trist og naget af samvittighed

kan ikke finde andre steder at få luft....og som den kujon jeg er, har jeg ikke mod nok, til at stå ved min indentitet.

jeg har længe følt at tingene er kørt lidt skævt for mig. jeg er meget træt hele tiden, meget sur, tvær, trist, stresset....og føler mig totalt drænet for følelsesmæssigt overskud.

når jeg vågner om morgenen er jeg glad, min dag starter dejligt. men ikke langt inde i dagen begynder mit negative humør at tage over....og jeg bliver trist, negativ og vred.

jeg er omgivet med kærlighed og glæde, men har svært ved virkelig at indse hvor lykkelig det burde gøre mig. jeg mangler intet, men det er ikke nok.

skønt jeg har tid nok stresser jeg ved tanken om de daglige pligter, og jeg glemmer at se alt det posetive i min dag. jeg oplevede igår at finde en artsfælle, og det gjorde mig tryg, men samtidig mere trist over at andre har det som mig.

jeg føler en trang til at gi op, og det er så undfair for omgivelserne at de ikke får den intense opmærksomhed de fortjener.

igår gik det ud over et af vores husdyr, som jeg tog for hårdt ved. det resulterede i en brækket knogle, og min sorg vil ingen ende tage. jeg tog ikke engang hårdt ved det, men faldet må ha været uheldigt, og jeg er for ydmyg til at fortælle omgivelserne hvad der er sket. den skal nok komme sig siger dyrlægen. og jeg vil sætte alt ind for at passe og pleje det indtil da. men det fjerner ikke den fact at jeg var skyld i dets skade.

mens jeg skriver disse ord håber jeg så inderligt at anonym knappen virker da jeg ellers må trække mig fra dette forum i ydmyghed over min handling.

kan ikke finde andre steder at få luft....og som den kujon jeg er, har jeg ikke mod nok, til at stå ved min indentitet.

jeg har længe følt at tingene er kørt lidt skævt for mig. jeg er meget træt hele tiden, meget sur, tvær, trist, stresset....og føler mig totalt drænet for følelsesmæssigt overskud.

når jeg vågner om morgenen er jeg glad, min dag starter dejligt. men ikke langt inde i dagen begynder mit negative humør at tage over....og jeg bliver trist, negativ og vred.

jeg er omgivet med kærlighed og glæde, men har svært ved virkelig at indse hvor lykkelig det burde gøre mig. jeg mangler intet, men det er ikke nok.

skønt jeg har tid nok stresser jeg ved tanken om de daglige pligter, og jeg glemmer at se alt det posetive i min dag. jeg oplevede igår at finde en artsfælle, og det gjorde mig tryg, men samtidig mere trist over at andre har det som mig.

jeg føler en trang til at gi op, og det er så undfair for omgivelserne at de ikke får den intense opmærksomhed de fortjener.

igår gik det ud over et af vores husdyr, som jeg tog for hårdt ved. det resulterede i en brækket knogle, og min sorg vil ingen ende tage. jeg tog ikke engang hårdt ved det, men faldet må ha været uheldigt, og jeg er for ydmyg til at fortælle omgivelserne hvad der er sket. den skal nok komme sig siger dyrlægen. og jeg vil sætte alt ind for at passe og pleje det indtil da. men det fjerner ikke den fact at jeg var skyld i dets skade.

mens jeg skriver disse ord håber jeg så inderligt at anonym knappen virker da jeg ellers må trække mig fra dette forum i ydmyghed over min handling.

hej

Det er da ikke noget at  skamme sig over, du har jo indset du har et problem, og det jo flot, det næste skidt er så at gøre noget ved dette problem , ja ved det er lettere sagt end gjort

mvh Michael

Nu ved jeg ikke hvad du forventer af kommentarer på dit indlæg, men jeg kan ikke undgå lige at kommentere det.

Jeg bliver i første omgang pisse irriteret over det du skriver og har mest af alt lyst til, at gi dit et los i r...... Det hjælper nok bare ikke... så jeg vil virkelig anbefale dig at søge prof hjælp.

Man må virkelig ikke have det godt med sig selv hvis man lader sine frustrationer gå ud over uskyldige dyr.

Snak med din læge der kan henvise til relevant fagpersonale eller få en tid hos psykolg.

Håber du får det bedre

Anonym skriver:

kan ikke finde andre steder at få luft....og som den kujon jeg er, har jeg ikke mod nok, til at stå ved min indentitet.

jeg har længe følt at tingene er kørt lidt skævt for mig. jeg er meget træt hele tiden, meget sur, tvær, trist, stresset....og føler mig totalt drænet for følelsesmæssigt overskud.

når jeg vågner om morgenen er jeg glad, min dag starter dejligt. men ikke langt inde i dagen begynder mit negative humør at tage over....og jeg bliver trist, negativ og vred.

jeg er omgivet med kærlighed og glæde, men har svært ved virkelig at indse hvor lykkelig det burde gøre mig. jeg mangler intet, men det er ikke nok.

skønt jeg har tid nok stresser jeg ved tanken om de daglige pligter, og jeg glemmer at se alt det posetive i min dag. jeg oplevede igår at finde en artsfælle, og det gjorde mig tryg, men samtidig mere trist over at andre har det som mig.

jeg føler en trang til at gi op, og det er så undfair for omgivelserne at de ikke får den intense opmærksomhed de fortjener.

igår gik det ud over et af vores husdyr, som jeg tog for hårdt ved. det resulterede i en brækket knogle, og min sorg vil ingen ende tage. jeg tog ikke engang hårdt ved det, men faldet må ha været uheldigt, og jeg er for ydmyg til at fortælle omgivelserne hvad der er sket. den skal nok komme sig siger dyrlægen. og jeg vil sætte alt ind for at passe og pleje det indtil da. men det fjerner ikke den fact at jeg var skyld i dets skade.

mens jeg skriver disse ord håber jeg så inderligt at anonym knappen virker da jeg ellers må trække mig fra dette forum i ydmyghed over min handling.

Hej..

Ville bare lige sende min størte medfølelse. Det er rigtig hårdt når man har det sådan. Har du overvejet at kontakte en psykolog og få talt om tingene og måske få arbejdet med problemet. Nogen gange kan det være rigtig svært selv at hive sig ud af en situation man et havnet i. Nogen gange havner man jo også lidt i en spiral humør-mæssigt der forstærker sig selv. Jeg har benytttet mig at en psykolog i forbindelse med nogle oplevelser på mit arbejde (er pædagog) som faktisk oveni at få episoden ud af mit hovede og få arbejdet med den også endte med at give mig en kæmpe indsigt i et meget gammelt reaktionsmønster. Håber virkelig du får arbejdet med det for ingen bør gå rundt og have det så dårligt og slet ikke være alene med det.

MVH Malene

Stakkels dig...du skal ikke have det dårligt, men bare indse at du har det svært. Og det har du jo gjort nu.

Ring til din læge og få en tid og snak med denne om hvordan du har det, måske en psykolog ville kunne hjælpe dig. Hvis ikke der er andet der gør du har det skidt, som du godt selv ved men bare ikek får gjort noget ved.

STORT kram til dig...

Puha lyder til du er et sted der ikke er rart. Her tænker jeg ikke et fysisk sted, men mentalt. Har du overvejet at snakke med din læge? En depression kommer gerne snigende uden man ligger mærke til det. For mig lyder det til at du er på vej ind i en mørk zone, og her hjælper kun samtale. Det kan være svært at se, hvad det er som gør, at man kommer ind i en depression. Min erfaringer fortæller mig, at det ikke er noget man kan løse selv. Man kan "tage sig sammen" i en periode, men selve depressionen vil ligge i dvale og i periode fylder mere end i andre perioder.

Mht uheldet med dit kæledyr, så lyder det ikke særlig rart, og ingen tvivl om, at du er fyldt op af dårlig samvittighed. Men ved du hvad? Du kan ikke ændre på det nu. Sket er sket - det var noget andet, hvis du sad bagefter og var total ligegyldig over situationen. Men du angre tydeligvis, og for mig at se, er det det eneste du kan gøre nu. Drop den dårlige samvittighed og se frem af. Synes hel ærlig, du burde snakke med din læge. Det er slet ikke sikkert du har en depression, dette vil dine læge hurtigt kunne finde ud af. At du er opmærksom på dine humørsvingninger er gode tegn, det viser jo at du har lyst til at ændre det, og så skal det nok også lykkes for dig.

Du får lige et herfra

Det lyder for mig, som om at du er røget ind i en ordenlig gang depression og det er helt frygtelig for dig.

Det er meget vigtigt at du kommer ud af busken overfor dine omgivelser, eller minimum din læge og får noget HJÆLP! Den slags er meget meget svært at klare alene.

Jeg håber du hurtigt kommer på ret køl!!

stort kram!

har nok bare svært ved at se mig selv i rollen som en med en depression.

her er en lille vejviser test

http://www.k3.dk/tests/depress/dep_test.htm

stort

har allerede taget en test. den kom kun lige derop hvor der var mulighed for det. (den sku være mellem 25 og 50 og lå på 27)