Mia Maia skriver:
I starten var jeg rigtig glad for pausen, men som tiden skrider frem så synes jeg ikke den har gjort godt, den har bare gjort at jeg har mistet modet fuldstændig...
Jeg har slet ikke den gejst som jeg havde før...
Desuden stoler jeg slet ikke på lægerne, og det irritere mig, for det vil jeg rigtig gerne. Jeg føler at de prøver at holde modet oppe hos en og derfor ikke fortæller hele sandheden, og det gør at jeg får lyst til at skrige...
Jeg vil gerne have de fortæller mig det lige som det er, istedet for at tale ned til mig, og hele tiden fortælle at det nok skal gå, for det gør mig bare mere urolig, når jeg føler jeg ikke får ALLE informationerne...
Så her til aften, hvor jeg er helt modløs tænker jeg om adoption er vejen frem. Jeg har altid haft det sådan at adoption ville være lige så godt for mig som at få et biologisk barn.
Så jeg surfer lidt rundt på DanAdopt og AC børnehjælp. De stiller selvfølgelig mange krav, men det skulle vi nok kunne opfylde, MEN - så finder jeg ud af at jeg ikke vil kunne blive godkendt fordi jeg har leddegigt (meget mild form) - så lige nu er jeg faktisk helt knust.
Hvad hvis jeg ikke kan få biologiske børn??...så er der bare ikke andre muligheder...
Jeg er så også lige blevet uvenner med kæresten, fordi han også hele tiden siger "det skal nok gå" og han sluger det bare råt alt det de siger...og det gør mig vanvittig når folk hele tiden kommer med den der "det skal nok komme"...
Ja undskyld det er meget negativt det hele, men det er desværre sådan jeg har det...
En knust Mia Maia
