Krise

Jeg er godt nok fuldstændig revet itu. Min mand har de sidste dage virket mut og indelukket og i går fortalte han så, at han ikke ved, om han har flere følelser for mig. Han har kigget på lejlighed, undersøgt vores økonomi for at flytte. Han er forvirret over hele vores forhold - han vil meget gerne have det til at fungere, men mangler interessen for mig, og han ved ikke, hvordan han får den igen. Han har brug for luft og at komme væk fra det hele, men samtidig er han også bange for, at det er starten på, at vi bliver skilt. Jeg er helt splittet for på en måde er jeg lettet over, at der er taget hul på noget, der længe har ligget også før vi fik unger, men samtidigt er jeg så ked af hvad ungerne skal gennemleve og at de skal opleve dette her. Jeg vil jo gerne være sammen med ham og så alligevel er jeg meget i tvivl om, om det er for børnenes skyld eller om det er fordi det virkeligt skal være ham.

Jeg har virkelig bare brug for lidt peptalk fra jer sådan helt uofficielt for ingen ved noget som helst i vores omgangskreds endnu. Jeg skal nok give mig til kende, når jeg ved hvad der skal ske.

Det er jeg godt nok ked af at læse. 

Har I snakket om parterapi? I stedet for "bare at give op", hvis du forstår..

Jeg synes ihvertfald at han skylder dig at kæmpe for jeres forhold. Ikke for enhver pris selvfølgelig. Men bare pludseligt at melde ud, at man ikke gider mere, synes jeg er for dovent. Hvis det mest er pga hverdagen med børnene, så skal han jo lige tænke over at han så bliver alenefar...

Synes I skulle tage en laaaang snak, evt. med en professionel indblandet, inden han stikker af. Men man kan selvfølgelig ikke tvinge ham til noget.

Undskyld hvis det ikke var det svar du gerne ville høre.

Jeg håber det bedste for dig. Om det så er skilsmisse eller at blive sammen. Det ved kun I.

Øv. Det er jeg ked af at høre.

Nu aner jeg jo ikke, hvor længe I har haft det sådan sammen - og hvor slemt, det har været, men jeg synes bestemt, du ihvertfald skal foreslå din mand, at I taler med en prof, inden I kaster håndklædet i ringen. Det eneste, der kan ske ved det er, at han siger, at det vil han ikke. Så har du ihvertfald sendt et signal om, at du gerne vil kæmpe for jeres forhold og en fremtid sammen.

Jeg har aldrig prøvet parterapi, men jeg ved da, at selv en dyb samtale med en god veninde kan få én til at se helt anderledes på alle mulige problemer - og til at se løsninger. Jeg synes egentlig også, I skylder børnene at prøve, om der findes en løsning.

Sikke masse ævl. Håber det var til at forstå.

Sender dig ihvertfald en kæmpe krammer. Kan sagtens sætte mig ind i, at du må være ked lige nu.

- Helle

Jeg er super ked af at høre I har det sådan!

Synes da også en parterapeut ville være en god ide istedet for bare at giv op, måske sådan en kan få dig til at finde ud af om det virkelig er HAM eller om det er pga børnene at I er sammen.

Jeg vil sige at hvis I beslutter at holde en pause fra hinanden kan det være starten på at I bliver skilt, men det kan jo også være begyndelsen på at I finder hinanden igen.

Held og lykke med det hele, håber I finder ud af det på den ene eller den anden måde!

hvor er det bare virkelig surt!

Hvor lang tid har i været sammen?

Der kommer jo de der famøse årskriser...hvor partneren bare hænger en ud af halsen.

Jeg tror på...men igen, det er bare mig, at man ikke bare skal tro alting kommer af sig selv, man skal kæmpe for det, især når man har børn sammen.

Så selv om i er inde i en dødvandsperiode, så tror jeg på i skal kæmpe jer tilbage...

det lyder jo ikke som om i har haft megastore konflikter, eller at han har fundet en anden...som jeg lige læser det, forstår jeg at det er en periode, hvor alt er gået i stå.

Jeg tror det er i de situationer man skal bevise over for hinanden at man har noget fælles at kæmpe for.

Mit råd er, giv ham lidt luft, lad ham smutte en tur ud med vennerne, uden dig, uden hjemmeproblemerne føælger ham, og uden nogen kalder ham hjem i utide....omvendt skal du så have de samme aftener.

det er lidt filosofien med at have en fugl i bur man kalder sin egen...den er jo først virkelig ens fugl, når man har sluppet den løs, og den af sig selv kommer hjem igen!!!?

giv hinanden lidt plads...nogle gange skal man sidde ude blandt andre mennesker, for at forstå at det man har derhjemme i virkeligheden er det man har brug for...

giver det her mening?

pøj pøj til jer, og håber i kommer igennem det!

Det lyder rigtigt hårdt

Jeg vil også mene, at I skal tale tingene godt igennem. Jeg har i et tidligere parforhold prøvet parterapi, og det var ikke en succes, så jeg tror at man virkelig skal være åben for det, for at det har den ønskede effekt.

Jeg synes dog, at det er meget vigtigt, at du starter med selv at blive mere afklaret med, om det er HAM du ønsker eller om det er familien  (mand, kvinde, børn) du ønsker.

Anja skriver:

Det lyder rigtigt hårdt

Jeg vil også mene, at I skal tale tingene godt igennem. Jeg har i et tidligere parforhold prøvet parterapi, og det var ikke en succes, så jeg tror at man virkelig skal være åben for det, for at det har den ønskede effekt.

Jeg synes dog, at det er meget vigtigt, at du starter med selv at blive mere afklaret med, om det er HAM du ønsker eller om det er familien  (mand, kvinde, børn) du ønsker.

det er virkelig underligt, du stod som den anonyme, ude i overskriften, altså som om den ano havde skrevet et indlæg samme tid som dig, og som den sidste....

det er virkelig underligt, du stod som den anonyme, ude i overskriften, altså som om den ano havde skrevet et indlæg samme tid som dig, og som den sidste....

Ja, det er rimeligt mærkeligt. Jeg har også lige logget af og logget på igen for at se om anonymes indlæg så faktisk kom !

 Og lige for en ordens skyld  - anonyme er ikke mig

Anja skriver:

Ja, det er rimeligt mærkeligt. Jeg har også lige logget af og logget på igen for at se om anonymes indlæg så faktisk kom !

 Og lige for en ordens skyld  - anonyme er ikke mig

Det er sgu for mærkeligt !! Den gør det igen !!

Måske er jeg bare totalt undercover uden jeg selv ved det