Hej...
Så er jeg hjemme igen og klar nok i hovedet til at skrive
Vi mødte på sygehuset kl 8:30...
først kom vi ind i et rum opdelt af gardiner hvor jeg sad en stor lænestol og jan på en stol ved siden af. Der fik jeg lagt en venefløjte (drop-agtigt-noget) i hånden. Sygeplejersken fik også et tlf nr. de kunne træffe os på lørdag hvis der ikke er noget at sætte op
Jeg fik afvide jeg skulle gå ud og tisse, og kl ca. 9 skulle vi ind til selve ægudtagningen.
Vi kommer ind i rummet, og jeg får lidt af et chok, der er 5 derinde
Randi, lægen, en der sidder bag hende og assistere, sygeplejersken, en jordmoder studerende og hende der skal tage imod æggene på den anden side af lugen. Jeg starter med at joke lidt, det hjælper lidt på nervøsiteten.
Jeg kommer så op og ligge, og får det der grønne operations halløj på benene, og der begynder tårerne, af ren nervøsitet, og så er det den måde jeg reagere på. Jeg får nogen morfin i blodet og det virker ret hurtigt. Hun starter lige som ved en almindelig undersøgelse, og så siger hun nu kommer der et stik, det kunne jeg næsten ikke mærke og et til, det var lokal bedøvelsen.
De spørger til Jan, da de er bange for at han dejser om, men det er bare fordi han bliver ked af det fordi jeg er ked af det...
Så kommer vi til det, og jeg har fået en portion morfin mere. Man kan følge med oppe på skærmen, men jeg kunne ikke lide at kigge når nålen går ind. Det var ikke rart, men jeg vil ikke sige det gjorde ondt, det er lidt jag. Jeg kiggede så da den var inde. De begynder at suge, og på en anden skærm kan jeg så se det der kommer ud, og hun siger bare ingen æg, ingen æg, ingen æg - nøj jeg blev nervøs for der var jo 9 ægblærer, der kommer så et æg, og de går til den anden side, den var endda mindre ubehagelig end den første, og der får de også et æg.
Jeg er lidt ked af at der kun er 2 æg, men de siger det er for tidligt at være ked af det.
Jeg kommer ned og bliver hjulpet tilbage til mit tøj, tager det på og kommer ind i lænestolen igen, hvor jeg får et tæppe og en pude.
15 min senere bliver Jan kaldt ind, så er det "hans tur", synes det er lidt synd for ham at han skal gå fra at være ked af det på mine vegne til at levere, men efter 30 min lykkedes det ham
Vi sidder så lidt længere tid ca 50 min hvor jeg mærker morfin tågen forsvinde og vi får svar på sædprøven, som er fin...så nu er der den hårde ventetid, og håbet om ikke at få et opkald lørdag kl 8-9.
Jeg fik lidt kvalme på vej hjem, men lidt mad og en 2 timer lur har gjort det bedre...
Jeg synes ikke det var så galt, og kunne sagtens gøre det igen...
Håber det hjælper dig Trine...
