Idag... Jeg har virkelig frygtet og ventet og længes og ikke længes efter denneher dag. Da vi sad i venteværelset. Jeg kunne huske, hvert et sekund af nf med Spunken. 
Men altså...
Vi kom ind. Så hos ham der, ikke taler så godt dansk og han begyndte at stille alle mulige DUMME spørgsmål, og jeg blev mega irriteret, så Tom til sidst bare sagde, nu må du altså lige!! Men jeg begyndte så at græde fordi presset bare var for stort.
Så lagde jeg mig op på briksen og han sagde alt det med, at det jo var meget tidligt og blabla og at det jo godt kunne være at vi ikke kunne se det osv... Så jeg måtte komme tilbage en anden dag. GRRR. Holdsåkæft og få scannet mig altså!! 
Nå, men altså ... så begyndte han at scanne og den lå MUSESTILLE... Og sov. 
Man kunne se en lille hånd og den lå næsten helt fra siden...
Men altså - han kunne ikke helt få nakkefolden i starten. Jeg havde ikke taget briller på, for jeg ville ikke se den først, hvis den ikke var fin...
Så begyndte han at sige at det var et MEGET FINT foster og at næsebenet var fint og det lovede jo godt, for det var det ikke på 60% af downs børnene... og Kæben var fin og det talte ogås med i statestikken mod at den skulle være syg. Så målte han flow i navlestreng og hjertet og det var fint og det ville heller ikke være fint, hvis den var syg.
Så tog jeg briller på. Og han blev VED med at sige at den var så fin...
Så fik jeg møflet lidt rundt, så den vendte sig lidt. Så fik han målt nakkefolden masser af gange og gennemsnittet lå på 1,2 mm 
Rigtig fint.
Så målte han hovedet og scannede at der var en FIN hjerne og at hovedet var rigtig størrelse og sagde at min moderkage lå op af bughulen, så der nok ville gå lidt længere før at jeg mærker den...
Så jeg følte mig ret tryg, fordi han undersøgte alle de ting, man kunne se på nuværende tidspunkt...!! Det var godt.
Så satte han alle tallene ind i det og endte med et fint tal - alt taget i betragtning (altså at vi før har fået en syg en og min alder og min tidlige duble test og alt det der) ... også endte vi på 3457. Og det syntes jeg er rigtig fint Han sagde tilllykke og jeg IKKE skulle være bange mere!
Så nu begynder jeg rent faktisk at føle at jeg er gravid. At FORSTÅ at jeg er gravid!!!...
Men altså - vi kørte til min far og vivi, hvor Idun var og Vivi tog med i Build a Bear. Jeg sagde ikke, hvad vi skulle. Men husbonni skulle jo sove. Så kom vi ind i butikken.
Idun ser på mig... Skal vi HERIND mor???...
Ja, min skat.. Hvad var det du det var, hvis vi skulle herind? 
NEJ MOR!! Er det sandt??? skal jeg have en lillesøster eller lillebror??? 
Ja, det er sandt min skat.
Jamen MOR!! HAr du rigtig i virkeligheden en baby i maven???
ÅH MOR!!! HVor er jeg glad. Og Idun kastede sig ind til mig... Og kyssede min mave og sagde bare at hun var SÅ glad. 
Så fik hun lavet den fiiiiineste hvide tiger-bamse og fik et sæt brudetøj til den (også er det tigerens år, siger moster-min!! 
)
Hun krammede mig flere gange, mens vi var i butikken og sagde: Jeg håber altså ikke babyen dør, mor... Så sagde jeg til hende, at det var derfor hun først havde fået det atvide nu, fordi vi havde snakket med lægen idag og fået atvide at den er sund og rask og har det godt...
Åh, hvor er jeg glad mor!!
Da vi kørte hjem, fra Build a Bear siger hun: Mor! - Det er den bedste dag i mit liv... På nær min fødselsdag!!
Jeg er bare rigtig glad. Jeg er mega mega mega træt og glad og glad for at Idun render rundt med armene over hovedet og er vildt lykkelig
Jeg scanner, scanningsbilledet i morgen, men jeg har lige taget et billede af det...
Også er der GALLERI fra Lille Pus' tilbliven til verden
Den 18 feb 2010 er en god dag!!
Og som en ekstra bonus, så vokser den NØJAGTIG som den skal Så mit lille fnug er enig i at jeg er 11+4
