qp skriver:
Tak for alle jeres råd, dejligt
Mange af jer taler om vigtigheden i at have faste rutiner - det har vi altid haft, vi gør det samme hver evig eneste aften inden han skal sove, så han ved og kan sagtens forudse hvad der skal ske.
Problemet opstår ikke idet jeg lægger ham ned, men så snart jeg forlader rummet og det er noget han er begyndt på for ca 2 uger siden. Nogle gange har han grædt så hysterisk, at jeg simpelthen har været nødt til at gå ind til ham og sidde ved ham og der kan jeg sidde i over en time uden at han er faldet i søvn.
Her til aften kom han i seng 20:15 og han skreg da jeg gik men jeg blev væk da jeg ikke vil, at han skal lære at jo mere og længere han skriger jo større er chancerne for, at jeg kommer derind og bliver ved ham. MEN jeg gav mig til sidst IGEN!!! fordi jeg simpelthen ikke kunne holde ud, at høre på det... og ja han faldt i søvn 22:10!
Jeg er bare rigtig træt, af at det skal være sådan... og ville så gerne holde fast og blive væk så han lærer, at det ikke gavner noget - hans skrigeri men det er sgu nemmere sagt end gjort når man står i situationen.
Jeg er imod, at man "flytter børnene fra soveværelset" når de skal sove (selv om mange af jer siger, at det ikke "skader"). Jeg synes at de skal blive derinde under alle omstændigheder når det altså handler om hysteri og de ikke har ondt nogen steder.
Måske jeg bare skulle prøve, at stå fast ved at blive væk fra soveværelset... lade ham skrige alt det han vil og håbe han holder op i løbet af nogle dage. Ja det er sgu ik helt nemt med de pokkers unger 
han er jo sikkert i et tigerspring eller lign. jeg ville personligt ikke kalde det hysteri eller tage græde dage men jeg ved godt hvor hårdt det er og hvor langt man kan komme ud.
han kalder jo på dig. og hvis du ikke kommer blir han ked. dyrisk set er han jo ikke i stand til at forsvare sig selv.
bare imo. held og lykke.