Og ved godt jeg nok overreagerer, men det var over min grænse.
Idag skulle min datter til fødselsdag ved en dreng fra hendes klasse. Drrengen er tvilling og tvilliogebroderen går i den anden 0. klasse. Dvs at det var to klasser altså omkring 30 børn der skulle afsted til denne fødselsdag.
Jeg ved på forhånd ikke hvordan de skal komme afsted, men tænke at de skal gå, da jeg kan se adressen ikke er så langt fra skolen.
Asta har flyverdragt, fleecetrøje, elefanthue og vanter, der ligger i hendes garderobe, klar til at tage på. ( Hendes garderobe passer altid til årstiden og der mangler aldrig noget)
Nå men lystigt tager kærste og jeg afsted for at hente hende. Jeg suser ind og finder hendes taske, fleece, elefanthue og støvler og spørger: Kære skat, hvor hænger din flyverdragt: Og hun svarer: Jeg har den ikke på........
Jeg gik helt kold og spurgte sig mig, hvordan er i kommet herud??? Hun sagde de var kørt med bus, hvorfra spørger jeg: Fra fbanegården, det er ca 10 min gang fra skolen.
Jeg skyndte mig at pakke Asta, da kæresten holdte og spærrede gaden fordi der ikke var parkering pga masserne af sne.
Kom ind i bilen, og så begyndte jeg bare at græde:
Jeg synes simpelhten det er helt uacceptabelt at ingen har sørget for at få min datter i hendes flyverdragt. At hverken en forældre eller SFOP personale siger: Hey hvor er dit overtøj...
Hun er gået i 10 graders frost i en skide fleecetrøje, og har sikkert stået også og ventet på en bus.
Jeg ved godt det ikke er jordens undergang, men er så målløs, ved slet ikke hvad jeg skal sige...........Ved godt min datter snart er 6 og går i børnehaveklasse, men hun er et barn og ja synes skku stadig det i sidste ende er de voksnes ansvar!!!
Christina, som har grædt som en pisket
En lille tåre fra mig