Stoler ikke på lægerne og er generelt sur på det hele!!

Hvordan går det med humøret idag? Har du fået lidt solenergi ved den smukke forårssøndag det har været idag.

Puh, jeg synes godt nok ikke det er fair at det skal være så besværligt for dig at få reguleret dine hormoner så det bliver den rigtige mængde og kan virkelig godt forstå det er svært at stole på lægerne når de indtil videre ikke har gjort noget rigtigt.

Jeg håber det hjælper lidt på humøret når du kommer igang igen og de forhåbentlig finder den rigtige vej.

Humøret er bedre...

Jeg håber bare jeg får min mens en af dagene så vi kan komme i gang, så plejer det at gå bedre, og især hvis der er æg, men de har jo lovet at blive ved til der er æg denne gang, så det er godt nok...

Hvordan går det hos dig??

Knus

Sender dig lige et STORT og varmt kram søde!

Kan jo uheldigvis kun alt for godt sætte mig ind i dine tanker og følelser! Dog ved jeg godt vi går igennem forskellige behandlinger, og alt det med adoption er vi slet ikk engang klar til at tænke på endnu.... vi bruger først alle vores forsøg også måske lidt til hvis det blir nødvendigt..

Blir så ked af det på andres vegne når jeg læser en tråd som denne  for når man selv står midt i det kan man virkelig sætte sig ind i hvilke store følelser du går rundt med!

Ang. det med kæresten, så tror jeg bare at mænd er sådan (uha ved godt det er utroligt generaliserende...) men tror bare ikke at alle mænd er lige gode til at forstå tingene omkring barnløshed helt på sammen måde som kvinder... er HELT sikker på at de ønsker et barn lige så meget som os, men de viser det bare på en anden måde... jeg kan også nogle gange blive total magtesløs og arig på min kæreste fordi han tager tingene (efter min mening) alt for stille og roligt... vi har godt nok også haft vores ture igennem det her baby projekt  men i sidste ende tror jeg bare vi skal nyde at de trods alt vil være der for os HELE vejen igennem... det er jo også helt naturligt at der vil forekomme skænderier da det altid vil påvirke ens forhold at gå igennem barnløsheds behandlinger...

men jeg tænker altid på at hvis ens forhold kan klare DET, er der nærmest intet man ikke kan klare sammen!

Er helt sikker på at lykken en dag vil tilsmile jer med verdens dejligste lille baby - og så har alt bøvlet været det HELE værd

Mange varmen knus Vinni!

Mia Maia skriver:

I starten var jeg rigtig glad for pausen, men som tiden skrider frem så synes jeg ikke den har gjort godt, den har bare gjort at jeg har mistet modet fuldstændig...

Jeg har slet ikke den gejst som jeg havde før...

Desuden stoler jeg slet ikke på lægerne, og det irritere mig, for det vil jeg rigtig gerne. Jeg føler at de prøver at holde modet oppe hos en og derfor ikke fortæller hele sandheden, og det gør at jeg får lyst til at skrige...

Jeg vil gerne have de fortæller mig det lige som det er, istedet for at tale ned til mig, og hele tiden fortælle at det nok skal gå, for det gør mig bare mere urolig, når jeg føler jeg ikke får ALLE informationerne...

Så her til aften, hvor jeg er helt modløs tænker jeg om adoption er vejen frem. Jeg har altid haft det sådan at adoption ville være lige så godt for mig som at få et biologisk barn.

Så jeg surfer lidt rundt på DanAdopt og AC børnehjælp. De stiller selvfølgelig mange krav, men det skulle vi nok kunne opfylde, MEN - så finder jeg ud af at jeg ikke vil kunne blive godkendt fordi jeg har leddegigt (meget mild form) - så lige nu er jeg faktisk helt knust.

Hvad hvis jeg ikke kan få biologiske børn??...så er der bare ikke andre muligheder...

Jeg er så også lige blevet uvenner med kæresten, fordi han også hele tiden siger "det skal nok gå" og han sluger det bare råt alt det de siger...og det gør mig vanvittig når folk hele tiden kommer med den der "det skal nok komme"...

Ja undskyld det er meget negativt det hele, men det er desværre sådan jeg har det...

En knust Mia Maia

Det er så klamt og uretfærdigt.

Jeg kender så godt den desperation. Jeg kunne jo heller ikke blive naturlig gravid og jeg kan heller ikke adoptere, så er alt håb jo lige som ude. Meget meget deprimerende. Og ekstrem SNYD!

Jeg er dog ikke et sekund i tvivl om, at du bliver gravid på et tidspunkt. Kampen er lige startet, og der er stadig masser af behandlingsmuligheder tilbage.

Det hjælper dog ikke på humøret på stående fod. Utålmodighed, skuffelser og modløshed fylder. Det kan jeg sagens sætte mig ind i.

Kan ikke skrive noget, der hjælper, så du får bare en krammer

KaMa skriver:

 

Det er så klamt og uretfærdigt.

Jeg kender så godt den desperation. Jeg kunne jo heller ikke blive naturlig gravid og jeg kan heller ikke adoptere, så er alt håb jo lige som ude. Meget meget deprimerende. Og ekstrem SNYD!

Jeg er dog ikke et sekund i tvivl om, at du bliver gravid på et tidspunkt. Kampen er lige startet, og der er stadig masser af behandlingsmuligheder tilbage.

Det hjælper dog ikke på humøret på stående fod. Utålmodighed, skuffelser og modløshed fylder. Det kan jeg sagens sætte mig ind i.

Kan ikke skrive noget, der hjælper, så du får bare en krammer

Ja, jeg tænkte godt på dig da jeg skrev det - fordi du har jo de samme vilkår - og det ER ikke fair, for mine børn kommer aldrig til at mærke jeg har gigt...men der er mange strenge krav omkring adoption...

Du har helt ret, og jeg må bare være bedre til at stole på lægerne, og blive bedre til at acceptere at de heller ikke altid ved hvad der sker, fordi det kan de ikke, da det kan være forskelligt fra gang til gang - jeg ville bare ønske det var mere fast...

Men de havde jo snakket om at jeg skulle have gonal-f fra dag2 og frem...så det vil jeg bede om når jeg ringer om melder mig klar, og det er jo den samme behandling svend lindeberg bruger til kort-ivf, så hvis jeg skulle blive overstimuleret så skulle det se godt ud med IVF...

Så fint der er kommet mave billede på...skøn ser den ud...

Og så er det snart tid til at finde ud af hvilke køn der gemmer sig??

Knus

VNB skriver:

Sender dig lige et STORT og varmt kram søde!

Kan jo uheldigvis kun alt for godt sætte mig ind i dine tanker og følelser! Dog ved jeg godt vi går igennem forskellige behandlinger, og alt det med adoption er vi slet ikk engang klar til at tænke på endnu.... vi bruger først alle vores forsøg også måske lidt til hvis det blir nødvendigt..

Blir så ked af det på andres vegne når jeg læser en tråd som denne  for når man selv står midt i det kan man virkelig sætte sig ind i hvilke store følelser du går rundt med!

Ang. det med kæresten, så tror jeg bare at mænd er sådan (uha ved godt det er utroligt generaliserende...) men tror bare ikke at alle mænd er lige gode til at forstå tingene omkring barnløshed helt på sammen måde som kvinder... er HELT sikker på at de ønsker et barn lige så meget som os, men de viser det bare på en anden måde... jeg kan også nogle gange blive total magtesløs og arig på min kæreste fordi han tager tingene (efter min mening) alt for stille og roligt... vi har godt nok også haft vores ture igennem det her baby projekt  men i sidste ende tror jeg bare vi skal nyde at de trods alt vil være der for os HELE vejen igennem... det er jo også helt naturligt at der vil forekomme skænderier da det altid vil påvirke ens forhold at gå igennem barnløsheds behandlinger...

men jeg tænker altid på at hvis ens forhold kan klare DET, er der nærmest intet man ikke kan klare sammen!

Er helt sikker på at lykken en dag vil tilsmile jer med verdens dejligste lille baby - og så har alt bøvlet været det HELE værd

Mange varmen knus Vinni!

TAK...

Jeg har heller ikke opgivet endnu, men tanken om adoption er bare ikke fjern for mig...og så var det noget af et slag...

Men tilbage til behandlingen...

Ja, de viser det bare på en anden måde, for engang imellem ser jeg et glimt af hvordan han har det... Måske prøver de også at være den stærke fordi de godt ved at vi synes det er rigtig svært, og fordi de føler det er også der går meget igennem...

Jeg tror kun forholdet bliver stærkere er alt det her - eller klare det det ikke....

Er du tilbage på nedregulering??...håber det lykkedes for jer denne gang...

Knus

Mia Maia skriver:

Ja, jeg tænkte godt på dig da jeg skrev det - fordi du har jo de samme vilkår - og det ER ikke fair, for mine børn kommer aldrig til at mærke jeg har gigt...men der er mange strenge krav omkring adoption...

Du har helt ret, og jeg må bare være bedre til at stole på lægerne, og blive bedre til at acceptere at de heller ikke altid ved hvad der sker, fordi det kan de ikke, da det kan være forskelligt fra gang til gang - jeg ville bare ønske det var mere fast...

Men de havde jo snakket om at jeg skulle have gonal-f fra dag2 og frem...så det vil jeg bede om når jeg ringer om melder mig klar, og det er jo den samme behandling svend lindeberg bruger til kort-ivf, så hvis jeg skulle blive overstimuleret så skulle det se godt ud med IVF...

Så fint der er kommet mave billede på...skøn ser den ud...

Og så er det snart tid til at finde ud af hvilke køn der gemmer sig??

Knus

Du gør det helt rigtige: Bliver chefen for din behandling. Super at du beder om gonal-f fra 2. dagen.

Lægernes sværeste vilkår er nok, at alle mennesker er forskellige. Sygedomme blev jo også opfundet før diagnoserne. Så alt i alt, så er det hele meget løst. Det tager måske nok tid at skrue sig helt ind på en enkel patient - og hvad hun har brug for.

Når det så er sagt, så er der virkelig gode resultatere med den form for stimulering så tidligt i cyklus. Så jeg tror på dig denne her gang også

På fredag finder jeg ud af, om det er hanner eller hunner - eller kæmpe bonus: En af hver! ...altså forudset at de ikke gemmer deres små numser. For så kan vi jo intet se.

KaMa skriver:

 

Du gør det helt rigtige: Bliver chefen for din behandling. Super at du beder om gonal-f fra 2. dagen.

Lægernes sværeste vilkår er nok, at alle mennesker er forskellige. Sygedomme blev jo også opfundet før diagnoserne. Så alt i alt, så er det hele meget løst. Det tager måske nok tid at skrue sig helt ind på en enkel patient - og hvad hun har brug for.

Når det så er sagt, så er der virkelig gode resultatere med den form for stimulering så tidligt i cyklus. Så jeg tror på dig denne her gang også

På fredag finder jeg ud af, om det er hanner eller hunner - eller kæmpe bonus: En af hver! ...altså forudset at de ikke gemmer deres små numser. For så kan vi jo intet se.

Jamen jeg har det også meget bedre når jeg selv ved hvilken behandling jeg vil have, det hjælper lidt fordi jeg får en følelse af kontrol, så håber bare de er enige, men de har også været inde på det - men jeg er ret sikker på det ender med en IVF...

Det er jo det, men man ville jo ønske de bare lige kunne det hele - det ville da være nemmere

Det bliver godt nok spændende...ihh, det glæder jeg mig til at læse...

Knus

Hej smukke Mia Maia.

Et lille supportindlæg fra mig også - jeg er helt overbevist om at det snart vil lykkes for dig! Og jeg synes som de andre at du skal kræve klar besked fra lægerne - ikke flere fløjlshandsker! Jeg ville selv blive vanvittig af den slags! Hellere risikere en knytnæve i mellemgulvet af og til end ligge søvnløs... Og hvis DE ved noget så har du saftsusme RET til at få klar besked, og de kan ikke tillade sig at behandle dig som en skrøbelig lille pige der ikke kan tåle at de snakker lige ud af posen! Basta!

Klem og kram

Rosa

Rosa skriver:

Hej smukke Mia Maia.

Et lille supportindlæg fra mig også - jeg er helt overbevist om at det snart vil lykkes for dig! Og jeg synes som de andre at du skal kræve klar besked fra lægerne - ikke flere fløjlshandsker! Jeg ville selv blive vanvittig af den slags! Hellere risikere en knytnæve i mellemgulvet af og til end ligge søvnløs... Og hvis DE ved noget så har du saftsusme RET til at få klar besked, og de kan ikke tillade sig at behandle dig som en skrøbelig lille pige der ikke kan tåle at de snakker lige ud af posen! Basta!

Klem og kram

Rosa

Mange tak

Jeg er så glad for jeres evige støtte..det betyder meget...

Jamen jeg skal også have sagt til dem, at hvis de ved noget, så vil jeg gerne have det afvide - for ellers ligger jeg søvnløs, som du siger...

Håber bare det lige straks er min tur til at se de magiske 2 streger...

Knus