Inspireret af anden tråd om børneværelse.....

Vi lavede ikke noget værelse til Luka, da han blev født. Han fik først sit eget da han var 10 mdr. og så fik han også en rigtig drengeværelse. Vi vidste ikke, hvad vi ventede.

Lina har heller ikke sit eget værelse og får det heller ikke før til sommer, hvor hun skal dele værelse med Luka. De får så vores soveværelse (som er større end Luka's værelse) og så bliver der lavet en drengevæg og en pigevæk.

Kh.

Katja - Lina 240309 og Luka 151007

Har egentlig tit tænkt samme tanke som trådstarter..

Godt nok bor vi lige pt i en 2 værelses, men baby har jo ikke brug for væreslet før omkring 1 år, alt efter hvornår det bliver taget ud a soveværelset.
vi flytter nu her 1. marts og der får min datter så sit eget værelse. Men synes da ikke hun har haft behov for et væresle for sig selv før nu her. Hun bliver 10mdr i jan.
Puslebord, hendes seng og min seng i soveværelset, legetøjet i stuen, men stuen er stor så der er plads til at kan sætte det til sidde uden man ligefrem bemærker det.

Louise -Astrid 250309

Mens børn og mænd sover uroligt i dobbeltsengen og tremmeseng i soveværelset, brugte jeg børneværelset med en ekstra madras, til at få lidt fred om natten, ud at være længere væk, end jeg kunne høre de andre vågne...

Jeg slap bare for albuer, knæ og vindmølle-børn under min dyne

siw84 skriver:

personligt kan jeg godt lide og have at min søn har sit eget værelse om han bruger det eller ej til at sove i og leje de første par mdr... men det er os muligheden for at have puslebord osv. stående som man nok ikke har plads til andre steder..

men synes det er godt den lille baby har noget som er deres og som de kan bruge når de er ældre.. og synes da lige så godt man kan bruge den tid som mange har under deres graviditet til at gå og hygge om børneværelset.. så er ordnet og noget man ikke behøver tænke over bagefter.. sådan har jeg det i hvert fald..

derfor har jeg lavet vores søns værelse..

 

siw 34+5

helt enig

Det er da også fuldstændig ligegyldigt...men jeg havde det selv til den ældste og det var helt sikkert mit redebyggergen der kom til udtryk der...da han endelig fik gavn og glæde af sit værelse, så skulle det laves om fordi han jo var en stor dreng med egen mening om hvordan det skulle se ud.

De to andre havde jeg ikke værelse til, men der var alt det ydre heller ikke så vigtigt som første gang...der var andet at tænke på..

Men altså, de sover jo så stadig i dobbelt sengen alle tre og er nu 12, 7 pg 3 år...

jeg kan sagtens følge jeres tankegang om at det er hyggeligt at indrette babys værelse,og jeg er glad for,I tog jer tid til at svare. som sagt vil jeg selv vente et stykke tid mere,da den bedste løsning for mig er at have lillepigens seng i soveværelset,puslebord på badeværelset og en masse legetøj og rod i stuen

jeg kan sagtens følge jeres tankegang om at det er hyggeligt at indrette babys værelse,og jeg er glad for,I tog jer tid til at svare. som sagt vil jeg selv vente et stykke tid mere,da den bedste løsning for mig er at have lillepigens seng i soveværelset,puslebord på badeværelset og en masse legetøj og rod i stuen

Jeg har to børn.

Den første var jeg kulleret under graviditeten med, og kunne SLET ikke vente.
Så mit redebyggerinstinkt fik sørget for et dejligt værelse stod klar til termin.

Jeg brugte det også. Jeg gik derind og legede med min datter, allerede fra hun var helt lille og lå på maven. Så vænnede hun sig til rummet, selvom hun stadig sov i vugge inde i vores soveværelse.
Og nu er det selvfølgelig bare en teori JEG har, men jeg er overbevist om, at det var med til at gøre en forskel, da hun så en dag skulle på eget værelse og sove ...og i tremmeseng samtidig, fremfor vuggen (cirka 7 måneder gammel).
Dét at vi havde brugt en masse tid på værelset med musik og legesager, tror jeg var med til at gøre, at hun ikke følte rummet nær så fremmed. Det var en smal sag at få hende flyttet på eget værelse.

Til vores andet barn (som nøjagtigt er 8 måneder gammel idag) har vi et rum, som en dag skal blive til hendes værelse. Men det er pt. FYLDT MED ROD, så der er lang vej, før det bliver færdigt. Og det ærgrer mig ærligt talt. Selvom hun er lille, og ikke har brug for sit eget endnu, så ville jeg gerne putte hende derinde i egen seng, og vænne hende til, at have sine ting derinde, så hun også kunne få glæde ved at have sit eget.
Vores store havde jo på dette tidspunkt været på eget værelse i en måneds tid.

Min datter på 2 år leger meget på sit værelse. Og lillesøster på 8 måneder "besøger hende" meget, så de kan hygge sig sammen.
Men ellers er lillesøsters "værelse" at lege på tæppe i stuen, og så sover hun i fars og mors soveværelse ...selvom hun nok egentlig burde have sit eget nu. Men som nævnt, er der lang vej, før vi kan få hendes værelse gjort færdig og klar til brug ...desværre!

Så nu har jeg prøvet begge dele.
Og jeg foretrækker klart at have et værelse helt fra starten. Også selvom de i starten er for små til, at have et behov for det. For det kommer før eller siden, og så er det min overbevisning, at tilvænnelsen HELT FRA LILLE er til alles fordel.

Eva skriver:

Det er da også fuldstændig ligegyldigt...men jeg havde det selv til den ældste og det var helt sikkert mit redebyggergen der kom til udtryk der...da han endelig fik gavn og glæde af sit værelse, så skulle det laves om fordi han jo var en stor dreng med egen mening om hvordan det skulle se ud.

De to andre havde jeg ikke værelse til, men der var alt det ydre heller ikke så vigtigt som første gang...der var andet at tænke på..

Men altså, de sover jo så stadig i dobbelt sengen alle tre og er nu 12, 7 pg 3 år...

Hold nu k***
Kan du selv sove med alle de unger i din seng?? Min seng og mit soveværelse er det dejlige pauserum som min mand og jeg har. Og den dag Carl han blev 5 mr, flyttede vi ham ind ¨på sit eget værelse, og han har sovet der lige siden. Han ÆLSKER sin seng, ligesom sin mor og far....
Hatten af for det

Knægtens værelse stod på ingen måde klar da jeg fødte. jeg syns det var noget manden og jeg ku hygge os med, når han var kommet. (Han kom så også 2 mdr. for tidligt... så vi var bagefter)

Så måneden op til han flyttede på eget værelse gjorde vi det klart til ham.

Hvis man har et rum det er meningen baby skal have, så er det da bare om at indrette det hvis man lyster og anvende det til opbevaring hvis det er det man vil.

Betyder det egentlig noget? Er et ik bare et prioriteringsspørgsmål?!?!
- Nogen hækler og syr mens de venter, nogen indretter børneværelse......

SpunkenJo skriver:

Hold nu k***
Kan du selv sove med alle de unger i din seng?? Min seng og mit soveværelse er det dejlige pauserum som min mand og jeg har. Og den dag Carl han blev 5 mr, flyttede vi ham ind ¨på sit eget værelse, og han har sovet der lige siden. Han ÆLSKER sin seng, ligesom sin mor og far....
Hatten af for det

Knægtens værelse stod på ingen måde klar da jeg fødte. jeg syns det var noget manden og jeg ku hygge os med, når han var kommet. (Han kom så også 2 mdr. for tidligt... så vi var bagefter)

Så måneden op til han flyttede på eget værelse gjorde vi det klart til ham.

Hvis man har et rum det er meningen baby skal have, så er det da bare om at indrette det hvis man lyster og anvende det til opbevaring hvis det er det man vil.

Betyder det egentlig noget? Er et ik bare et prioriteringsspørgsmål?!?!
- Nogen hækler og syr mens de venter, nogen indretter børneværelse......

Der er MASSER af plads...fire madrasser og ialt 360cm....så intet problem...og det er pisse hyggeligt....

Knus Eva