Frederic's moar skriver:
Jeg ville aldrig vælge ks frem for alm fødsel.
Ved en alm fødsel gør barnet sig klar til at komme ud, positiv stress påvirket. Det at blive preeset ud er noget de er bygget til og hvilket er med til at modne dem - presse væske ud af lunger mm.
Ved ks har barnet ingen mulighed for at gøre sig klar og bliver negativt stress påvirket. De har større 'start' vanskligheder, så som selv at trække vejret og større chance for de knirker og skal have hjælp. Dette siger de også til infomøde, at man ikke skal forvente at høre sit barn skrige, at der kan gå noget tid.
Derfor at mange ved ks ikke ser deres barn særlig meget og særlig længe. Også fordi en operations stue er tisse kold, så de skynder sig ud i et opvarmet lokale. Og pga deres start på livet.
Men det er igen vidt forskelligt. Nogle har fået en drøm til normal fødsel, drøm til ks - hvor alt går dodt, til dårlige alm fødsel og til ks hvor barn har start vanskligheder.
Frederic lå på tværs, så at sige hele graviditeten og ville ikke vendes. Så han skulle ud ved pks, for ud det skulle han jo. Men personligt ville jeg aldrig vælge ks. Dette er bare min mening.
Hvis man er bange for at føde, så få det bearbejdet.
At vælge ks, sætter både ens baby og en selv på spil. Ja det kan en normal fødsel også, men der er så meget sundere for barnet.
Jeg går ud fra at dit indlæg er tiltænkt mig
og tusind tak for dit indput, som jeg udemærket godt er klar over er det SELVFØLGELIG og uden diskussion bedst for barnet at blive født naturligt - under normale omstændigheder 
Det er som sådan ikke det at føde jeg er bange for, altså ikke veerne og alt det der. Jeg havde en meget meget dårlig oplevelse sidst, ikke som sådan med fødslen, men mere med den måde personalet taklede (eller ikke taklede) alle de mange forskellige ting der sket i de 2 døgn jeg var i fødsel (meget lang historie) dette resulterede i at min datter stort set var død da hun kom ud, og de gik med hende, i 2 timer viste jeg ikke om hun var i live.
Dette har gjort at jeg ikke har tiltro til personalet. Eller at der ikke er personale mangel - som der var sidst jeg fødte.
Så alt i alt er jeg allermest bange for at barnet skal dø under fødslen. Dette gør at jeg bliver meget meget angst hver gang jeg tænker på at skulle betro nogen, jeg i forvejen har haft en meget dårlig oplevelse med, at skulle have overblik hvis noget skulle gå galt igen, og det igen skulle blive a very close call. hvorimod når jeg tænker kejsersnit bliver jeg mere rolig, og det kan barnet jo også mærket altså om jeg skal gå og være nervøs og stresset eller rolig og afklaret.