Tiderne har forandret sig og rygerne er et jaget folkefærd - hvem havde troet at det ville ende sådan? og at politiske budskaber kunne være så benhårde og "uretfærdige" vil nogle nok mene, hvad med ansvar for egen handling og over egen fritid?!..
Alle i min familie røg da jeg var lille, der kom fade på bordene når der var gilde - store sølvfade med selvbetjening og gratis smøger
De osede bare på livet løs derudaf. Min lillebror og jeg sad på bagsædet i vores fiat 127 og blev røgforgiftede, begge forældre pulsede løs.. Jeg begyndte selv at ryge i en alder af 17-18 år tror jeg.. Min lillebror har aldrig røget. Jeg har forsøgt at stoppe flere gange dog uden at være standhaftig nok.
Men da jeg blev gravid i 08 sluttede det for alvor og jeg har ikke røget siden. Jeg har dog haft lysten til det når vi fik alkohol, men dette har jeg hellere ikke rigtig rørt så meget af siden. Er nu gravid igen så det kommer helt af sig selv - det hjalp nok lige med den sidste trang 
Men føj, hvor man stinker langt væk af røg, især når vi har været hos farmor og bedstefar, han ryger pibe og det hænger i alt - jeg er lige ved at kaste op! Øv. Vi holder selv et ikke ryger hjem og det har vi tænkt os at holde fast i, det var det første punkt på dagsordenen da vi købte hus og fik det istandsat, ingen rygning! Det betyder også at der bliver røget uden for og i garagen om vinteren hvis vi har gæster, men de kommer trods alt alligevel, og ryger nok knap så meget end, hvis de måtte ryge derudaf 
Jeg ved ikke om jeg er blevet antiryger, men jeg synes i hvert fald, at det er rart og dejligt, ikke at skulle vaske sit tøj og hår pga lugten... 
Og så er det da også bare så forbandet besværligt at være ryger i dag.. Jeg arbejder på hospital, der står patienterne som nærmest er dødssyge og ryger i morgenkåber uden i vinterkulden, tja, man kan jo undre sig engang imellem! 
Tanker fra Tanja 
Anmeld