Hvad fanden skal jeg gøre???????????

Jeg putter hver aften mine børn og bliver der til de sover, de tager ca ti min og det vil jeg gerne bruge af min dag for at de falder trygge og glade i søvn. Den store kan også sagtens få lov til at falde i søvn på sofaen.

Jeg synes ikke man kan kalde at give sit barn tryghed for en dårlig vane

Tak for alle jeres råd, dejligt Mange af jer taler om vigtigheden i at have faste rutiner - det har vi altid haft, vi gør det samme hver evig eneste aften inden han skal sove, så han ved og kan sagtens forudse hvad der skal ske.

Problemet opstår ikke idet jeg lægger ham ned, men så snart jeg forlader rummet og det er noget han er begyndt på for ca 2 uger siden. Nogle gange har han grædt så hysterisk, at jeg simpelthen har været nødt til at gå ind til ham og sidde ved ham og der kan jeg sidde i over en time uden at han er faldet i søvn.

Her til aften kom han i seng 20:15 og han skreg da jeg gik men jeg blev væk da jeg ikke vil, at han skal lære at jo mere og længere han skriger jo større er chancerne for, at jeg kommer derind og bliver ved ham. MEN jeg gav mig til sidst IGEN!!! fordi jeg simpelthen ikke kunne holde ud, at høre på det... og ja han faldt i søvn 22:10!

Jeg er bare rigtig træt, af at det skal være sådan... og ville så gerne holde fast og blive væk så han lærer, at det ikke gavner noget - hans skrigeri men det er sgu nemmere sagt end gjort når man står i situationen.

Jeg er imod, at man "flytter børnene fra soveværelset" når de skal sove (selv om mange af jer siger, at det ikke "skader"). Jeg synes at de skal blive derinde under alle omstændigheder når det altså handler om hysteri og de ikke har ondt nogen steder.

Måske jeg bare skulle prøve, at stå fast ved at blive væk fra soveværelset... lade ham skrige alt det han vil og håbe han holder op i løbet af nogle dage. Ja det er sgu ik helt nemt med de pokkers unger

- skriver:

Han skriger da efter tryghed...

 

Syntes simpelthen det er SÅ misforstået at børn ikke skal tro noget som helst...

Giv ham trygheden så går det en uge, MAX 2 så kan han falde i søvn igen selv..

Må give dig ret...

For mig lyder det også som om han søger tryghed.. Dog uden at have hørt din søns gråd, men kan jo kun give råd udfra hvordan min søn græder når han har sine ture...

Mads er lige blevet 2 år, og kan også have perioder ind i mellem hvor han græder når jeg begynder at gå ud af værelset. Jeg har også faste rutiner hver dag.. Men ind sker det altså alligevel at de har brug for deres forældre mere end ellers... Jeg kan personligt ikke gå fra min søn som græder på den måde, også selvom jeg ved han ikke fejler noget fysisk... Jeg vil hellere have, at han ved jeg er der for ham, og at han ikke har noget at være utryg, bange what ever det er, over.. Jeg vil hellere bruge lidt ekstra tid på at få ham til at sove, så længe jeg ved han falder i søvn og er tryg og ikke føler jeg svigter ham, ved at ignorer hans kald efter mig..

Men ja, man er vi er jo allesammen forskellige og takler ting forskelligt, men jeg ville personligt blive hos ham, er så ikke så meget tiltaler for at de skal græde sig selv i søvn...

Men gør som du føler virker bedst for jer....

qp skriver:

 

Jeg er imod, at man "flytter børnene fra soveværelset" når de skal sove (selv om mange af jer siger, at det ikke "skader"). Jeg synes at de skal blive derinde under alle omstændigheder når det altså handler om hysteri og de ikke har ondt nogen steder.

Her er jeg i hvert fald HELT enig med dig...

Hvis jeg tager mine børn ud af værelset fordi de græder, er der en ret stor chance for, at de vil skrige i de efterfølgende 3 dage, når de bliver lagt. Så her er det også bandlyst at tage dem op eller ud af værelset uden grund...

hvis en af dem har en dag eller periode hvor de græder meget omkring putning, eller hvis de vågner om natten (gælder faktisk kun den lille på 14 måneder) så kan jeg i nødstilfælde tage et glas vand med op, og tilbyde en tår at drikke. mens jeg står med dem i armene, ved siden af deres seng.
efter et par minutter max. lægger jeg dem ned igen, og siger godnat.

Jeg har egentlig ikke tænkt over det, men jeg siger altid højt og tydeligt - og meget bestemt - godnat, når jeg forlader værelset. (lige efter jeg har sunget 1 (!) godnatsang - som altid er den samme)

skulle det for resten ske at en af dem vågner, går jeg op. tjekker sut og dyne, og siger godnat, og går min vej igen.

vågner de igen, eller græder når jeg er gået, henter jeg så et glas vand, og tilbyder en tår, for nogen gange er det bare svært at lade være med at græde når man først er begyndt.

Jeg håber da du snart finder en løsning på det....

Men mit bedste råd er at finde den korteste rytme, altid have den samme rutine. ikke tjekke barnet med mindre der "kaldes". og så evt. tilbyde en tår vand efter 1. eller 2. omgang.

Hejsa

Vi har også lidt haft sådan en tur med Nicklas herhjemme. Og det var rent og skær for at prøve os af. Hvilket vi ved både ud fra hans måde at "græde" på og fordi han også begyndte at bruge den samme gråd i andre sitiuationer hvor han gerne ville have hans vilje....

Vi har altid haft samme putte ritual, og det holdt vi fast ved. Han kunne godt ligge 2-3 timer inde i hans seng inden han sov, nogen gange fandt han bare på undskyldninger for at komme op, og andre gange blev han "ked af det" Vi gik derind, spurgte hva der var galt, hvilket han tit ik kan svare på, også fik han en tår og drikke og vi gik igen. Sagde til ham at nu har mor og far bestemt du skal sove, så nu skal du putte dig....

Jeg vil ikke ind på det der med at vi skal sidde hos ham, eller han skal ind på sofaen, for jeg gider ærlig talt ikke bruge to timer at min aften på at sidde inde ved ham, når jeg ved han KUN gør det for at prøve mig af, for så give rjeg mig jo hen til det han vil... Havde været noget helt andet hvis det virkelig var pga tryghed han græd....

 

- skriver:

Han skriger da efter tryghed...

 

Syntes simpelthen det er SÅ misforstået at børn ikke skal tro noget som helst...

Giv ham trygheden så går det en uge, MAX 2 så kan han falde i søvn igen selv..

Det er jeg ikke enig med dig i... han får masser af omsorg og tryghed i hverdagen, det er en ting jeg er meget obs på især pga rollen som enlig mor.... Og endvidere synes jeg da, at jeg kender mit barn godt nok til, at vide at det ikke er fordi han er utryg eller mangler omsorg

bagger26 skriver:

Må give dig ret...

For mig lyder det også som om han søger tryghed.. Dog uden at have hørt din søns gråd, men kan jo kun give råd udfra hvordan min søn græder når han har sine ture...

Mads er lige blevet 2 år, og kan også have perioder ind i mellem hvor han græder når jeg begynder at gå ud af værelset. Jeg har også faste rutiner hver dag.. Men ind sker det altså alligevel at de har brug for deres forældre mere end ellers... Jeg kan personligt ikke gå fra min søn som græder på den måde, også selvom jeg ved han ikke fejler noget fysisk... Jeg vil hellere have, at han ved jeg er der for ham, og at han ikke har noget at være utryg, bange what ever det er, over.. Jeg vil hellere bruge lidt ekstra tid på at få ham til at sove, så længe jeg ved han falder i søvn og er tryg og ikke føler jeg svigter ham, ved at ignorer hans kald efter mig..

Men ja, man er vi er jo allesammen forskellige og takler ting forskelligt, men jeg ville personligt blive hos ham, er så ikke så meget tiltaler for at de skal græde sig selv i søvn...

Men gør som du føler virker bedst for jer....

Se mit svar til -

mariamiss6 skriver:

skulle det for resten ske at en af dem vågner, går jeg op. tjekker sut og dyne, og siger godnat, og går min vej igen.

vågner de igen, eller græder når jeg er gået, henter jeg så et glas vand, og tilbyder en tår, for nogen gange er det bare svært at lade være med at græde når man først er begyndt.

Jeg håber da du snart finder en løsning på det....

Men mit bedste råd er at finde den korteste rytme, altid have den samme rutine. ikke tjekke barnet med mindre der "kaldes". og så evt. tilbyde en tår vand efter 1. eller 2. omgang.

Rytmen er den samme hver aften... men tja, det må være et eller andet han gennemgår lige for tiden - håber snart det går over så jeg kan få lidt mere tid om aftenen og slipper for, at sidde oppe til kl lort

LouiseLarsen skriver:

Hejsa

Vi har også lidt haft sådan en tur med Nicklas herhjemme. Og det var rent og skær for at prøve os af. Hvilket vi ved både ud fra hans måde at "græde" på og fordi han også begyndte at bruge den samme gråd i andre sitiuationer hvor han gerne ville have hans vilje....

Vi har altid haft samme putte ritual, og det holdt vi fast ved. Han kunne godt ligge 2-3 timer inde i hans seng inden han sov, nogen gange fandt han bare på undskyldninger for at komme op, og andre gange blev han "ked af det" Vi gik derind, spurgte hva der var galt, hvilket han tit ik kan svare på, også fik han en tår og drikke og vi gik igen. Sagde til ham at nu har mor og far bestemt du skal sove, så nu skal du putte dig....

Jeg vil ikke ind på det der med at vi skal sidde hos ham, eller han skal ind på sofaen, for jeg gider ærlig talt ikke bruge to timer at min aften på at sidde inde ved ham, når jeg ved han KUN gør det for at prøve mig af, for så give rjeg mig jo hen til det han vil... Havde været noget helt andet hvis det virkelig var pga tryghed han græd....

 

Tak for dit input Ja jeg kan sagtens følge dig i din handling mht din søn, men nu er min jo kun 16 mdr så de to er jo i 2 forskellige steder i deres liv.

Dog må jeg da indrømme, at jeg synes det er hysteri og det at han ved, at hvis han skriger længe nok - ja så giver jeg op og han får sin vilje. Jeg vil prøve, at lukke ørene i aften og så må vi se om det går over om et pr dage - for jeg ved det ikke er omsorgen eller trygheden der mangler. Han er som sagt 16 mdr og har fundet ud af, at han faktisk kan kontrollere nogle ting - tror lidt det er det der sker her.