Afstemning - Hvornår sov jeres barn alene?

Jeg rykkede prinsessens seng ind på hendes eget værelse i går, og hun sov alle sine lur derinde igennem hele dagen, hvilket gik smertefrit.. Men da aftenen nærmede sig, begyndte panikken at brede sig og kl. 20 vandrede vi igennem hele lejligheden med lillepigens seng.. Så venter lige en lille måneds tid før vi prøver igen

SKAL de små børn sove alene?

Jeg vil gøre opmærksom på, at ny forskning viser, at det faktisk er godt for de små at sove tæt med sin mor (eller far). Fysisk kontakt hjælper til at stabilisere barnets hjerterytme, kropstemperatur, stofskiftebalance, immunforsvar, åndedræt og hormonniveau. Ved kropskontakt stimuleres hormonet oxytocin, som også kaldes kærlighedhormonet." onclick="doInsertTemplate('<img src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12393.png" style="border: 0" />')" src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12393.png" alt="" /> Så det at sove med barnet er ikke noget dårligt. Vores kultur pålægger os dog at børn skal sove i eget værelse, men det er kun i Vesten at dette praktiseres. Og det er vel og mærke kun inden for de sidste 100 år, som et led i individualiseringens filosofi. Det var der tanken opstod. Siden hen har sundhedsvidenskaben taget denne idé til sig, men idag viser forskning det modsatte. Nyere forskning viser også, at vuggedød ihar højere risiko når man sover med sit barn - tvært imod. LÆS Fantastiske Forældre af Margot Sunderland. Hun servere denne forskning på en Meget tilgængelig måde, med gode råd om bl.a. sovning.

I følge denne forskning, er det ikke godt at lade sit barn græde i længere tid uden at give det trøst Når barnet græder udskilles hormonet cortisol, som er stress hormonet. Cortisol hæmmer Oxytocin. Når man trøster et skrigende barn, aktiveres vagusnerven, som genopretter orden i kroppens vigtige organer, som var blevet forstyrret af stress....dvs balancen i fordøjelsessytemet, hjertes rytme, åndedrættet og immunsystemets funktioner. Forskning har vist, at en godt fungerede vasgusnerve er forbundet med følelsesmæssig balance, klar tænkning, større opmærksomhed og et mere effektivt imunsystem.

Personligt har jeg ikke haft problemer med at sove med min datter. Og vi føler ikke noget behov for hun skal sove i eget værelse. Hun sover godt om natten og falder fint i søvn de fleste nætter. Hun er 1 år og 10 måneder. Hendes seng står i forlængelse af vores og hun kan selv kravle over i vors seng når hun får behov for det i løbet af natten. Hun gør det ofte på et tidspunkt i løbet af natten, men ikke hver nat.

Hun har haft fri adgang til nærkontakt. Da hun var helt lille vågnede jeg hele tiden for at se om hun var ok. Men efter noget tid følte jeg mig tryk og vågenede ikke ved den mindste bevægelse. Og når jeg vågner, falder jeg hurtigt i søvn. I dag sover vi alle uden at vågne af hinandens bevægelser og host.

Når jeg skrive dette indlæg, er det for at sige, at man SKAL ikke lære sit barn at sove alene. Og da slet ikke, hvis det ikke føles rigtigt. Følg din mave fornemmelse, så I gør det der er bedst for Jer " onclick="doInsertTemplate('<img src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12400.png" style="border: 0" />')" src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12400.png" alt="" />

Livas mor skriver:

Ja, hvornår kom jeres guldklump ind på sit eget værelse og sove? Og hvorfor lige netop der? Og hvordanhavde i det med det?

Jeg har min lille Liva på 4 ½ måned sovende i sin tremmeseng fuldstændig tæt op af min seng, og lige nu kan jeg ikke forestille mig hende de ti lange skridt væk fra mig inde på sit eget værelse.

Knus Rikke..

Laura og jeg har delt soveværelse indtil hun blev 2 år, da vi har boet i en 2-værelses lejlighed indtil vi købte hus, og først der fik hun sit eget værelse, som hun sov på

Havde jeg haft et ekstra værelse, ville jeg have lagt hende derind efter 3 mdr.

Kh. Linda

9 måneder var Villads, da han kom på eget værelse. Det skete i forbindelse med flytning, fordi soveværelset er ret lille og der er ikke rigtig plads til tremmesengen. Villads var også begyndt at vågne lettere, så vi forstyrrede ham, når vi gik i seng tilsidst. Det gik rigtig fint med at få ham på eget værelse, på trods af flytning og nyt værelse. Jeg synes derimod det var svært, kunne have beholdt ham i soveværelset til han er teenager  

Naraya skriver:

SKAL de små børn sove alene?

Jeg vil gøre opmærksom på, at ny forskning viser, at det faktisk er godt for de små at sove tæt med sin mor (eller far). Fysisk kontakt hjælper til at stabilisere barnets hjerterytme, kropstemperatur, stofskiftebalance, immunforsvar, åndedræt og hormonniveau. Ved kropskontakt stimuleres hormonet oxytocin, som også kaldes kærlighedhormonet." onclick="doInsertTemplate('<img src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12393.png" style="border: 0" />')" src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12393.png" alt="" /> Så det at sove med barnet er ikke noget dårligt. Vores kultur pålægger os dog at børn skal sove i eget værelse, men det er kun i Vesten at dette praktiseres. Og det er vel og mærke kun inden for de sidste 100 år, som et led i individualiseringens filosofi. Det var der tanken opstod. Siden hen har sundhedsvidenskaben taget denne idé til sig, men idag viser forskning det modsatte. Nyere forskning viser også, at vuggedød ihar højere risiko når man sover med sit barn - tvært imod. LÆS Fantastiske Forældre af Margot Sunderland. Hun servere denne forskning på en Meget tilgængelig måde, med gode råd om bl.a. sovning.

I følge denne forskning, er det ikke godt at lade sit barn græde i længere tid uden at give det trøst Når barnet græder udskilles hormonet cortisol, som er stress hormonet. Cortisol hæmmer Oxytocin. Når man trøster et skrigende barn, aktiveres vagusnerven, som genopretter orden i kroppens vigtige organer, som var blevet forstyrret af stress....dvs balancen i fordøjelsessytemet, hjertes rytme, åndedrættet og immunsystemets funktioner. Forskning har vist, at en godt fungerede vasgusnerve er forbundet med følelsesmæssig balance, klar tænkning, større opmærksomhed og et mere effektivt imunsystem.

Personligt har jeg ikke haft problemer med at sove med min datter. Og vi føler ikke noget behov for hun skal sove i eget værelse. Hun sover godt om natten og falder fint i søvn de fleste nætter. Hun er 1 år og 10 måneder. Hendes seng står i forlængelse af vores og hun kan selv kravle over i vors seng når hun får behov for det i løbet af natten. Hun gør det ofte på et tidspunkt i løbet af natten, men ikke hver nat.

Hun har haft fri adgang til nærkontakt. Da hun var helt lille vågnede jeg hele tiden for at se om hun var ok. Men efter noget tid følte jeg mig tryk og vågenede ikke ved den mindste bevægelse. Og når jeg vågner, falder jeg hurtigt i søvn. I dag sover vi alle uden at vågne af hinandens bevægelser og host.

Når jeg skrive dette indlæg, er det for at sige, at man SKAL ikke lære sit barn at sove alene. Og da slet ikke, hvis det ikke føles rigtigt. Følg din mave fornemmelse, så I gør det der er bedst for Jer " onclick="doInsertTemplate('<img src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12400.png" style="border: 0" />')" src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12400.png" alt="" />

At lade sit barn sove alene på værelset, kan vel ikke tilsidestilles med at lade det græde uden trøst. Fordi man ikke sover i samme værelse, er det ikke ensbetydende med, at man vil lade det græde. Jeg har eksempelvis altid babyalarmen tændt, og jeg vågner bare han rumsterer, hvilket jeg også gjorde da vi sov sammen. 

Den yngste var ca 10 mndr. Det hang sammen med, at der ikke var plads til to senge på børneværelset, der hvor vi boede, før den tid...

Den ældste var ca 9 mndr. Fra den tid sov hun meget bedre om natten, så før den tid gad jeg ikke løbe længere, end jeg var nødt til hver nat.

Min datter sov i vores soveværelse i vuggen, tæt op af min seng. Men hun begyndte at sove mere og mere uroligt, vågnede af den mindste lyd! Hvis bare vi lige hostede eller pudsede næse, så var hun vågen.
Vi var inde i en periode, hvor både min kæreste og jeg var syge. Vi hostede derfor meget, og vækkede hende konstant. Derfor synes min kæreste at vi skulle prøve at ligge hende ind i tremmesengen inde på sit eget værelse. Jeg var ikke synderligt begejstret for ideen, men bestluttede at give det en chance. De første par nætter sov hun bare igennem, der var ikke noget der! Hun var omkring de 4 måneder på det tidspunkt. Jeg havede det lidt mærekligt med det, savnede hende helt vildt inde i vores soveværelse, og de små babylyde hun lavede i løbet af natten. Men måtte erkende at hun sov meget bedre på sit eget værelse.

Hun er nu lidt over 8 måneder, og sover stadig inde hos sig selv, medmindre hun er syg eller lignende. Hun vågner dog ofte et par gange om natten, men sover meget mere roligt på sit eget værelse 

Livas mor skriver:

Ja, hvornår kom jeres guldklump ind på sit eget værelse og sove? Og hvorfor lige netop der? Og hvordanhavde i det med det?

Jeg har min lille Liva på 4 ½ måned sovende i sin tremmeseng fuldstændig tæt op af min seng, og lige nu kan jeg ikke forestille mig hende de ti lange skridt væk fra mig inde på sit eget værelse.

Knus Rikke..

Laura var 14½ mdr.

Vi boede i en 2 værelsets lejlighed til hun var 14½ mdr. - så fik vi en 4 værelsets lejlighed, og fra første nat i den nye lejlighed sov hun alene på eget værelse..

Livas mor skriver:

Ja, hvornår kom jeres guldklump ind på sit eget værelse og sove? Og hvorfor lige netop der? Og hvordanhavde i det med det?

Jeg har min lille Liva på 4 ½ måned sovende i sin tremmeseng fuldstændig tæt op af min seng, og lige nu kan jeg ikke forestille mig hende de ti lange skridt væk fra mig inde på sit eget værelse.

Knus Rikke..

Her kom drengen på sit eget værelse da han stoppede med natflasken som 6 måneder gammel.

Egentligt skulle han have haft værelse der hvor vi har soveværelse, men problemer med isolering, udlejer, huslejenævnet, bøvl og lort - endte det med vi rykkede væk fra hvor vi alle tre sov og gav ham det værelse. Så han oplevede sådan set ikke det der ryk og jeg er ikke sikker på han egentligt opdagede vi var væk. Han tog det fint, han har masser af bamser i sengen, den ene af kattene ligger enten i hans fodende eller under sengen, så der er altid umiddelbar kontakt, tror katten har hjulpet os rigtigt meget..

Vi rykkede rundt fordi han vågnede hver gang vi skulle i seng. Og når man skal være stille, kommer man altid til at grine