ved ikke om det har nogen interesse for nogen af jer... men har sådan en lyst til at få det ud nu...
Sofie's far og jeg flyttede fra hinanden d. 27. december 09, pga. for mange skænderier, og det ville jeg ikke byde sofie...
Vi besluttede os så for at vi stadig skulle være sammen, og han kom hjem til os hver weekend...
men men men... Han bidrag ikke med noget... hjalp ikke til med sofie, eller tog over.. han skiftede hende lige indimellem..
og ellers hang han sammen med min bror og drak øl... eller stod udenfor og røg smøger.. det var max. en halv time at han "hyggede" med hende.. resten af tiden stod jeg faktisk selv med hende...!!
nu har jeg så valgt at han skal tage sig sammen eller helt lade være med at komme i weekenderne... sidste weekend måtte han tage hjem lørdag fordi det hele bare blev for meget for mig.. og denne weekend har han slet ikke været her..
Jeg nyder faktisk at have hende selv... og både familie og venner synes at jeg klarer det utroligt godt, og holder hovedet højt... og at hun altid er pæn og ren, og en super glad pige der er meget forud af sin alder (sundhedsplejerske og lægens ord).. Det gør mig da bare super stolt.. at jeg kan være "enlig mor" og alligevel klare det så godt uden at sætte mig i et hjørne og græde..
det har jeg da ikke tid til.. jeg har en datter på ½ år som har brug for mig.. og min kærlighed.. så det er det hun får...
puuuh undskyld det blev så langt... havde bare brug for at komme ud med det 
Anmeld