger med i hvordan det går hos os. Jeg er så ked af at jeg skulle være en af dem, der oprettede et indlæg i denne kategori...

Mange kærlige tanker,

Susanne 

Åh Gud nej er tom for ord! Hvor har jeg ondt af jer, det kan slet ikke beskrives.

Håber i formår at være der for hinanden i dennne svære tid, og at familie og venner vil være til stor støtte for jer. Ved i hvert fald at der er en masse herinde som i kan regne med.

Stort knus og mange tanker herfra.

Bavianis skriver:

Hej med Jer.

Vi blev igår aftes kaldt på sygehuset, da jeg skulle have penicilin for at undgå infektion, nu hvor der er hul på fostersækken. Vores kontaktlæge, der stod for scanningen i foregårs, havde kontaktet en anden læge på sygehuset, og aftalt, at hun skulle tale med os når vi kom ind.

Jeg fik taget nogle blodprøver, og vi regnede med, at lægen ville svare på vores spørgsmål omkring alt det her med fostervand, chancer og risiko etc.

I stedet kunne hun fortælle os, at hun og vorse anden læge på sygehuset, havde haft møde, og at det var helt sikkert jeg havde haft vandafgang, og at vi skulle vide, at prognoserne desværre var meget dystre. Jeg spurgte hvorfor de ikke indlagde mig, nu hvor vandet var gået, og hun sagde at det var fordi det var så tidligt. Havde det været om 4 uger kunne de gøre noget.

Vi fik af vide at August har 15% chance for at overleve. Men ud af de 15%, vil næsten alle børn skulle leve som svært handicappede. En risiko vi ikke vil byde ham. 

Så det slutter desværre nu. Jeg skal spise en pille der afslutter hans liv, og derefter skal jeg føde ham på sygehuset. Vi vil få ham begravet. Det er næsten ikke til at bære. Jeg mærker ham sparke, og det river i hjertet hver gang... 

Jeg ville blot skrive til Jer, da jeg ved der er mange der følger med i hvordan det går hos os. Jeg er så ked af at jeg skulle være en af dem, der oprettede et indlæg i denne kategori...

Mange kærlige tanker,

Susanne 

Åh nej nej nej nej nej...jeg har ingen ord...håber I har styrke, kærlighed og en masse mennesker omkring jer der kan passe på jer i den svære tid.

Det gør mig så ondt for jer og for lille Ausgust som aldrig skulle opleve livet udenfor mors trygge hule..

De bedste tanker herfra..

Åh nej... hvor er det forfærdeligt! Jeg sender jer en masse varme tanker, og jeg håber at I finder trøst hos hinanden og jeres omgivelser.

Bavianis skriver:

Hej med Jer.

Vi blev igår aftes kaldt på sygehuset, da jeg skulle have penicilin for at undgå infektion, nu hvor der er hul på fostersækken. Vores kontaktlæge, der stod for scanningen i foregårs, havde kontaktet en anden læge på sygehuset, og aftalt, at hun skulle tale med os når vi kom ind.

Jeg fik taget nogle blodprøver, og vi regnede med, at lægen ville svare på vores spørgsmål omkring alt det her med fostervand, chancer og risiko etc.

I stedet kunne hun fortælle os, at hun og vorse anden læge på sygehuset, havde haft møde, og at det var helt sikkert jeg havde haft vandafgang, og at vi skulle vide, at prognoserne desværre var meget dystre. Jeg spurgte hvorfor de ikke indlagde mig, nu hvor vandet var gået, og hun sagde at det var fordi det var så tidligt. Havde det været om 4 uger kunne de gøre noget.

Vi fik af vide at August har 15% chance for at overleve. Men ud af de 15%, vil næsten alle børn skulle leve som svært handicappede. En risiko vi ikke vil byde ham. 

Så det slutter desværre nu. Jeg skal spise en pille der afslutter hans liv, og derefter skal jeg føde ham på sygehuset. Vi vil få ham begravet. Det er næsten ikke til at bære. Jeg mærker ham sparke, og det river i hjertet hver gang... 

Jeg ville blot skrive til Jer, da jeg ved der er mange der følger med i hvordan det går hos os. Jeg er så ked af at jeg skulle være en af dem, der oprettede et indlæg i denne kategori...

Mange kærlige tanker,

Susanne 

Kære Susanne

Jeg har kun fulgt med på sidelinien og læste dit sidste indlæg og jeg håbede sådan, at der var gode nyheder nu. Hvor er jeg ked af, at det skulle gå jer sådan. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor hårdt det må være.

Mange, mange sorgfulde tanker og cyberknus

Birgitte

Det er jeg ked af at høre...

Kære alle sammen.

Jeg har læst alle jeres utroligt søde indlæg, og vil gerne sige, at det varmer utroligt meget. Jeg sætter så stor pris på jeres søde ord. Jeg kan ikke overkomme at svare alle personligt, men jeg læser hvert et svar.

Jeg skal skrive til jer igen, når vi er nået længere i processen.

Kh Susanne